SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Karl Anker Jørgensen: Livets naturlige drejning - Radio Update Karl Anker Jørgensen: Livets naturlige drejning


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forside fra forlaget

Prøv at skænke et glas rødvin fra en ærværdig gammel flaske. Mange gange vil der i bunden af glasset være lidt bundfald - og netop det bundfald vakte i midten af 1800-tallet den franske kemiker Louis Pasteurs interesse

Et af de områder af kemien, som han arbejdede med, var krystaller - og i vinens bundfald var der netop krystaller - krystaller af vinsyre. Dem studerede han under et mikroskop, og så sammenlignede han med krystaller af laboratoriefremstillet vinsyre. Det viste sig, at de kunstige krystaller var en blanding af de naturlige vinsyrekrystaller (ligesom dem fra hans eget glas) og så af lige så mange andre krystaller, som umiddelbart lignede de naturlige, men ved nøjere studier viste sig at være deres spejlbilleder ligesom en højre hånd og en venstre hånd. Den tålmodige Pasteur sad nu med en pincet og sorterede den kunstige vinsyres krystaller: de to spejlbilledformer kom over i hver sin bunke.

Det næste han gjorde, var at opløse de to bunker krystaller hver for sig i vand og derpå sende planpolariseret lys gennem hver opløsning: lyset blev drejet af begge opløsninger - den naturlige vinsyreopløsning drejede lyset mod højre, den kunstige mod venstre - og hvis han blandede de to opløsninger sammen, så blev lyset slet ikke drejet. ” Livet har en foretrukken drejning”, konkluderede Pasteur. Drejningen mod højre er åbenbart den foretrukne.

Det var en kæmpestor opdagelse, og Pasteur satte senere trumf på ved at fodre nogle mikroorganismer med en blanding af de to opløsninger - og mikroorganismerne spiste kun den naturlige spejlbilledeform, altså den, der drejede lyset mod højre, og rørte ikke dens spejlbillede, den kunstige og venstredrejende. Siden Pasteurs erkendelser for nu mere end 150 år siden har kemikernes arbejde med de tusinder og atter tusinder af stoffer med samme egenskaber som vinsyrens bredt sig ud i alle hjørner af samfundet og ikke mindst vores behov for medicin. Derfor denne bog - den kunne ikke være mere væsentlig.

Nu lidt kemi: Organisk kemi er carbons kemi - kulstoffets kemi. Et carbonatom, C-atom, kan danne bindinger til fire andre atomer eller grupper af atomer. Hvis disse fire andre atomer (eller grupper) er forskellige, er der to mulige rækkefølger rundt om det C-atom, de er knyttet til. Dette C-atom er asymmetrisk, og vi har den situation, som Pasteur iagttog i vinsyrekrystallerne: hver for sig drejer en opløsning af krystallerne lyset mod højre for den ene udgave og mod venstre for den anden udgave. Hvis de blandes sammen, drejes lyset slet ikke.

Bortset fra nogle ganske få, små og enkle organiske molekyler, er vores krop opbygget af stoffer med et eller mange flere asymmetriske C-atomer. Det centrale her er så, at naturen altid kun danner ét enkelt stof ud af de mange, der kunne synes mulige.

Hvad betyder det nu for os? Svaret er ALT! To stoffer, der er hinandens spejlbilleder, reagerer helt ens overfor ’symmetriske’ fysiske påvirkninger som temperaturændringer, eller kemiske som tilsat syre eller base. Men med det planpolariserede lys, der reagerer de forskelligt. ”Vi skal helt ind i molekylerne”, skriver Karl Anker Jørgensen. Han gør opmærksom på, at vi mennesker hele vejen igennem er asymmetriske: vores hjerte sidder i venstre side og leveren i højre - og vores to hænder er hinandens spejlbilleder, men de kan sandelig ikke dække hinanden, uden at vi drejer dem og lader dem spejle hinanden, men det gør jo ikke hænderne ens. På grund af denne sammenligning med hænder kaldes sådan et asymmetrisk C-atom for et kiralt ’atom’ - ordet er dannet ud fra det græsk ord for ’hånd’ - som også indleder ordet ’ kir urg’ - det betyder ’håndværker’ eller ordet ’ kir opraktor’, som er en ’håndarbejder’. Hver gang der optræder et kiralt atom i et molekyle, kan der eksistere to ’udgaver’ af stoffet, som er hinandens spejlbilleder.

I sin bog gennemgår Karl Anker Jørgensen en lang række eksempler på, hvordan hele vores liv er styret af dette fænomen: to store afsnit står helt centralt: det ene gennemgår, hvordan vores smags- og lugtesanser fungerer, og det andet handler om den moderne medicin, hvor den ene af to spejlbilledformer kan være en livsreddende medicin, medens dens tvilling kan være det stikmodsatte.

Først lidt om dufte: I vores næser har vi et væld af receptorer, der opfanger molekyler, der frigives fra planter, krydderier eller frugter. Et eksempel er lavendler med deres karakteristiske duft, der skyldes frigivelsen af et kiralt molekyle, der lige præcist passer ind i en bestemt receptor i vores næser. Dette molekyle har en tvilling - dens spejlbillede - og dette andet molekyle opfanges af en anden receptor, og vi oplever en duft af ananas. Et andet molekyle giver os duften af appelsin, mens dennes tvilling opleves som duft af citron. En pudsig kendsgerning, fortæller forfatteren, er, at kvinder har cirka 50% flere receptorer i næsehulen end mænd har. Hvorfor mon det? Tja, det er der vist ingen, der i skrivende stund har svaret på.

Dette fører ikke unaturligt over til den såkaldte molekylære gastronomi - og forfatteren giver nogle gode tips til, hvordan man i køkkenet kan lege med f.eks. mynte og spidskommen sammen i lækre kødretter - eller hvad med jordbær og friskkværnet peber? Umami gør han i den forbindelse grundigt rede for - det handler i høj grad om glutamat (det kaldes også ’det tredje krydderi’), som ikke selv dufter/smager af noget særligt, men forstærker kødsmagen i en ret, når dens molekyler glider ned i smagsreceptorerne. Og igen: glutamat er et kiralt molekyle, og kun den ene af de to spejlbilledeformer har den smagsforstærkende effekt - den anden passer ikke ind i receptorerne - ligesom en højre hånd ikke vil passe ind i en venstrehånds handske.

I et afsnit om parfumer får vi at vide, at de hovedsageligt består af vand og alkohol - og resten er duftstoffer hentet i kemiske laboratorier.

Men indenfor lægemiddelkemien kan det gå helt galt, hvis producenterne ikke har blikket stift rettet mod de kirale molekyler. I slutningen af 1950’erne markedsførte et firma stoffet thalidomid mod bl.a. kvalme. Thalidomid har et (og kun ét) kiralt carbonatom, og stoffet kom ud til brugerne i form af en blanding med lige dele af de to former. Det viste sig jo så, at mange af de kvinder, der havde taget thalidomid mod kvalme under graviditeten, fødte børn med alvorlige misdannelser. Det ene af de to former af molekylet hjalp mod kvalmen, det andet gav fosterskader. Det var en katastrofe.

Det medførte så betydelige stramninger med kontrollen af ny medicin, som mange gange, men ikke altid, indeholder et eller flere kirale carbonatomer. Men hvordan kan man nu i laboratoriet med sikkerhed styre produktion af ny medicin? Naturen gør det jo hele tiden: planterne producerer netop en eneste bestemt spejlbilledform af kirale molekyler, medens det samme stof produceret i laboratoriet udkommer som en blanding af de to former. Forklaringen er, at planternes proces sker ved enzymer som katalysatorer. Enzymerne har selv kirale carbonatomer, og derved styres processen mod molekyler, der kun har én kiral form. Kan man så ikke bruge planteenzymer i laboratoriet? Det prøver man jo også på, men hvor svært det er, illustreres i bogen af beretningen om vitamin B-12. Vi mennesker danner den selv i kroppen ved enzymatiske processer, men det tog et stort hold kemikere mange år bare at fremstille nogle få milligram af det vitamin. Et andet eksempel er taxol, som er meget effektivt overfor en række kræftformer. Desværre har taxol en meget indviklet struktur med en del kirale cabonatomer, og kun en enkelt af dem er aktiv mod kræft. Der er lang vej igen med det stof, skriver forfatteren.

Karl Anker Jørgensen er professor ved Aarhus Universitet og arbejder i en forskningsgruppe blandt andet med at udvikle nye typer katalysatorer til mere bæredygtig, effektiv og hurtig fremstilling af lægemidler. Hvordan det kan lade sig gøre, forklarer han i et af bogens sidste afsnit - og så slutter han af med et kapitel, der i den grad kan få i hvert fald denne læsers hoved til nærmest at koge, når han med henvisning til en række andre forskere skriver, ” at asymmetrien er et dominerende træk i vores univers”. Det er i denne forbindelse relevant, at et forskerteam i 2016 offentliggjorde et fund af et kiralt molekyle tæt på Mælkevejens centrum, gør Jørgensen opmærksom på.

Bogen er tredje bind i serien ScienceFaction fra Aarhus Universitetsforlag - de to første bind udkom i 2022 - ”Celler deler os” og ”Kunstig intelligens bagfra” er deres titler. Forlaget introducerer serien som ” en nøje afmålt dosis naturvidenskab til dig, der vil vide, hvordan verden hænger sammen i virkeligheden”. Det er ikke en ringe ambition, men må siges at være opfyldt i nærværende bind, som bortset fra den første fjerdedel ikke er letlæst, men rummer et væld af viden - og mange gode historier - om et væsentligt og aktuelt emne. Den vil f.eks. være til stor glæde for gymnasieelever med kemi eller for andre, der allerede har et vist kendskab til organisk kemi.

Bogen er i hårdt bind og ligger fint åben på opslag - læg lige mærke til typografien på forsiden af bindet og i kapiteloverskrifterne!

Bogen på 96 sider er med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond udgivet af Aarhus Universitetsforlag 25. marts 2024.

Sendt på Radioupdate 25.marts 2024



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Karl Anker Jørgensen: Livets naturlige drejning




Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864




H. Bendix, P. Lund, J. Hoffmann- Petersen: I kapløb med døden




Historiske dage er noget at glæde sig til!




Chaim Soutine – mod strømmer
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Større klimakrav til byggeriet - men hvor stor er CO2 udledningen
POLITIK:
Boligministeriet vil stramme kravene til nye bygninger - men også til byggevirksomhederne. Vores eksisterende bygninger står for 20-23 pct. af CO2 udledningen, men hvad er tallet for de 195.00 personer, der arbejder med at bygge.

Efter den politiske debat: Blev du klogere?
POLITIK:
Det er ikke så tit, at en bogtitel stiller et spørgsmål, sådan som Cathrine Gyldensted gør i denne bog om politiske debatter.

- flere interviews om emnet

Fik du 11,2 milliarder tilbage i for meget betalt skat
POLITIK:
Regeringen har fået 11 milliarder mere ind fra skatteyderne, end de havde budgetteret med. Penge skatteyderne har betalt for meget til statskassen. Alligevel sørger skats computer ikke for at du automatisk får beløbet tilbage som for meget betalt skat.

- flere interviews om emnet



Koreanske Kia sender hele familien på tur med god plads
KULTUR & FORBRUG:
Kia EV9 er en stor bil med god plads - også på det bagerste af de syv sæder. Helt elektrisk med store motorer. 22-23 Kwh pr. 100 kilometer giver bilen en teoretisk rækkevidde 503 kilometer.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
En kort gå tur kan gøre underværker - hver anden bevæger sig alt for lidt

KORT NYT
Byggebranchen går selv forrest med genbrug af materialer




Postej banede vejen for et erhvervseventyr
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om manden, der står bag vores mest elskede smørrebrød. Men også om familien, hvis produkter nok i langt højere grad forbindes med en flaske med rødt indhold.

- flere interviews om emnet


Nu får lokale virksomhedsledere hjælp til at trives
ERHVERV:
Uanset om det er bagerforretningen, den lokale tømrer eller skobutikken på hjørnet, kan det være en hård opgave at lede en mindre virksomhed. Derfor vil en række toneangivende fag-, branche- og erhvervsorganisationer i fællesskab hjælpe lederne i landets små og mellemstore virksomheder til bedre trivsel og resultater.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Nu er det billigere at renovere end at bygge nyt

KORT NYT
Andelen af elbiler på de danske veje fortsætter med at stige




Sådan får du endnu mere ud af din net-butik
ERHVERV:
Magasinet giver dig bunkevis af gratis råd til, hvordan du får mere værdi ud af din netbutik. Det er Meremobil's John G. der lokker et væld af gode råd ud af en af landets eksperter.

- flere interviews om emnet



Virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis
ERHVERV:
Early Warning giver gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder der er kommet i krise.

Et tilbud, der ikke mindst nu bør få telefonerne til at gløde hos de 100 frivillige rådgivere eller den række af konsulenter, der er tilknyttet Early Warning.


- flere interviews om emnet



Klæbehjerne
ERHVERV:
Vi har mange af dem, men de skal trænes og holdes ved lige, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt






De skabte et af vores mest kendte supermarkeder






De opfindsomme danskere - Postordresalg


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Amsterdam


Glimt fra en europæiske storby - og dens Modstandsmuseum.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Portogruaro, glimt fra en italiensk by
Dens historiske centrum er værd at lære at kende. ....


111 grønne steder i København som du skal se
MAGASIN:
Det må have været en fest at skrive, fotografere og designe til denne bog - det er i hvert fald en fest at læse den - og at glæde sig til at bruge den. ....


Historiske dage 18-19 marts 2023
MAGASIN:
Logo fra ’Historiske dage’

En gang for mange år siden var Øksnehallen som en del af kødbyen med sine mere end 5000 m2 et salgssted for kreaturer - ....


Et kærligt portræt af københavnerne
Er der forskel på folk, der bor på Nørrebro og Vesterbro? Ligner de, der bor på Frederiksberg, dem på Østerbro?....

Frode Birk Nielsen: Landskabskunst i Danmark

Der findes en ø i Danmark, der blev skabt ret tilfældigt for ca 200 år siden af jord fra en udgravning smidt ned i en fjord. Den var lang og smal og som skabt til at udnytt....

Nicolas Cosedis Danmark fra skyen, Tekst Pernille Stensgaard
MAGASIN:


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 27/5 - RADIO DER GIVER MENING


Virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis
ERHVERV:
Early Warning giver gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder der er kommet i krise.

Et tilbud, der ikke mindst nu bør få telefonerne til at gløde hos de 100 frivillige rådgivere eller den række af konsulenter, der er tilkny....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Astrofysik for travle mennesker
I begyndelsen, for næsten 14 milliarder år siden, var alt rum, alt stof og al energi i det kendte univers samlet i et volumen mindre end et punktum. ....


- flere interviews om dette emne



Finansmagasinet: Stort rentefald i USA giver medvind
ERHVERV:
Svage nøgletal og dueagtige udtalelser fra Fed har ført til et stort rentefald i USA, som har spredt sig til Europa. Det er en udvikling, som har givet medvind til aktier....


- flere interviews om dette emne



Vi elsker firma frokosten - men den skal skifte
ERHVERV:
Stigende interesse for mad gør, at vi kræver større og større variation i frokosten - også den vi får på jobbet. Og det betyder at virksomhederne skifter mere og mere run....


- flere interviews om dette emne



Hestene vrinsker stadigt - de gør det bare mere lydløst
Ford Mustang Mach-E var Fords første 100% elektriske SUV med en rækkevidde på 610 km per opladning. Lyt med til denne genudsendelse når Lene Dahlqvist fra Ford Danmark fo....


- flere interviews om dette emne



Klæbehjerne
ERHVERV:
Vi har mange af dem, men de skal trænes og holdes ved lige, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup.....


- flere interviews om dette emne


Foråret er tid for havearbejde: Design med græsser
Ikke et ondt ord om græsplæner til at sidde på, lege på og spille bold på, men græsser giver rigtigt meget mere natur i haver og anlæg.....


- flere interviews om dette emne



Den perfekte taleskriver - manden bag præsident Kennedy
POLITIK:
Kennedy's mand - Ted Sorensen var præsidentens taleskriver og havde danske rødder. Derfor skal det nu handle om hans erindringer i et genhør fra 2010 i en samtale med ove....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Engen og Fogh: Vildt og smukt med blomster fra naturen






Design din have med farver






Tivoli have- og blomsterfestival 26/8 - 10/9 2023


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER