Det må have været en fest at skrive, fotografere og designe til denne bog - det er i hvert fald en fest at læse den - og at glæde sig til at bruge den.
Hvordan har forfatterne, arkitekten Jan Gralle og historikeren Vibe Skytte, defineret’ et grønt sted’? Det er indlysende, at Vestvolden og Solbjerg Parkkirkegård er grønne steder. Men Storrs Antikvariat og Rosenborg Genbrug? Argumentationen er helt klar - genbrug er bæredygtighed i praksis og dermed grøn. Tilsvarende tager ’reparation’ så genbrug til et endnu højere og dermed endnu grønnere niveau - det sker på Repair Café, der findes over hele landet og altså også i København - hvor caféen i Hellerups frivillige eksperter klarer alt fra skift af farvepatron i printer til reparation af tøj. Bogens forfattere er arkitekten Jan Gralle og historikeren Vibe Skytte. De to har tidligere sammen skrevet 111 steder i København som du skal se - den kommer jeg tilbage til. Men helt aktuelt er det altså Københavns mange nuancer af grønt, der med forfatternes ord er i fokus.
Lad mig tage et par dyk ned i bogen: Sankt Kjelds Plads (bogens nr 36) på Østerbro er et fint eksempel på et sted, der er gået fra tidligere at være en trafikeret, kedsommelig rundkørsel til nu at udgøre et grønt og frodigt landskab. Baggrunden er ganske alvorlig, nemlig det voldsomme regnskyl 2. juli 2011. Her fik hovedstadsområdet på nogle få timer regn svarende til to måneders sædvanlig nedbør. Kloakkerne kunne ikke klare presset og flere steder skød dækslerne simpelthen op i luften på grund af det voldsomme vandtryk nedefra. For at undgå den slags i fremtiden blev der udført en ’klimatilpasning’ i form af 300 grønne anlæg, hvor anlægget på Sankt Kjelds Plads er et af dem. Her har landskabsarkitekterne ’Tredje Natur’ skabt frodig natur, der gør tjeneste som opsamlingssted for regnvand. Hvis man gerne vil vide mere, så er der en fin lille ’faktastribe’ fældet ind i bunden af billedet - det er kun tre linjer, men et par tips og netadresser giver masser af info til dette område af Østerbro. Her er bl.a. Østergro, som er et (lille) landbrugsareal - 600 kvadratmeter på toppen af et hus i samme område. Denne såkaldte tagfarm rummer endda også en restaurant, ’Grospiseri’, hedder den.
Der er haver de mest forbløffende steder i byen: på Østerbro i Irmingersgade er der de vertikale haver (nr 35) på toppen af Musikkonservatoriet (det gamle Radiohuset) på Rosenørns Allé på Frederiksberg er der med mange års mellemrum anlagt hele to taghaver - den ældste af dem som led i lydisolering. Og så minsandten en indendørs have - eller lille skov i atriummet på Hotel Crowne Plaza på Ørestads Boulevard (nr 54)
Byen har mange flere parker, end man måske normalt er klar over: læs f.eks om Grønttorvsparken (nr 81) i Valby, hvor det gamle grønttorv lå. Her er nu højhuset Karnappen med sine 20 etager lige ud til en park med masser af æbletræer og andre frugttræer, og nedenunder parken ligger så et stort parkeringsanlæg gemt af vejen. I parken ligger også et ’spisehus’ bygget af beton, mursten og glas fra nedrivningen af det gamle grønttorv - hermed er CO2 regnskabet for den bygning reduceret med 70% i forhold til, hvis der var brugt nye materialer. Og nu vi er ved genbrug af materialer, så er BaneGården (nr 74) på Otto Busses vej i det gamle jernbaneterræn på Vesterbro et andet fint eksempel - her er både madmarked, bistader og hønsehuse (- udviklingen her er gået hurtigt, siden Peter Olesen første gang gjorde københavnerne opmærksomme på stedet.) Mere i samme åndedrag er Danmarks største genbrugsbyggemarked, Genbyg på Amager Landevej (nr 96), - og lige ved indgangen til byggemarkedet står et kobbertårn fra Carlsbergs administrationsbygning på Vesterbro - læs i faktastriben, hvordan tårnet er havnet her - og hvordan man kommer op i det.
Mærsktårnet kan ses på lang afstand - og når man står på toppen af det, er udsigten formidabel, og der er gratis adgang til 15. etage mandag til fredag kl 8 - 17 - hvis der ikke er et særarrangement. Man skal jo huske at tårnet er en del af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet. Den slags har laboratorier og laboratorier er energidyre at drive, men det er lykkedes at genvinde varme fra ventilationsanlæggene, og fra pladsen foran tårnet opsamles årligt ca. fem millioner liter regnvand, der bruges til vanding og toiletskyl.
København skal her i bogen forstås lidt bredt - vi kommer helt til den nye Køge Nord Station (nr 111) i syd og op til Vinge (nr 110) i Frederikssund kommune i nord. Det er bestemt en god idé at få øje på Vinge, som her kun 43 minutter i S-tog fra København udgør begyndelsen til et af Danmarks største udviklingsprojekter - en del større end Ørestaden. Vinge havde en vanskelig start, men er vist nu ved at være ude over problemerne og anlægges til at være bæredygtigt på enhver måde - der ser dejligt ud på billedet.
Bogen er bygget op af 111 fortællinger - hvert opslag er med tekst på venstresiden og et ledsagende billede på højresiden - og billedet er skåret igennem af faktastriben på tre til seks linjer, som hver gang omhyggeligt er anbragt, så billedet ikke ødelægges. Det er en meget stram og gennemført opbygning, og man må også sige, at forlaget har øvet sig, for nærværende bind i serien må være nr 27!
Medens der er to forfattere, er det fotografen Per Krogh, der har taget næsten alle billeder. Han er uddannet som filminstruktør, og forlaget fortæller i et efterskrift, at han er ”særligt interesseret i at fange historien i øjeblikket, hvor der ofte skal arbejdes hurtigt og spontant” . Det er ikke tomme ord! Jeg anbefaler at se på billedet, der illustrerer fortællingen om streetfishing i havnen (det er nr 3). Der er fiskeren fanget i lige den helt rigtige brøkdel af et sekund! Tænk, at vandet er så rent, at man kan spise de fisk, man selv fanger derude. Hvordan den rensning er foregået (helt uden brug af kemikalier) skyldes en række såkaldte forsinkelseskamre eller bassiner - skriver Vibe Skytte i dette kapitel og Jan Gralle i kapitlet om Ofelia Plads.
Mange haveejere rundt om i landet lader deres have/sommerhushave gro mere eller mindre vildt - Vild med vilje, hedder bevægelsen, der på den måde styrker biodiversiteten. Ikke bare privatpersoner er med, men også f.eks. Bellahøj Kirke, der i bogen ses midt i frit groende grønt og skiltet Vild med Vilje.
De to forfattere har som nævnt arbejdet sammen for syv år siden om en anden bog om København fra 2016. Jeg tog mig for at lave en ganske usystematisk stikprøve undersøgelse af, om der var overlap eller gentagelser. Konklusionen er i mine øjne klar: det er to helt forskellige bøger - som supplerer hinanden.
Hvordan har de to forfattere så arbejdet sammen? Det kunne jo gøres enten ved at de begge to var fælles om hvert kapitel eller ved, at de delte dem mellem sig. Det er det sidste, de har gjort, og har hver især signeret med deres initialer - lige så diskret og næsten usynligt står der efter hver tekst enten vs eller jg. En rigtig god idé, synes denne anmelder.
Var der noget, der kunne være (lidt) bedre? Ja, et stikordsregister ville have været dejligt. Jeg brugte meget tid på at finde rundt. For eksempel havde jeg ikke fået noteret, hvilket hotel og hvor. Med et register havde den på et øjeblik været fundet med søgeord ’skov’ og ’hotel’. Til gengæld kunne man så undvære kortet bagi - det var svært at bruge, og jeg kunne f.eks. ikke finde nr 1, den lille trold i Vallensbæk Mose. Med Google Maps fandt jeg det på et par sekunder. Men det er småting - her er en dejlig bog, et rent skatkammer af gode oplevelser og fin introduktion til herligheder, man mange gange ikke ville lære at kende ellers.
I en bog af denne art er den grafiske tilrettelæggelse af afgørende betydning - og den opgave er klaret flot af Agnes Stjernfelt.
Bogen er på 240 sider og udgivet af forlaget Frydenlund.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
