Sildene trækker hvert år gennem afvandingsslusen i Hvide Sande og ind i Ringkøbing Fjord. Det har givet grundlag for sildefestivallen, som i år kan fejre 20 års jubilæum den 29. april 1. maj
Sildefestivalen, som også er det uofficielle verdensmesterskab i silde fiskeri, trækker deltagere fra hele Danmark, men også fra store dele af Tyskland.
Programmet byder dog også på aktiviteter og oplevelser for hele familien, også hvis man ikke har den store lystfisker i maven. Specielt søndagen, hvor der er en speciel fiskeskole for børn, eller børnene kan prøve at tegne på og med fisk. For de lidt mere teknisk interesserede kan man komme og kigge på og hører lyden fra en restaureret Grenaa-motor. Det vil helt sikkert bringe minder fra hos mange som er vokset op i en by hvor der var en havn.
Gastronomien bliver også udfordret søndag. Her findes vinderen af den bedste opskrift på sild. Der er kommet mange gode bud gennem årene. Også til i år er der nogle spændende og nye bud på hvordan man tilbereder sild, så de smager så englene synger.
Har man lyst til at få stillet sulten, så er der frisk stegte fiskefrikadeller og fiskefileter som kan købes alle 3 dage. Den musikalske underholdning står lokale Det for vildt for.. De vil spille op til fest i teltet både fredag og lørdag.
For fuldt program: www.sildefestival.dk (Foto: Sildefestival.dk)
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.