Her vil kunne opleves en lang række foredrag på de seks scener og en masse information hos de mange boder.
Her er et fint udvalg af kendte - og mindre kendte - forlag repræsenteret. Men der er også andre, der udstiller: f.eks. Islands Nationalmuseum, Københavns Stadsarkiv, Udenrigspolitisk selskab samt mindre kendte som Ungdomsøen og Tråde i Tiden - de bliver spændende at gæste.
Mange husstande har for længe siden fået programmet for de historiske dage - det kan f.eks. have været leveret sammen med et trykt dagblad. Det indeholder meget mere end bare programmet for festivalen - er næsten et tidsskrift i egen ret. Nu kaster jeg mig ud i herlighederne: Peter Frankopan som kan læses på dansk i bl.a. bogen ’Silkevejene’, vil bidrage med et foredrag om Klimaforandringernes rolle i menneskets historie. Til at indlede dette foredrag er der i programmet en grundig introduktion til Frankopans tanker og måde at se på klimaet som en nøglespiller i verdenshistorien. Kapitlets forfatter Maria Appel citerer ham for at forklare det mongolske imperiums fremmarch med ti års usædvanligt voldsom nedbør i central-og østasien. Frankopan er professor i global historie ved Oxford University, og hans styrende tanke er, at svarene på et væld af spørgsmål til historiske begivenheder skal findes i naturen - lige fra vulkanudbrud, oversvømmelser og hedebølger til sygdomsfremkaldende bakterier, der pludselig har spredt sig. Biologi og naturgeografi er trådt ind med egne roller i verdenshistorien, som det også fremgår af en anden samtale nemlig med arkæologiprofessor Felix Riede om Oldtidens klimaomvæltninger.
1847: Ølhunden glammer er titlen på et andet foredrag, som i programmet introduceres med en veloplagt artikel af Noa Kjærsgaard Hansen med overskriften Friske forsyninger og flydende kost. Han har talt med ølhistoriker Allan Leth Frandsen, som forklarer, at øl oprindeligt blev tilsat brændevin og ikke smagte godt, men det blev der lavet om på, da den tyske bajer dukkede op i 1830’erne. To siders glimrende ølhistorie som opvarmning til samtalen på de historiske dage med Allan Leth Frandsen.
Sundhed og sygdom vil blive behandlet ud fra flere forskellige vinkler - bedøvelse er en afgørende del af en vellykket operation. Henriette Bendix og Preben Lund har sammen med læge Joachim Hoffmann-Petersen helt aktuelt skrevet en bog (udkommer 4 marts) om anæstesi gennem 180 år, og de vil på festivalen fortælle Bedøvelsens historie. I Linnea Amalie Høyers artikel, der leder op til emnet, fortæller Preben Lund om sin egen oplevelse med en æterbedøvelse, da han som barn skulle have fjernet mandler - det var ikke rart, fortæller han. (Præcist den oplevelse har undertegnede også haft fornøjelsen af). Nu findes der langt bedre (og mere behagelige) anæstesimetoder, som forfatterne også introducerer.
Skilsmisse i det skandinaviske hus - det er overskriften på Niels Fessel Juuls kapitel i kataloget om forholdene i Norden i 1500-tallet. I en del år var det gået godt, men mistro voksede frem og mange små konflikter hobede sig op - en af de slemme handlede om de tre kroner i rigsvåbenet, som Danmark til svensk irritation fortsatte med at bruge efter Kalmarunionens ophør. De tre kroner er i øvrigt stadig en del af det danske rigsvåben.
Nu skruer vi tiden cirka tre hundrede år frem, til Rasmus Friis Effersøes kapitel med titlen Pax Nordica - og der var sandelig brug for fred nu efter århundreder med ustandselig krig. Adskillige foredrag og oplæg på de historiske dage vil fortælle om den slidsomme vej mod skandinavisk fred - og linjerne bliver i kataloget trukket fint op i kapitlet af blandt andre den tyske historiker Dorothée Goetze .
Frem nu til 2. verdenskrig og Rasmus Friis Effersøes kapitel Mod, offervilje og resultater, hvor vi læser om den polsk-engelske modstandskvinde Krystyna Skarbek, som under krigen gjorde karriere i den britiske efterretningstjeneste under navnet Christine Granville. Hendes liv og fremragende bedrifter under krigen vil den britiske historiker Clare Mulley fortælle om på festivalen. Historikeren har portrætteret Skarbek i en biografi, hvor hendes resultater som agent under krigen beskrives som blandt de mest succesfulde. Hun var i øvrigt meget smuk, men det var på ingen måde i sig selv en fordel - nej, for kvinder var det lettere og mere effektivt at gå under radaren og blive undervurderet. Det lykkedes åbenbart for hende - Churchills yndlingsspion, hed det sig.
Så et sidste spring i tid - frem til i dag, hvor Maria Appels artikel med overskriften Sammen hver for sig præsenterer den britiske Oxford professor Timothy Garton Ash som væsentligste bidragsyder: Han peger på, at en epoke, der begyndte ved Berlinmurens fald, sluttede ved Putins invasion i Ukraine. Det var omkring 30 år uden krig i Europa - højst usædvanlig set med historiens briller. I artiklen forklarer Garton Ash meningen med den lidt kryptiske overskrift, ’Sammen hver for sig’: Europa rummer en overdådighed af sprog og mange forskellige kulturelle særpræg og traditioner - og det skal man holde af. ”Stræber man for meget efter enhed, opstår der en reaktion, og projektet vil falde fra hinanden” , advarer han. Udover henvisningen til Ash’s eget indlæg på den kommende festival med overskriften Europa af i går. Efterkrigstidens triumfer og tragedier henvises der også til Jens Worning med hans foredrag om Ukraine fra Zar til Sovjet -sammenhængen er krystalklar. Det samme gælder en anden britisk historiker, Mark Galeotti, i hans oplæg om Ravnene i Rusland: fra Mafia til kleptokrati.
Rigtigt mange af foredrag og oplæg på de historiske dage bygger på aktuelle bøger - som man nok vil kunne finde frem til på forlagenes stande. De mange gode artikler i kataloget inspirerer også til videre læsning - så få fat i kataloget - det ligger mange steder - blandt andet på biblioteker og hos visse boghandlere - det lå i hvert fald hos min egen lokale boghandler.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
