Ilulisaat i maj, Foto: Aningaaq R. Carlsen/Visit Greenland 2021.
Tænk på et enkelt snefnug, der lander midt på Indlandsisen – dette fnug vil sammen med alle de andre snefnug blive presset sammen til is, efterhånden som nyfalden sne lægger sig ovenpå.
Isen er hele tiden under bevægelse – den flyder ganske langsomt fra de centrale dele af Grønlands iskappe ud mod kysten – hvor isen enten smelter eller føres videre ud i havet som del af et isbjerg. Den rejse tager typisk 10.000 år.
Indlandsisen fylder meget – den udgør omkring 81% af Grønland og har et volumen på cirka 3 millioner km3 – og den spiller en meget stor rolle i hele bogen. Det er fascinerende, at det faktisk er muligt at følge hele Grønlands geologiske historie under isen – ikke bare nogle få steder, men mange steder på øen. Ja, Grønland er en ø, og hvornår og hvordan denne ø blev dannet ved de sammenstød mellem kontinentalplader, der skete for små to milliarder år siden er grundigt gennemgået både i tekst og fotos af landskaber og grundfjeld. Ikke bare har de geologiske lag maset og puffet sig ind i hinanden – eller andre gange revet sig væk fra tidligere placeringer, men klimaet – klimaet har også taget nogle gevaldige rucheture gennem årmillionerne – eller bare indenfor de sidste hundredtusinder år. I den centrale del af Grønland er der boret en tre km lang iskerne, som har kunnet fortælle mange interessante ting: I den forrige mellemistid (kaldet Eems 130.000 -115.000 år før nu) har temperaturen været 5 grader højere i Grønland end nu, og det skønnes, at iskappen i den periode var 20% mindre. Men nu skrumper isen igen – og med større hastighed end nogensinde før, som det er veldokumenteret. Afsmeltningen sker ude i randen af iskappen, hvor overfladen er is og meget mørkere end den hvide overflade af sne inde midt på isen, hvor sneen ikke smelter om sommeren, men reflekterer ca 80% af det indkommende sollys. denne kæmpestore snedækkede iskappe er vigtig for at holde den globale temperatur nede. Når denne så stiger, stiger afsmeltningen ude i isranden – og afsmeltningsområdet når højere op på indlandsisen år for år. En selvforstærkende effekt. Jamen, der har jo også været andre, kortere perioder med temperaturstigninger i Grønland, så kan det ikke bare være det? Nej, for luftbobler fanget i den udborede iskerne er blevet analyseret for drivhusgasser, og her viser det sig, at den højeste koncentration af carbondioxid aldrig har været over 300 ppm – altså langt lavere end de mere end 400 ppm, der kan måles i dag.
Endelig kom menneskene til – de tidligste for godt 4.500 år siden er indvandret fra det nordøstlige Sibirien, over Alaska og arktisk Canada – de grupper kaldes palæo-inuit (de gamle inuit). Senere dukkede nordboerne op i den sydvestlige del af Grønland – det var lige omkring år 1000 – og cirka 450 år senere var de væk – hvordan og hvorfor er gådefuldt. I 1100-tallet finder vi igen en folkevandring fra Arktisk Canada – og det er de inuit, som er forfædre til nutidens inuitbefolkning i Grønland. Det er kapitler, det er svært at løsrive sig fra. Inuit havde intet skriftsprog, så meget vigtigere er de mundtlig overleverede fortællinger og myter – og så er det slet ikke få materielle spor, der er fundet selv af de allerældst indvandrede grupper. Der er formidable eksempler på næsten chokerende naturligt mumificerede mennesker . Der er afbilledet et spædbarn omhyggeligt og kærligt klædt på i sælskindsanorak og bittesmå støvler. Barnet er begravet sammen med sin mor i en klippegrav dateret til 1475. Mumierne er respektfuldt og smukt beskrevet og forklaret i et Trapseriens mange ’temaer’, som uddyber den ellers løbende tekst. Et andet tema i historiekapitlet er kortlægningen af Grønland. Det var i 1636, at københavnske redere fik kongeligt privilegium til at drive hvalfangst i Grønland – og på officiel opfordring bortførte disse hvalfangere en række unge inuit i årene frem til 1654. Meningen var, at de skulle ’oplæres udi Guds frygt, sproget og boglige kunster’.
Men hov, hvordan gik det egentlig til, at Grønland fik den kontakt med Danmark, der i sidste ende har ført frem til Rigsfællesskabet i dag? De førnævnte nordboere kom til Grønland fra Norge via Island og havde bygget den første kirke i Grønland i år 1000 – og senere betalte de faktisk også skat til den norske trone. Dermed var Grønland i kraft af (Kalmar)unionen også i hænderne på Danmark. Det er en indviklet historie med de danske interesser i at drive både mission og handel i Grønland – detaljeret og fint illustreret her. Som en konsekvens af Napoleonskrigene blev Danmark i 1814 tvunget til at afstå Norge til Sverige – men altså ikke Grønland. Det bør måske nok lige nævnes, at Norge faktisk i 1931 bestred dansk suverænitet over Østgrønland. Sagen kom for den internationale domstol i Haag, som i 1933 afgjorde den til fordel for Danmark.
Nu hurtigt frem gennem hjemmestyret i 1979 til selvstyret i 2008 efter en folkeafstemning med 75% af de afgivne stemmer for et ja til selvstyre, som derpå blev stadfæstet af Folketinget ved Lov om Grønlands Selvstyre. Et par meget centrale kapitler, der indledes med Rigsfællesskabet og den danske stat, giver et solidt indblik i de centrale og meget vanskelige forhold omfattende politik, administration og jura.
Missionærerne i Grønland gjorde et stort stykke arbejde med at få dele af biblen og andre vigtige kristne tekster oversat til et grønlandsk skriftsprog, som de samtidigt udviklede – i 1750 udkom den første ordbog. I 2010 blev en lov om sprogpolitik i Grønland vedtaget – mundtligt kan enhver tale sin egen dialekt, men på skrift er der en standardskrift med retskrivningsregler.
Den grønlandske kirke er en del af Rigsfællesskabets folkekirke og er et selvstændigt stift med egen biskop – ca 95% af befolkningen er medlemmer af den grønlandske kirke – det tilsvarende tal hernede er lidt under 75%.....
Hvis man gerne for alvor vil forstå udfordringerne i at få velfærdssamfundet til at fungere i Grønland, så er det landets enorme udstrækning, som er den helt store barriere: landet er det tyndest befolkede i verden med kun 56.000 indbyggere – det er kun 0,14 indbygger pr km2, isfrit område. Grønland har 17 byer og 54 bygder – Nuuk er den største by med sine godt 19.000 indbyggere – og den mindste blandt bygderne har færre end 20 indbyggere. Ingen beboede steder har indbyrdes vejforbindelse. De udfordringer disse forhold giver er genstand for et helt tema. Den infrastruktur, vi hernede er vant til at tage for givet, er under grønlandske vilkår omkostningstung – vi taler her om el, vand, varme og affaldshåndtering. Men tele, internet og mobilforbindelser er til rådighed stort set over alt, hvor der bor mennesker, og internationalt er Grønland forbundet gennem søkabler til både Island og Canada.
Selvstyreloven fordeler ansvaret for en række områder mellem Grønlands Selvstyre og Danmark. En del af disse områder kan Grønland ’hjemtage’, men forsvarspolitikken kan ikke hjemtages, den hører under Danmark, som står for forsvaret af Grønland. Men den amerikanske tilstedeværelse har i nogle perioder været iøjnefaldende, og Thulebasen indgår som en del af USA's varslingssystem. Denne tilstedeværelse har flere gange affødt utilfredshed i Grønland.
Det er ikke til at komme udenom Grønlands sociale-og sundhedsmæssige udfordringer. Infektionssygdomme er for nedadgående, men desværre vokser til gengæld de såkaldte livsstilsygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme – og den tredjehyppigste dødsårsag er selvmord. S 300. ved en kommunalreform i 2009 blev landets indtil da 18 kommuner erstattet af fem storkommuner plus den enorme nationalpark, der udgør Nordøstgrønland, og som administreres direkte af Selvstyret.
Traditionelt har eksport af fisk og skaldyr været af stor økonomisk vægt. Men på grund af de store udsving, der globalt er på den varegruppe, er Grønlands fremtidige økonomi baseret på fire ’søjler’: fiskeri, fårehold og fangst, råstoffer samt turisme og landbaserede erhverv. De to førstnævnte søjler er stadig langt de vigtigste. Med hensyn til råstofferne har kryolit fra bruddet i Ivittuut indtil 1979 været af stor betydning, fordi kryolit kunne bruges til at udvinde aluminium som frit metal. Nu er der dog ikke mere kryolit og minen er lukket. Men der er mange andre interessante mineraler i den grønlandske undergrund, som netop derfor var central i forhandlingerne om selvstyret op til 2009. Her fik Grønlands Selvstyre ejendomsretten til undergrunden og dermed til at udnytte dens råstoffer. Det blev præcist aftalt, hvordan indtægterne, når de kom over et vist niveau, skulle fordeles mellem Selvstyret og den danske statskasse, hvor sidstnævntes andel så skal modregnes i bloktilskuddet – et detaljeret og spændende afsnit om krydsfeltet mellem politik, økonomi og miljøhensyn. I Grønland er der også forekomster af de særdeles efterspurgte ’sjældne jordarter’. I samme områder findes også de radioaktive grundstoffer ( uran og thorium). Dette har vakt en del bekymring, som i 2021 blev imødekommet i en lov, ”der ikke umiddelbart muliggør udvinding af radioaktive grundstoffer”.
Man kan ikke ønske sig mere af en enkelt bog om Grønland end alt det, vi her har fået. Undertegnede anmelder er dybt imponeret over det arbejde, der er lagt i værket – fra forfattere, fotografer, redaktører – og den grafiske tilrettelæggelse som har bundet det hele sammen, så det er blevet så smukt, at bogen er svær at lægge fra sig. Til allersidst, men absolut ikke mindst: allerbagest i en plastiklomme ligger er kort over hele Grønland – det er kæmpestort, så det er muligt at aflæse alle detaljer. Stednavnene er naturligvis på grønlandsk – men dejligt, at de også er på dansk.
Der er naturligvis stikordsregister til både person- og stednavne.
Trap Grønland på 416 sider er bind 36 i værket Trap Danmark og er støttet af en lang række fonde
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
