Det er en samling af noveller, hvis myldrende mange mennesker bor i en lille by og nærmeste omegn et sted i provinsen - et sted, hvor de fleste er fattige, og hvor mange på den ene eller anden måde er i vanskeligheder.
Når man får en novellesamling i hånden - hvor skal man så starte? Undertegnede anmelder elsker novellesamlinger - af mange grunde: måske man sidder i toget og gerne vil læse en af de korteste, måske man bliver indfanget af en af titlerne, eller man kan jo simpelthen begynde fra en ende af med den første historie. Må jeg så lige med denne bog komme med en kraftig anbefaling: begynd fra en ende af med den første ud af de i alt 16 fortællinger - og læs dem alle sammen i den rækkefølge forfatteren har lagt dem i. Der er ikke en direkte rød tråd, men mange tråde der binder den lille bys mennesker sammen - på godt og en del gange på ondt - det vender jeg tilbage til.
Den første historie hedder kort og godt Snak, og vi møder to mænd, der lige så godt kunne være fra hver sin planet: det handler om, at drengen Theo sidder og muler over aftensmaden hjemme hos sin far, som forgæves prøver at få ham til at fortælle, hvad der er i vejen - hvad der er sket på en lejrskoletur, han lige er kommet hjem fra. Det er Theo ikke meget for, men indrømmer, at en anden dreng, Kevin, havde sagt, at han ville rive hans øjenbryn af, ’hvis han sagde noget til nogen’. Faderens umiddelbare kommentar var, at det er problematisk det med at gå og slå på hinanden. Han er psykolog, og Theo ville ønske han ikke var. Men naturligvis kan psykologen ikke lade en mulighed for lidt konflikthåndtering gå sig af hænde og tvinger sønnen til at køre med over at snakke med Kevins far, Åge. Det er en snak, som er et skoleeksempel på to personer, der taler totalt forbi hinanden - både sørgeligt, men også morsomt og slutter med, at Åge smækker døren i. Theo og hans far hører vi ikke mere til, men både Kevin og hans far Åge Jørgensen dukker op i en del af novellerne.
En gennemgående skikkelse er Eivind Vestervang - tjener godt på sine udlejningsejendomme og har sandelig kunnet købe et feriehus sydpå. Eivind er heller ikke bleg for at presse en nabo, som er i vanskeligheder, til at sælge noget land til sig - her er Eivind så hjulpet af naboens ugudelige bankrådgiver. Sådan er fattigdom, kunne der stå over de sider, der beskriver et besøg af fogeden hos en kvinde, der ikke har betalt sin husleje - til netop Eivind. Sørgeligt -meget- , men igen også morsomt.
En velhavende familie er indehavere af et firma, der blandt andet producerer stearinlys. Kevin prøver at tjene nogle få penge ved at gå rundt i byen og sælge nogle klistermærker - og kommer i den forbindelse på besøg hos denne familie. Det er en hjerteskærende historie - og det er herfra bogens titel er hentet.
Hele tre af novellerne hedder Brænde - Brænde I, II og III - og handler om, hvor svært det er for Åge Jørgensen at købe brænde - det er der en forklaring på - er det en god forklaring?
Der er dybt tragiske noveller som den, hvor en mor, der som SOSU har natarbejde, beder sine to børn om ikke at larme, så hun kan få sovet om dagen. Man holder vejret under læsningen - og det er for resten en mundharmonika fra den historie, som udgør bogens forsideillustration.
En enkelt novelle kan (næsten) få læseren til at slappe lidt af og le, da det afsløres, hvordan en dårligt dreven kro med elendig rengøring og dårlig mad kan få femstjernede anmeldelser! Denne historie har sit helt eget lille persongalleri.
Bogens sidste novelle ligner en fiasko for en dreng på hans otteårs fødselsdag, men Korsgaard tænder et lille lys af håb, for at det kan ende med at blive en god dag, for både denne dreng og Kevin, selvom alle de mange inviterede klassekammerater en efter en bogstaveligt talt hopper af bussen. Både fortælling og symbolik er næsten bibelsk.
Jeg har prøvet at regne ud, hvorfor Thomas Korsgaard har valgt at skrive 16 noveller og ikke en roman - der ville sagtens være rigeligt gods i det stof, han her har fordybet sig i. Måske er denne model med novellerne mere velegnet til at rumme de mange skæve personer og begivenheder, der udfoldes. Det er naturligvis ikke til at vide, men det fungerer!
Læs bogen for de 16 gode historiers skyld, for den omsorgsfulde indsigt i problemerne hos mange familier med delebørn og for skarpe og uventede pointer, se sløret gradvist løftes for den tragedie, der ramte for længe siden.
På kolofonen (bag i bogen) takker forfatteren både en lang række mennesker, der har forhåndslæst hans bog - og en række danske og udenlandske forfattere, som han med egne ord har ’lånt, citeret fra og sendt hilsener til’. Han giver en helt særlig tak til Ida Jessen (det forstår jeg godt).
Bogen er i såkaldt ’soft cover med flapper’, hvor omslaget har en taktil lækker fornemmelse for fingrene - heldigt, for den kan altså ikke ligge åben på opslag, så det måtte min mobil klare, når jeg skulle tage noter. Jeg er nødt til at takke for bogens dejlige store typer - den er en fornøjelse at sidde med i hånden og læse.
Bogen er på 336 sider og udgivet af Lindhardt og Ringhof 25. januar 2024.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
