Sådan skriver Peter Olesen i forordet til bogen, hvor han gennemgår 25 bygninger, hvor glas er afgørende for helheden. Hver bygning er udførligt skriftligt dokumenteret og billedmæssigt smukt illustreret af Olesens faste samarbejdspartner, fotografen Henrik Bjerregrav.
De seneste årtier har budt på fantastiske – nogle gange nærmest vilde - anvendelser af glas, men den bygning, der står som den første i bogen er Botanisk Haves væksthuse, der stammer helt tilbage fra 1874 for så omkring 100 år senere, i 1980’erne, at blive grundigt, men omhyggeligt, renoverede. Hvor smukt og elegant glas spiller sammen med andre materialer, ser man her i et par svimlende fotos inde fra Palmehuset med tårnet, hvor en raffineret og luftig spindeltrappe fører højt, højt op mellem palmerne. Men det er ikke engang den tidligste anvendelse af bygningsglas, læser vi os til, for Glassalen i Tivoli dateres helt tilbage til 1863. Den blev så jævnet med jorden ved såkaldt schalburgtage i 1944, men genopført to år senere af Poul Henningsen. Olesen priser Glassalen for at høre til de bygninger, der repræsenterer det ægte gamle Tivoli – ” meget nyt er kommer til”, skriver han, ” og ikke alt synes at være lige meget i Tivolis ånd set med mine kritiske og indimellem ganske bekymrede øjne”.
Generelt er forfatterens øjne bestemt ikke ukritiske. Når han f.eks. kigger på de bebyggelser, der i Nordhavnen omgiver Portland Tower, ligger husene så tæt, ” at sollyset formentlig aldrig når ned i gadehøjde”. Alt for presset, mener han. ” Og prisen for at bo her: alt, alt for høj”.
Peter Olesen kan virkelig godt lide glas. Det lyser ud af hans begejstring mange gange, når han f.eks. skriver om Nimb-hjørnet, at det er ” en elegant glasslange i to lag glas, der snor sig rundt om hjørnet ved Bernstorffsgade og Vesterbrogade….”. I bunden af slangen ligger Tivoli Food Hall med ” alskens slags mad og dertil hørende dufte. Indimellem lige rigeligt.” en rigtig Peter Olesen-bemærkning, tænkte jeg. Det er karakteristisk for hans stil her i bogen, at han forener et væld af præcise og faktuelle oplysninger om både bygnings- og landskabsarkitekter, samt bygherrer, ejere, årstal, omkostninger og eventuel fondsstøtte med egne gode observationer og råd til den læser, der gerne selv vil se herlighederne. Her er Mærsk Tårnet fra 2017 et godt eksempel: først kommer alle de nævnte typer oplysninger afsluttende med budgetoverskridelserne – ” bygherren Bygningsstyrelsen har ikke haft styr på økonomien”, lyder hans kommentar. Men derefter beskriver Olesen sin tur op i tårnets 15. etage, og han taber underkæben af begejstring – udsigten var formidabel ” udover forstæderne, mod havnen og ind over den gamle middelalderby”. Og han kan begejstret fortælle, at man uden videre kan få lov at tage elevatoren op. ”Må jeg anbefale”, skriver han. Henrik Bjerregravs billeder underbygger til fulde forfatterens entusiasme, og fotografen må have et særligt blik for trapper – det er sjovt at sammenligne spindeltrappen i hvidmalet jern fra Botanisk Have med Mærsktårnets vindeltrappe, stor og mægtig i varmtglødende træ.
Det er nu ikke alle steder, der er lige så generøse med adgang – f.eks. er der Gangbroen ved Aalborg Universitet, København. Broen er hele 73 meter lang (den længste af slagsen i København), og Olesen roser den for at give en fin udsigt over Sydhavnen, men her er der ingen offentlig adgang, sukker han.
Bogen er i den grad brugervenlig – nogle af de omtalte bygninger ligger sådan, at glassets rolle er lidt svær at få øje på, men forfatteren hjælper godt – f.eks. er der Strandgade 27 A. Denne nabo til Gammel Dok ligner slet ikke et glashus, når man står på Strandgade, men det er noget helt andet set fra bagsiden: ” Prøv selv at gå en tur rundt om byggeriet” , vejleder forfatteren.
Jeg tror, det har været svært for Peter Olesen at vælge ”kun” 25 huse, for sidst i bogen møder vi kapitlet ” Andre eksempler på glas”, og ikke nok med det: der er også et efterskrift, hvor han liiiige får de allersidste tre dejlige glasoplevelser klemt ind.
Det er hjælpsomt, at der på de to forsatsblade er kort over København, hvor der er indsat numre på de 25 huse, bogen beskriver.
Peter Olesen og Henrik Bjerregrav har i tidens løb haft et intenst samarbejde om hhv. tekster og billeder i ikke mindre end 30 bøger – og den grafiske tilrettelæggelse her skyldes Henriette Wiberg Danielsen (også en mangeårig samarbejdspartner) – det er meget fint design, der yder fuld respekt til de samarbejdende tekster og fotos.
En lang række sponsorer har støttet udgivelsen, blandt andre Glarmesterlauget i Danmark.
Bogen, indbundet, 149 sider er udgivet af Frydenlund.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
