|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 28-01-2020 Chris MacDonald: Ikke til forhandling – livets ligning. KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Søvnen indtager en helt central plads i Chris MacDonalds nye bog – det kommer jeg tilbage til. Men først bogens titel: det, som ikke er til forhandling, er det fundamentale grundlag, der ligger under os som mennesker, og som skal fungere, for at vi kan have det godt. Vi kan ikke føre forhandlinger med vores biologi, bare fordi vi har fået mulighed for at leve komfortabelt med supermarkeder lige om hjørnet i stedet for sultne at løbe ud over stepperne på jagt efter byttedyrene. I en tankevækkende grafik fremgår det, hvor ufattelig kort en bid af menneskehedens historie, vi har kunnet leve på den måde, vi gør i dag: elektricitet blev introduceret for lidt mere end 100 år siden – og så gik det derpå lynhurtigt. Gennem den foregående kvarte million år skete der meget, meget lidt fra de første jægere og samlere til de allerførste landbrugere for omkring 10.000 år siden. Bogens ærinde er at pege på, hvad det er, som udgør mekanismerne i det grundlag, der er fælles for os som art. Bogens første cirka 100 sider beskriver Chris MacDonalds egen voksende forståelse for, hvordan livet blev levet, dengang ingen moderne bekvemmeligheder eksisterede. Forfatteren besøgte nemlig hadzafolket i Tanzania – der er ikke mange samfund i dag, der lever på den måde, som dette folk gør, og de kan være svære at besøge, fordi de hele tiden flytter sig efter jagten. Men det lykkedes for ham og gav inspiration til det TV projekt, han kaldte U-Turn. Her handlede det om at hjælpe en række danskere med alvorlige sygdomme og skavanker med så at sige at vende bøtten. Der var tale om sygdomme af den slags vi normalt omtaler som livsstilssygdomme, men som hos MacDonald kaldes mismatchsygdomme – de opstår nemlig, når der ikke er overensstemmelse mellem, hvad vores gener kalder på og den hverdag, vi lever i. Deltagerne i projektet skulle gøre nogle ting, der måske lyder enkle: gå ture på omkring 10.000 skridt om dagen, spise mad, der i høj grad var plantebaseret, og de skulle gå i seng og slukke for elektronikken, når de var trætte. Til gengæld blev projektet afsluttet med en virkelig styrkeprøve ved at gå turen på langs af Pyrenæerne – cirka 1000 km fra Atlanterhavet til Middelhavet – det skete ad en vandresti ved navn GR10. For at vinde lidt tid startede de dog med to dage på cykel! Sideløbende med at Chris fortæller om turens forløb, giver han et skræmmende indblik i de lidelser, som en moderne menneskekrop typisk løber ind i som følge af manglende kontakt til dens egentlige behov. Desuden får vi et overblik over evolution (går langsomt) og moderne teknologisk udvikling (går hurtigt) – resultat: Mismatch. Turen gennem Pyrenæerne er langt fra en skovtur, men den samlede konklusion på U-Turn projektet kom efter lægetjek af deltagerne: alle deltageres helbred var voldsomt forbedret. Hvad så med fastholdelsen bagefter? Der kom så skuffelsen: kun ca. 20% af deltagerne var efter to år i stand til at fastholde det opnåede niveau i motion og kost. Hvad er det store problem? Vi, Homo Sapiens ligner vores slægtninge chimpansen rigtigt meget – faktisk er 99% af generne fælles for begge arter. Den ene procent, der er speciel for mennesket, udgøres af de dele af hjernen, der kan tænke rationelt, specielt frontallappen. Følelser og instinkter udgør andre hjernedele. Når rationel tanke og instinkt er uenige – ja, så har vi balladen. For at understrege pointen fortæller MacDonald en sød historie om sin lille dreng på tre år, som kommer ud i køkkenet og snupper en hel plade mørk chokolade – og stormer afsted med sit bytte. ”jeg havde aldrig nogensinde set min søn løbe så stærkt”, fortæller faderen og fortsætter med at fortælle, hvordan den lille fyr seriøst kæmper mod sin far for at beholde chokoladen. Kost, motion og søvn – de tre elementer udenfor forhandling i kampen for at liv med mindre mismatch udgør de tre nok allermest centrale kapitler i bogen og ville næsten kunne læses som tre selvstændige artikler. Og søvnen trumfer både kost og motion. Der er ingen tvivl. Forfatteren får det både belyst med en meget lang række forsøgsresultater og forklaret ud fra menneskets biokemi (omkring søvnhormonernes rolle). Det er både chokerende og øjenåbnende at læse resultaterne af forsøg med at teste personer efter søvn af forskellig længde. Det allermest skræmmende er næsten resultatet af en test, hvor forsøgspersonerne en række nætter kun havde sovet 4 timer per nat. Derpå performede de virkeligt ringe og hallucinerede nærmest, men de var slet ikke selv klare over, hvor galt det stod til. Så kan man forstå, hvorfor trætte bilister hvert år er skyld i omkring 6000 dødsfald på de amerikanske veje. Det er karakteristisk for bogen, at der også beskrives en række ting, man selv kan gøre for at forbedre sin søvn. Men det er ikke helt let, indrømmer forfatteren. Lidt anderledes med motion: ”Fysisk inaktivitet er lige så farligt som rygning”, kan man læse sig til, og så kan det vist ikke siges tydeligere. De berømte 10.000 skridt er det absolutte minimum. Det er vigtigt at forstå, at bevægelse – jo mere jo bedre – både kan forebygge sygdomme – og behandle dem, der allerede er opstået. Det er jo opmuntrende. Og her kan man selv virkelig sætte ind. Chris MacDonald fortæller om en interessant undersøgelse af hjertesundheden blandt personalet på Londons dobbeltdækkerbusser. Konduktørerne, der hele dagen gik rundt i busserne og klatrede op og ned af de halsbrækkende trapper blev ramt af langt færre hjerteanfald end chaufførerne, der sad bag rattet hele dagen. Og så er der endelig kosten. MacDonald citerer først i dette kapitel en kollega, der formulerede denne konklusion på mange års studier af kostvaner og mads betydning: ”Spis mad. Ikke for meget. Mest planter”. Når det så er sagt, er der naturligvis masser af andre gode og spændende detaljer her – for slet ikke at tale om en meget gribende beretning om forfatterens egen far, der efter et liv med usund spisning fik konstateret kræft i spiserøret. Men efter grundig vejledning i sund kost fra sin søns side, kunne han lægge kemoen bag sig og fik der på en række gode år. Men selvom der er meget, som man selv kan gøre, så er der også lige her en dårlig nyhed fra et af de såkaldte tvillingestudier. I 100 dage fik 12 par enæggede tvillinger (24 mennesker) – hver dag præcist samme antal kalorier i kosten. Efter de 100 dage havde hver af de to tvillinger i et par taget præcist samme antal kilo på, medens der var en forskel på ca 9 kilo fra de par, der havde taget mindst på, til dem, der havde taget mest på. Der er i bogen meget udførlige noter til alt, hvad der behandles i de enkelte kapitler – og der er et dejligt stikordsregister. Pointer er fremhævet i indsatte sider med farvet baggrund som kontrast for hvid skrift. Det virker egentlig godt i sammenhængen, med det ER altså lettere at læse sort skrift på hvid baggrund. Der er virkelig instruktive tegninger/grafik – og først og fremmest klar og velskrevet tekst, som altid fagligt er helt på plads – et eksempel: man kan blive meget træt af, at der i anprisende reklamer for f.eks. cremer står om ’frie radikaler’ og antioxidanter. Men her er forklaringen helt i top uden trods alt at være en side i en lærebog i kemi. Jeg tvivler på, om der står råd i bogen, som ikke findes i andre bøger også indenfor det sidste års tid. Både Bente Klarlund (som varmt anbefaler nærværende bog), Birgitte Kornum og Jerk Langer sammen med Jens Linnet har skrevet om henholdsvis motion, søvn og kost (i forbindelse med blodtryk). Men ”Ikke til forhandling” tager de virkeligt lange briller på og sætter disse vitale elementer ind i hele deres sammenhæng med både hinanden og med menneskets udviklingshistorie. Der er virkeligt meget at lære og mange aha-oplevelser – og bogen er derudover underholdende. Lige et lille pip: det er en vægtig bog – men behøvede den virkelig at veje 1,2 kilo? Den er i hvert fald ikke til læsning i sengen – men det er måske med vilje – for tænk på det allervigtigste:” Ligegyldigt hvad. Husk nu søvnen!” Redaktion er ved Karen Lyager Illustrationerne ved Flemming Dupont Omslag, art direction og grafisk tilrettelægning har Kenneth Schultz stået for og Korrekturen Tone Grube Jørgensen Politikens Forlag har udgivet bogen. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
