SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Trap Danmark Bind 1 Natur og Landskab - Radio Update Trap Danmark Bind 1 Natur og Landskab


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Hvor er det smukt – det ene opslag dejligere end det andet med tårnhøj kvalitet i skarphed, farver og relevans.

Foto: Palle Peter Skov, 2018. Svanemosen nær Kolding
Kunne det nu lade sig gøre at skrive et spritnyt bind om den danske natur sådan bredt set, efter at samtlige landets 98 kommuner allerede har været beskrevet og afbildet i de forudgående bind? Det korte svar er ’JA’ – for det er faktisk en helt anden opgave, forfatterne har løst her. I de foregående bind har basis for beskrivelserne helt entydigt været den enkelte kommune og dens særpræg med ret faste rammer. I de nærværende bind 1 og 2 har forfatterne til gengæld fået relativt frie rammer, skriver redaktionen i forordet. Det svarer (synes jeg) til, at der i arbejdet med de enkelte kommuner er foretaget en præcis og lodret boring ned i stoffet, medens der i de to nye bind er lagt et horisontalt lag henover stoffet: Dette giver flere muligheder for sammenligninger. Det ses f.eks. i bogens første kapitel: Danmarks landskab

Hvis man vil forstå Danmarks geologi, så er der Bornholm – og hele resten af landet. Så sammenligning giver rigtig god mening – hvis man f.eks. vil se på klipper og klinter på de danske kyster. Bornholm er det eneste sted, hvor grundfjeldet af gnejs og granit kommer frem til overfladen, i resten af landet ligger grundfjeldet mange hundrede meter dybt nede. Til gengæld er istidens aflejringer tyndere end de gennemgående er i resten af landet, selvom gletcherne også på Bornholm har gnavet i de svagere stenarter og flyttet rundt på erosionsmateralet og nogle steder dannet klinter. Det øverste lag, som er sort ler, bærer dinosaurers fodspor fra Kridttiden, hvor Bornholm var et landområde – kun for i den sene Kridttid i en periode at blive overskyllet af havvand - her er vi så ’kun’ 70-66 millioner år tilbage i tiden.

Det er ikke helt let at overskue disse geologiske perioder, men bogens første (af mange) figurer hjælper på forståelsen. Læg mærke til, at grænsen mellem den sene Kridttid og den følgende periode kaldet Danien ligger netop 66 millioner år tilbage. Grænsen mellem de to perioder kan ses flere steder i Danmark, hvor et tyndt lerlag – det såkaldte fiskeler deler to forskellige slags kalkaflejringer fra tiden før og efter mindst en - og måske flere - katastrofer, der betød masseuddøen af en lang række dyrearter – heriblandt og mest kendte er dinosaurerne. En af katastroferne var et meteornedslag, men der har sandsynligvis i samme periode været et par voldsomme vulkanudbrud.

Jylland og øerne kan ikke fremvise grundfjeld – her er istiderne eneherskende med deres skubben sig frem og tilbage. Men det har sandelig mange steder givet spektakulære klinter, hvor man alligevel kommer 66 millioner år tilbage og hvor fiskeleret kan ses mellem tykke kalkaflejringer. Her er det en fordel, at forfatterne i samme kapitel kan beskrive og sammenligne klinter på det sydlige Bornholm, på Fur og på Stevns – uden der er gentagelser fra kommunebøgerne.

Hvert kapitel i bogen indledes med et foto hen over et dobbelt opslag. En dramatisk himmel med cumulusskyer indleder Vejr og Klima. Selvom Danmark ikke er et stort land, er der forbløffende forskelle i klimaet. F.eks. i antal solskinstimer årligt, hvor Læsø har flest og Ikast-Brande kommune færrest – en forskel på i gennemsnit 370 timer. Hvis man undrer sig over forskellene, kan man prøve at studere et såkaldt ’vejrkors’, som angiver banerne af kolde/varme, tørre/fugtige luftstrømme ind over landet. Yderst instruktivt, selvom billedteksten indrømmer stærk forenkling!

De store klimahændelser udgør et tema henover fire sider om kæmpe stormfloder og orkaner gennem flere hundrede år. Ekstremt vejr er ikke kun noget vi oplever i vores tid. S 69ff Men at egentlige klimaforandringer er over os netop nu, argumenteres der også for i dette kapitel, der afrundes med et tema om klimapolitik. Der sluttes så med et vidunderligt billede fra Søholt Storskov på Lolland, der danner overgang til kapitlet om Skovene, som først ankom sent her til landet. Det er en fascinerende historie at følge træernes march – først kom birketræerne, som er så effektive til at sprede pollen og frø – og så alle de andre i spredt fægtning alt efter foretrukken jordbund. Skovene har været genstand for mange forskellige interesser i gennem hundredvis af år – der har været kvæg, som har græsset i skovene, grise har rodet i jorden for at finde olden og mennesker har jaget. Industrien har udnyttet træer til alskens formål. Fra politisk side er der mange gange taget stilling til, hvad Danmark vil med sine skove, og i 2018 udsendte Miljø-og Fødevareministeriet en hensigtserklæring om bæredygtig skovdrift. Det er ikke nemt, for ’ økologisk, økonomisk og social bæredygtighed forenes sjældent uden konflikt’, konstateres det tørt.

Skovene skal vi passe på – men det samme gælder bestemt også Havene og ingen af os bor fjernere end 50 km fra en kyst s 98. Det er mærkeligt at læse sig til, at i den såkaldte fastlandstid (for mellem 11.700 og 9000 år siden) var Jylland landfast med både Skåne og England, og der voksede skov i store dele af Storebælt, og man kan mange steder i de danske farvande finde stenalderbopladser. Men så begyndte havet at komme tilbage under afsmeltning af isen. Det er et meget komplekst billede, der tegner sig af, hvordan havniveauerne i verdenshavene forplantede sig til de danske farvande. Fiskeriet har altid været et vigtigt erhverv her i landet, og det skal også være bæredygtigt. Det er ikke simpelt at overskue, hvordan EU's fælles fiskeripolitik, som Danmark jo er underlagt med dens kvoteregler og blandt andet den såkaldte landingspligt, påvirker erhvervet. Desuden er der jo alt det andet, havene rummer (udover gas og olie) – ikke mindst havvinden.

Det åbne land – er et vidt begreb. Et tema, der kan bringe læseren fint ind i emnet er Ejendomsret og kulturlandskab – det giver i næsten en nøddeskal hele Danmarks kulturhistorie – med udgangspunkt i netop ejendomsret. Men hvad med fremtiden for det åbne land? Danmark har en befolkningstæthed på ca. 136 mennesker pr km2 - syvende højeste tæthed i Europa. Lidt overraskende får vi at vide her, at danskerne faktisk spreder sig temmelig jævnt ud over landet, selvom vi nok er klar over, at der er en vis sammenklumpning i byerne. Her er dermed en glidende overgang til

Det bebyggede land, som viser, hvordan forfatterne i deres tekster bevæger sig frit rundt i hele landet. Landboreformerne i slutningen af det 18. århundrede er illustreret med nytegnede kort over to udskiftninger i henholdsvis Østjylland og Vestsjælland – og med et luft(drone?)foto af en såkaldt ’stjerneudskiftning’ fra Bukkerup på Midtsjælland. Så forstår man det hele, specielt, når der rundes af med faktaboksen ’En landsbys historie’, hvor udviklingen af Horbelev på Falster beskrives med tekst og tre kort.

Bogens sidste kapitel er Velfærdssamfundets landskab – et lidt vanskeligt begreb at forholde sig til og beskrive, indrømmes det i de første afsnit. Det er tankevækkende, at begrebet biodiversitet først dukkede op i den politiske dagsorden sent i det tyvende århundrede, hvor den såkaldte Biodiversitetskonvention i 1992 blev vedtaget i Rio. Herhjemme fulgte Skov-og naturstyrelsen op med et udspil, som tolkede ’naturkvalitet’ som noget, der var upåvirket af menneskelig aktivitet. Her er problemet så, at det ikke altid er muligt at finde ud af, hvordan f.eks. et vandløb ’oprindeligt’ har set ud. Og hvad vil ’oprindeligt’ for resten sige? I en lille faktaboks introduceres begrebet rewilding, et ord som kun er omkring 20 år gammelt. Der findes endnu ikke et anerkendt dansk ord for det, fortæller en faktaboks, hvor der foreslås ”naturgenopretning” eller ”genforvildning”. Men hvad enten det kaldes det ene eller det andet, er der forsøg med det flere steder i landet – forsøg, som allerede har affødt et hav af protester. Skal ”genforvildede” områder måske indhegnes? Hvis de skal, hvordan kan folk så bruge f.eks. skoven? Kan de cykle derinde? Tage deres hund med? Hvis de ikke skal indhegnes kan store dyr så smutte alle mulige andre steder hen? Hvad med kysterne? Og så er der jo også de såkaldte invasive arter – både planter og dyr. Det er et afsluttende kapitel, som i høj grad indbyder læseren til selv at tænke med – og der sluttes af med et blik ud på fremtidens landskaber og de tendenser, der kan komme til at præge dem.

Lige efter forord og indledning i dette bind 1 kan man læse et kapitel, der fortæller Historien bag Trap Danmark ikke bare om denne 6. udgave af Trap Danmark, men også fortællingen om de fem første udgaver – og om Traps forgængere. Sidst i Bind 2 findes et kapitel med Redaktionelle metoder, principper og kriterier. Begge disse kapitler findes også på nettet – samt alt det øvrige materiale i hele værket med ca. 60.000 artikler. At alt dette materiale er frit tilgængeligt digitalt skyldes de fonde, der også har støttet den trykte udgivelse af værket.

Læs og hør også anmeldelsen af Trap Danmark Bind 2 Samfund og kultur



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Trap Danmark Bind 1 Natur og Landskab




Erindring - en del af vores identitet




Sissel-Jo Gazan: Uglens øje




Trap Danmark: Stevns kommune




Trap Danmark: Lejre kommune
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Walter Rebernik: Guds bøddel
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Jeg sagde det jo til dig, ikke? Jan er genial som forsvarer, men ellers totalt bindegal. Så du var advaret.


Fed har ikke travlt med at sætte renten ned
ERHVERV:
Renten har været på rutsjetur i denne uge, hvor investorerne har haft fokus på udviklingen i USA. Men usikkerhed om bl.a. den politiske situation i Frankrig efter valget til Europa-Parlamentet har også sat sine spor på de finansielle markeder.

- flere interviews om emnet

Store penge i design hos små virksomheder
ERHVERV:
SMV'erne springer ofte design over, når de laver nye produkter. Men det er en dårlig ide, lyder det fra eksperterne.

- flere interviews om emnet



Blæksprutterne kommer – spis dem!
KULTUR & FORBRUG:
De er ældgamle som livsform og findes i adskillige arter fra kæmpestore krabater på ti meter og mere til bittesmå på kun nogle få centimeter. Fælles for dem alle er, at de har mange arme – otte eller ti styks. Til gengæld er det ikke alle blæksprutter, der har blæk.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
En kort gå tur kan gøre underværker - hver anden bevæger sig alt for lidt

KORT NYT
Byggebranchen går selv forrest med genbrug af materialer




Niels Ebbesen og den Kullede Greve
KULTUR & FORBRUG:
Danmark var på randen af borgerkrig, havde ingen konge og tyske herremænd opkrævede skatter. Men Niels Ebbesen, Svend Trøst og hans øvrige mænd tog sagen i egen hånd. Hør fortællingen om hvordan...

- flere interviews om emnet


Sådan leder du teams i virksomheden
ERHVERV:
En effektiv måde at bringe virksomheden videre på. Sådan forklarer denne ledelsesbog om at udnytte samarbejdet og det hver enkelt kan bidrage med.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Nu er det billigere at renovere end at bygge nyt

KORT NYT
Andelen af elbiler på de danske veje fortsætter med at stige




Bo Holm Jacobsen: Jorden
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Hvoraf er Jorden kommet - og hvordan vil det gå med Jorden - og med os alle sammen - i fremtiden, den nære og den fjerne?


- flere interviews om emnet



Gør kunden god igen
ERHVERV:
Søren Bechmann har sammen med Pernille Hirshals skrevet en tankevækkende bog - blandt andet om, hvordan ærgerlige fejl kan vendes til succesoplevelser.

- flere interviews om emnet



De skabte det Danmark vi lever af
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til et andet af de helt store navne, der satte gang i udenrigshandelen og stiftede nogle af vore mest kendte virksomheder.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Postej banede vejen for et erhvervseventyr






Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt






De skabte et af vores mest kendte supermarkeder


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Frihedsmuseet


Frihedsmuseet på Esplanaden i København er museet for den danske modstandskamp under besættelsen i årene 1940 - 45. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Anna Syberg: Øjeblikkets skønhed
MAGASIN:
Anna Syberg. ’Krokus, hyacinter og tulipaner’. 1898. Den Hirschsprungske Samling.

Det er med god grund, at navnet på udstillingen med Anna Sybergs kunst netop er ”Øjeblikkets skønhed” ....


Bertha Wegmann
MAGASIN:
Her er et værk om en stor dansk kunstner, som vi har hørt og navnlig set alt for lidt til i den danske kunsthistorie. ....


Hans Christian Davidsen: Nolde, maleren der trådte ved siden af
MAGASIN:
Nolde malede fantastiske og voldsomt ekspressionistiske billeder - og så var han nazist. Først prøvede han at vinde nazismens topfolk for sig – og derpå, efter krigen, forsøgte han at tegne ....


Anna Ancher – en ny bog og udstillingskatalog.
MAGASIN:
Bogen lover et fornyet blik på kunstneren.....



MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 17/6 - RADIO DER GIVER MENING


Fældning af træ er med til at løse klimakrisen
POLITIK:
Regeringens beslutning om at gøre store arealer af statsskovene til ubrugt skov, er blevet kritiseret for at være direkte miljøskadelig. Men hvad siger forskerne. Lyt med i denne genudsendelse af et at vores mange vidensmagasiner.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Økonomi: Nu sættes renten ned
ERHVERV:
I næste uge sætter ECB med meget stor sandsynlighed renten ned og Nationalbanken følger trop. Det sker på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er i fremgang og arbejdsmarkedet overrasker positivt måned efter måned.....


- flere interviews om dette emne



Kaj Sand-Jensen & Jens Christian Schou: Fra bakterier til blomsterflor
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Bogen fortæller om, hvordan plantelivet her på jorden er opstået tilbage i urtiden, og hvordan det har udviklet sig frem til nutiden....


- flere interviews om dette emne



Større klimakrav til byggeriet - men hvor stor er CO2 udledningen
POLITIK:
Boligministeriet vil stramme kravene til nye bygninger - men også til byggevirksomhederne. Vores eksisterende bygninger står for 20-23 pct. af CO2 udledningen, men hvad e....


- flere interviews om dette emne



Efter den politiske debat: Blev du klogere?
POLITIK:
Det er ikke så tit, at en bogtitel stiller et spørgsmål, sådan som Cathrine Gyldensted gør i denne bog om politiske debatter.....


- flere interviews om dette emne



Fik du 11,2 milliarder tilbage i for meget betalt skat
POLITIK:
Regeringen har fået 11 milliarder mere ind fra skatteyderne, end de havde budgetteret med. Penge skatteyderne har betalt for meget til statskassen. Alligevel sørger skats....


- flere interviews om dette emne


Thomas Harder: Birk - Historien om Kaj Birksted
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

”Jeg traf da det valg at rejse til Norge som Frivillig og stak over Sundet i en Motorbåd sammen med Løjtnant Sundby.” ....


- flere interviews om dette emne



Postej banede vejen for et erhvervseventyr
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om manden, der står bag vores mest elskede smørrebrød. Men også om familien, hvis produkter nok....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Førstehjælp til den nye leder






Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet






Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER