|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 29-11-2019 Blæksprutten og Kongehuset KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sin storhedstid havde sprutten allerede lagt bag sig, da Forlaget Gyldendal besluttede sig til at lukke dette ellers gennem årtierne sikre hit som mandelgave. I de første mange udgivelser af årbogen var kongehuset på ingen måde et hyppigt offer for vittighederne, men det ændrede sig efterhånden. Og nu er der så udkommet en bog, som netop fokuserer på Blæksprutten og kongelige lige fra den tidligste tid og frem til sidste udgave fra 2014. De to redaktører Ole Knudsen og Anitta Aaen Sundby advarer både i forordet og flere steder gennem bogen om, at de ældste tekster tit var endog meget lange – og hvad værre er: de kan for nutidens læsere være vanskelige at forstå – og allerværst – de er tit ikke særligt sjove, indrømmer de. Den vurdering fra redaktørernes side må nærværende anmelder tilslutte sig. Generelt er satirisk humor en vanskelig genre. I den klassiske romerske litteratur er der eksempler på samtaler eller anekdoter, som helt klart skal være morsomme, men hvor grinet ikke rigtigt vil indfinde sig nu til dags. Og når vi taler satire, så må man erkende, at når de mennesker og begivenheder, der skildres ikke mere huskes af læseren, jamen, så ER parodien bare ikke sjov! Men derfor kan tegninger og tekster jo godt have historisk interesse, og derfor er en del af det ældre materiale taget med i bogen. Her skal f.eks. nævnes en fiktiv rejsedagbog, som daværende Kronprins Frederik førte under et besøg i USA i 1931, hvor blandt meget andet nævnes et møde, ”hvor Knudsen fra General Motors ….talte” – det må jo være den i 2019 meget omtalte Big Bill Knudsen. Der er mange virkelige perler i det valgte materiale fra lidt senere perioder – en af dem er en tegning af Kong Frederik 9. og Premierminister Winston Churchill, da sidstnævnte i 1950 var på officielt besøg i Danmark. De to er set bagfra, og ingen kan være i tvivl om, at det netop er dem. Tegneren er Erik Werner, og dette var hans første bidrag til Blæksprutten, men blev bestemt ikke det sidste. Redaktørerne ledsager tegningen af Kong Frederik og Winston Churchill med denne hyggelige historie: Erik Werner var ganske ung og havde ikke gjort sig bemærket endnu, men hans mor syntes, at netop denne tegning var så god, at hun sendte den til Blæksprutten med besked om, at hendes søn altså var en fremragende tegner, og hun syntes de skulle bruge den – og sådan gik det: Werner var fast tegner på denne årbog frem til sin død i 2011. En anden tegner, der i årtier satte sine streger i Blæksprutten var Bo Bojesen. Heldigvis har mange af hans tegninger fundet plads i bogen, for det er altid en glæde at more sig over netop dem – de er aldrig ondskabsfulde eller grimme, men rammer altid plet med et glimt i øjet og medmenneskelig forståelse. Et smukt eksempel er tegningen ”Inden for murene” hvor man ser Dronning Ingrid og Kong Frederik 9 overfor en ret sur teenagepige, der har smidt skoletasken på gulvet og taler med store bogstaver til sine forældre: ”jamen, man må da køre på knallert, når man er 16!” – udenfor den åbne dør i billedet står en ung, mørkhåret mand med kasketten i hånden og en kuffert på gulvet og kigger ind. Hvis der stadig er nogen, der ikke har forstået scenen, så ligger der på sofabordet en græsk-dansk ordbog. Den i 20. århundrede allestedsnærværende Bjørn Wiinblad leverede sandelig også til Blæksprutten. Selvom han jo ikke plejede at tegne satirisk, leverede han alligevel en parodi på, hvordan fem verdenskendte kunstnere kunne tegne Kronprinsesse Margrethes brudekjole. De tegninger sidder lige i øjet! De to redaktører har gjort et fint stykke arbejde med deres kommentarer hele vejen igennem – de er klart markeret med en lille rød taleboble hver gang. Kommentarerne er mange gange helt nødvendige og altid rammende. Der er årstal på de fleste tegninger og tekster, men der måtte godt være ødslet lidt mere med dem, navnlig fordi bogen ikke er helt strengt kronologisk opbygget, og også fordi det er en bog oplagt til at sidde og bladre hyggeligt rundt i, så man har brug for hjælp til at orientere sig. Bogens sidste side bærer overskriften ”Blækspruttens forfattere og tegnere”, men Sundby og Knudsen indrømmer blankt, at det har været umuligt at få alle med navnlig blandt forfatterne – de fleste tegnere signerede deres værker. En fin mandelgave – ligesom alle de gamle årbøger frem til 2014, hvis format nærværende bog har adopteret – dog med stift bind og flere sider. Gyldendal har udgivet bogen. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
