Om at lære, leve og lede i en eksponentiel verden, hedder det i en undertitel.
Foto fra forlaget Hvis man vil være klar til fremtiden, gør man klogt i at se nøje på fortiden, mener de to forfattere, som tilsammen har en solid basis i at arbejde med iværksættere, rådgive virksomheder – og overvågning af innovation. Det kommer jeg tilbage til.
Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen har skrevet bogen for at gøre læseren klar til fremtiden, som de kalder eksponentiel. Bogen falder i tre dele. Første del er en bred forklaring på, hvad de forstår ved en eksponentiel verden, hvor forandringerne ikke bare kommer hurtigt, men hurtigere og hurtigere. Her koncentrerer forfatterne sig om tiden i Europa fra midt i det 15. århundrede frem til i dag. Det er de sidste omkring 500 år, der er de interessante, for det er i den periode, at alle de store videnskabelige og teknologiske fremskridt er sket i forbindelse med renæssancen, reformationen, bogtrykkerkunsten, oplysningstiden, den industrielle revolution og kvindefrigørelsen. Hvordan gik det nu til? Et eksempel: ved bogtrykkerkunstens fødsel og kort derefter reformationens skub til læsefærdigheden i Europa kunne tanker og idéer pludselig sprede sig langt hurtigere end før. Samarbejder og lige så vigtigt konkurrence blev styrket. Her har forfatterne en interessant pointe: de fleste idéer er nemlig dårlige, og dem får man mest effektivt frasorteret ved konkurrence – den ekstreme konkurrence er i øvrigt store krige, ’ som ofte udløser ekstreme byger af innovationer. ’ Og det er tankevækkende, når de peger på Covid-19 epidemien som en form for konkurrence mellem SARS-CoV-2 virussen og menneskeheden og i øvrigt også mellem forskellige varianter af denne virus og mellem forskellige vacciner.
De to forfattere er de mest optimistiske mennesker, jeg længe har mødt i en bog. Hør bare her, efter at de har peget på, at innovation praktisk talt er uendelig, fordi idéer hele tiden afføder nye idéer: ’ …vi tillader os at postulere, at alt, der er ønskeligt og kan opfindes indenfor rammerne af fysikkens love, vil blive opfundet’. Her møder vi til gengæld et etisk problem, for hvem afgør, hvad der er ønskeligt – og til gavn for hvem? Nye typer effektive våben for eksempel?
Så går det over stok og sten med udvikling af både fysiske robotter og internetbotter. Her er det nok mere et spørgsmål ikke om mennesker mod maskiner, men snarere om mennesker med maskiner. Hvem skulle for bare få år siden have forudset udbredelsen af robotassisteret kirurgi, som vitterligt er en gedigen succes og et kæmpeskridt fremad? Forfatterne roser nu også internetbotters optræden i firmaers kundeservice. Her må nærværende anmelder dog melde om elendige erfaringer…..
Et centralt kapitel om ’ Fremtidens eksponentielle supertrends’ er forbløffende læsning – og forfatterne virker også selv nogle steder helt overraskede over, hvad man kan regne sig frem til. Der indledes med Moores berømte lov om fordobling af antal transistorer på computerchips – en fordobling, som i en periode skete hvert år, men senere ’kun’ hvert andet år. Videnskabelige landvindinger vil typisk og hyppigt afføde andre fremskridt i det, der i kapitlet kaldes en positiv feedback-sløjfe. Der er en oversigt over en lang række teknologier og love svarende til Moores, som også står øverst i rækken. Ved hver af dem f.eks. for antallet af pixels i digitale kameraer nævnes fordoblingstiden, som i det tilfælde er på 19 måneder. Derpå simuleres udviklingen frem til 2025, 2030 og 2050. Det er helt vildt, hvad der forudses her. Men vil det holde stik? Spørger forfatterne klogeligt og svarer selv: Tjah, ikke altid. Fysikkens love sætter i mange tilfælde grænser på et tidspunkt – og den eksponentielle udvikling bliver lineær.
Et brændende problem er, hvordan der kan skaffes mere energi – og uden forurening, mange tak! Her fortæller forfatterne om en helt ny metode til kernefusion, som er udviklet af et engelsk firma ved navn First Light Fusion. Hvordan de gør det? Ja, det må man læse om i bogen – en ret utrolig beretning. Men man kan naturligvis også finde virksomheden på nettet – og med det samme blive introduceret til videoer – nogle med forklaringer og andre med fotooptagelser af det relevante eksperiment.
Den første del af bogen har altså præsenteret en sand overdådighed af idéer til fremtidig teknologisk udvikling - så mange, at de nok må rangeres fra brillante i den ene ende af spektret til nærmest science fiction i den anden ende. Del 2 handler om det menneske, der er klar til denne fremtid – heraf bogens titel. Jo mere kompleks og dynamisk verden må formodes at blive – jo mere vigtigt er det at arbejde på at udvikle sine evner til at omgås eller interagere med andre. Hvordan man så gør det i praksis, er der naturligvis en række tips og idéer til – og det første tip er såmænd: Kend dig selv! Jamen, er det ikke fantastisk – de ord, der var indhugget i væggen på Apollontemplet i Delphi. Der er virkelig mange gode råd – og dem skal man lytte til. Men ind i mellem er der også et direkte rap over fingrene til de dovne – som her: ’ I informationsalderen er uvidenhed et valg’. Sådan! Det råd, jeg måske allerbedst kunne lide, har overskriften Opgradér din situationsfornemmelse. Det afsnit er en lille perle. et andet afsnit handler om ’heldets videnskab’- et dejligt kapitel, som bl.a. inddrager Leonardo da Vinci – simpelthen forfatternes eksempel på en, som virkelig var fremtidsklar. Måske kapitlets allermest snedige tip er dette, som er det sidste i rækken af råd: ’ Forestil dig en fremtidig fiasko – og læg så en plan for, hvordan du kan undgå den’.
Del 3 handler ikke om enkeltindivider, men om organisationer og hvordan de skal komme sikkert og velforberedt ind i fremtiden, hvor succeskriterierne næsten alle sammen og hele tiden ændrer sig. Udfordringen ligger så i at få øje på, hvordan man kan skabe det nye fremfor at reparere det gamle. Det er vigtigt at tage stilling til værdier, som virksomheden kan stå inde for: en kæde af kaffebarer f.eks. profilerer sig med fair og etiske indkøb, en dagligvarekæde går aktivt imod tobaksprodukter og –salg. Fokus på bæredygtighed og medarbejderes trivsel bringer virksomheder på den rigtige side af historien – og så er der det allervigtigste i netop denne forbindelse: ’Virksomhedsværdier fremstår ikke troværdige, hvis de bliver introduceret som en reaktion på en skandale eller en shitstorm’. Der er rigtigt mange overvejelser her, som de to forfattere stiller til rådighed for virksomhedsledere. Disse overvejelser introduceres som et kort, kontant råd eller tip, som derpå uddybes – jeg vælger dette elegante eksempel: ’ Flyt jer væk fra mange beslutningstagere, men få idéskabere , til mange idéskabere og få beslutningstagere’.
Sidste kapitel er en konklusion, hvor forfatterne i den optimistiske tankegang, som de gennem hele bogen har lagt for dagen, slutter med, at deres ’ data faktisk tyder på en fremtid, der er langt bedre end nutiden’.
Hvilke data, spørger læseren måske, men det har forfatterne faktisk allerede forklaret i forordet: Tvede og Nielsen har nemlig stiftet virksomheden Supertrends, hvor de har udviklet et system, der overvåger næsten enhver innovation indenfor teknologi. Enhver kan så gå ind på supertrends.com og finde det, man måske savner i bogen. En anden mulighed: der ligger en liste over kilder til bogen på bogens egen hjemmeside fremtidsklar.com. Her kan man også læse de to forfatteres omfattende CV, der omfatter virksomheder, fagbøger, iværksætterpriser og rådgivning.
Er der noget, man kunne ønske sig mere af i bogen? Ja. Når nu eksponentiel udvikling spiller så stor en rolle, kunne det være nyttigt med en lille repetition af de (faktisk ret simple) regneregler, der f.eks. bruges for at finde fordoblingstid. Dette kunne være gjort i en lille, indsat faktaboks. Et stikordsregister ville nu også have været nyttigt. Ellers vil jeg bare sige tak for en både lærerig, og underholdende tur rundt i fremtidsudsigterne. Lad os håbe forfatternes optimisme holder.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
