Hvor godt kender vi det samfund og den kultur, som vi er en del af? Kan det lade sig gøre at skrive om styreformen her i landet – eller om sprog i Danmark, uden at man tænker, at det vidste man jo godt - og vel at mærke uden at det bliver trivielt?
Foto: Foto: Palle Peter Skov, 2018. Fjordenhus i Vejle. Tegnet af Olafur Eliasson og Sebastian Behmann
Lad os bare starte med bogens første kapitel om Styreform, og prøv så at sætte en streg på et stykke papir, hver gang, der står noget, som man ikke vidste eller ikke vidste helt præcist på forhånd. Tæl så stregerne bagefter. Nogen, der klarer nul streger? Nærværende anmelder gjorde i hvert fald ikke. Det er altid dejligt at lære noget, og det gør man i den grad her.
Tag f.eks. magtens tredeling, hvor man sondrer mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Idéen er selvfølgelig at undgå ” samling af magt og myndighed på én institution og på få hænder”. Men det er ikke helt ligetil i et parlamentarisk system: forfatningsmæssigt er den lovgivende og den udøvende magt jo bundet sammen i og med, at det er folketinget, der vedtager lovene – men de er først gyldige, når regeringen har stadfæstet dem. Det er også regeringen, der fremsætter forslag til lovene – forslag, der er forberedt i ministerierne. Sådan er den politiske praksis. Desuden bemyndiger lovgivningen ministre og myndigheder til at regulere ved bekendtgørelse. Lovgivning efter bemyndigelse har fået et helt underafsnit, hvor forfatterne bl.a. peger på dette væsentlige spørgsmål: har den lov, som indeholder bemyndigelsen, tilstrækkeligt præcist defineret, hvor langt bemyndigelsen rækker? Der stilles også andre spørgsmål – og der gives også svar, men det ligner et ømtåleligt område, som mange tydeligt nok er interesserede i. En tætskrevet faktaboks behandler Epidemilovens bemyndigelser og statens indsats mod covid-19 og den heftige debat, som omsider i december 2020 førte til en bred politisk aftale om en varig ændring af epidemiloven. Der er utroligt meget mere og meget interessant stof i dette kapitel blandt andet om EU, og f.eks. om hvordan der sikres parlamentarisk kontrol med dansk EU–politik.
I kapitlet om Velfærdssamfundet og dets befolkning stilles spørgsmålet om, hvem der skal tage sig af børnene, de unges uddannelse, de gamle, de syge, de der i en periode ikke kan få et arbejde? Ja, svaret kan jo være familien – eller privattegnede forsikringer, men i Danmark er det altså staten, som til gengæld alle betaler til. Men der er nu undtagelser – f.eks. har ægtefæller gensidig forsørgelsespligt. Velfærdsstaten kom ikke til verden i ét hug, men blev med baggrund i Grundloven (og Kanslergadeforliget i 1933 ikke at forglemme) udbygget i perioden fra 2. Verdenskrigs afslutning frem til 1970’erne, hvor ikke mindst folke-og invalidepension blev indført i 1956 – med et fastsat ”folkepensionens mindstebeløb”. Disse udgiftskrævende reformer er i bogen elegant illustreret med en tegning af Herluf Jensenius fra Blæksprutten 1956, som viser en djævel i form af daværende finansminister Viggo Kampmann, som byder en borger indenfor ’Velfærdsstatens’ mur med plakater som ’Alt gratis for folket’ og ’Fuld Folkepension fra Vugge til Grav’. Indenfor muren ses til gengæld trætte borgere, som bærer deres produktion hen til et stort kar med hul i bunden: ’Danaidernes kar’ – som da også er tegningens titel. Der er mange ting at tage højde for, hvis velfærdsstaten skal ’holdes ved lige’ – ulighed i uddannelse, i indtjening og i bopæl – alt sammen bliver taget op i dette kapitel og er på mange måder også temaer i det næste med titlen Økonomi og erhverv.
Netop fordi Danmark er en velfærdsstat, hvor den offentlige sektor tilbyder en masse kerneydelser, sker der nødvendigvis en omfordeling af midler, med andre ord: skattetrykket er højt. En grafik viser dog, at selvom de samlede offentlige udgifter i Danmark udgør en højere procentdel af BNP end gennemsnittet i samtlige OECD-lande, så ligger en række andre europæiske lande endnu højere. Hvis vi sammenligner indenfor landets grænser, viser det sig, at i perioden 1993-2020 steg BNP pr indbygger i alle landets regioner. Til gengæld blev spændet mellem den hurtigst voksende, nemlig Region Hovedstaden og den langsomst voksende, Region Sjælland ganske stort. De tre øvrige regioner placerer sig mellem de to yderpunkter. Der er meget statistik og forbilledlig klar og læselig grafik på netop disse sider – og konklusionen på det hele er, at Region Hovedstaden er spydspidsen når det gælder den økonomiske vækst. Der er tale om en bekymrende skævvridning her i landet, der flugter med udviklingen internationalt.
Kultur kan jo forstås på flere måder, og værket her koncentrerer sig om, hvad man kan kalde kulturministeriets resortområde. Nogle kulturbevillinger er kommunale og andre statslige og der prioriteres klart forskelligt. Radio/TV er næsten udelukkende statsligt støttet, medens de kommunale kulturbevillinger er stærkest indenfor biblioteker og navnlig idræt. Det eneste område, hvor de kommunale og de statslige bevillinger overhovedet er i samme størrelsesorden er museerne (hvilket også har ført til knubbede indlæg i aviserne i efteråret 2022 fra forskellige museumsdirektører!). Der er faktisk kun 20 institutioner under kulturministeriet, der modtager støtte direkte under finansloven. Deraf er fem museer: det er Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Ordrupgaard, Den Hirschsprungske Samling og Det Grønne Museum. Men en række andre selvejende eller private institutioner får hvert år statslig støtte under museumsloven – f.eks. er Statens Naturhistoriske Museum finansieret af Uddannelses-og forskningsministeriet (det er vist lidt en jungle at finde rundt i, tænker nærværende anmelder). Fondenes indflydelse på kulturen er behandlet i et helt tema – ikke så underligt, for der er i alt ca. 14.000 offentlige og private fonde –og det giver pr. indbygger den største andel fondsstøtte på verdensplan. Efter årtusindskiftet er fondenes bidrag vokset sig større end det offentliges puljemidler.
Sproget er jo en del af kulturen, men Sprog i Danmark har fået sit eget kapitel, der er et bugnende slaraffenland for en sprognørd! Så det er svært at vælge, hvad en anmelder skal fremdrage – så i hvert fald skal det her slås fast, at der i Grundloven ikke står noget om, hvilket sprog vi skal tale, men det fremgår til gengæld f.eks. i Retsplejeloven, at retssproget er dansk. Hvis man ønsker permanent ophold her i landet eller søger statsborgerskab er det en forudsætning, at man taler dansk. Engelsk er til gengæld en forudsætning for brug af en del teknologi i dag – og er ikke mindst en stor bekvemmelighed i mange sammenhænge. For at forsvare det danske sprog er der siden 2019 som led i regeringens strategi for kunstig intelligens blevet indsamlet store mængder både talt og skrevet dansk med henblik på udvikling af dansktalende apps og programmer. Sproget på de sociale medier og kommareglerne har fået hver deres faktaboks – her er et lille eksempel på, hvornår et komma er nærmest livsnødvendigt: ’ Henrettes ikke benådes’ Skal komma stå før eller efter ’ikke’?
Det religiøse landskab har også fået et kapitel, som rummer to af bindets allersmukkeste billeder: Vor Frue Kirke i Kalundborg fra begyndelsen af 1200-tallet fortæller danmarkshistorie med sin markante beliggenhed højt over byen og klare synlighed ude fra Storebælt. Et helt andet billede er en helt splinterny og stærkt omdiskuteret altertavle fra Uggeløse Kirke. Det er umuligt at beskrive den, men let at finde den på nettet. Den fortæller en moderne historie om stridigheder indenfor kirke og menighedsråd. Mange ting sættes på plads i dette kapitel – hvad vil det sige, at et trossamfund er anerkendt? Hvad er Kirkefondet? Hvad er Indre Mission – og grundtvigianismen? Et tema om begravelsesjorden fortæller smukt om de danske kirkegårde gennem tiderne – og om forskellige holdninger til, hvilke begravelsespladser der kan sløjfes.
Det sidste kapitel i bogen Danmark i Verden giver overblik over dansk deltagelse i de internationale organisationer og aftaler, som vi er en del af – og af deltagelsens konsekvenser og udfordringer. Handelssamarbejde og søfart beskrives klart og nyttigt i grafer og tekst – og det beskrives ikke mindst grundigt, hvordan den danske succes som handelsnation var baseret på slavehandel. Ikke færre end 111.000 mennesker blev som slaver købt, sejlet og solgt frem til 1803. Den danske udvandring til USA i perioden 1820 – 1930 betød ved periodens afslutning 529.000 danskamerikanere i USA i 1930. Det svarede til omkring 15% af den daværende danske befolkning og illustreres tankevækkende af et maleri: Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens Plads (1890).
Her kommer en overraskelse: den amerikanske professor ved Johns Hopkins University, Francis Fukuyama (i en periode også gæsteprofessor ved Aarhus Universitet), blev af redaktionen bedt om at beskrive Danmark set udefra. Det blev to sider med overskriften At blive som Danmark og udgør den allersidste tekst i bogen. Det er i den grad læseværdigt – og der er meget at tænke over. Et elegant og værdigt punktum på Trap Danmark værket.
Sidst i dette Bind 2 findes et kapitel med Redaktionelle metoder, principper og kriterier. Lige efter forord og indledning i Bind 1 kan man tilsvarende læse et kapitel med Historien bag Trap Danmark om ikke bare denne 6. udgave af Trap Danmark, men også fortællingen om de fem første udgaver – og om Traps forgængere. Begge disse kapitler findes også på nettet – og det gør også alt det øvrige materiale i hele værket med ca. 60.000 artikler. At alt dette er frit tilgængeligt digitalt skyldes de fonde, der også har støttet den trykte udgivelse af værket.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
