SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Inga Strümke: Maskiner der tænker - Radio Update Inga Strümke: Maskiner der tænker


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forside fra forlaget

Algoritmernes hemmeligheder og vejen til kunstig intelligens

Bevidsthed er, hvordan det føles at være sig selv, Skriver forfatteren i bogens allersidste kapitel med den fascinerende overskrift: En hjerne, der tænker på sig selv. Vi er inde i vanskeligt farvand, for der findes ikke en almindeligt anerkendt videnskabelig definition af bevidsthed, og hermed er det morgendagens kunstige intelligens, der behandles i bogens sidste del ud af tre. Del 2 tager fat i kunstig intelligens i dag, og første del fortæller om, hvordan det hele begyndte med de tre store matematikere Kurt Gödel (1906-78), Alan Turing (1912-54) og John von Neumann (1903-57) - alle tre aktive i et par årtier midt i det 20. århundrede, og de gode historier om hver af de tre står i kø her i bogen for at forklare, hvad der ligger bag deres fortjente berømmelse. Selve begrebet artificial intelligence, AI, opstod såmænd under en sommer workshop på et amerikansk college i 1956.

I praksis blev den kunstige intelligens første gang for alvor udnyttet til skak, hvor computeren Deep Blue sejrede over den regerende verdensmester Garri Kasparov 10. februar 1996. Siden da er det gået hurtigt, for skak er jo et spørgsmål om tal og beregninger, men hvad med kunst? Jo, i 2022 lykkedes det en kunstner at smugle et billede skabt af kunstig intelligens ind i en konkurrence - og maskinen gik af med sejren, uden at nogen anede, hvad der foregik. Men, trøster Inga Strümke: selv de bedste chatbots er mekaniske papegøjer, der recirkulerer, hvad vi end har fodret dem med.

I midten af 1980’erne var der voksende begejstring for såkaldte ekspertsystemer, men her er problemerne til at få øje på, hvis ikke man har sat nogle begrænsninger ind. F.eks. anbefalede et sådant system en alt for høj dosis medicin i alt for mange dage til en patient med kolera. Heldigvis blev det opdaget og patienten reddet, men det var vist ikke maskinens, men et menneskes, fortjeneste. Den slags fejl er forhåbentlig nu fortid.

Hvordan underviser man så en maskine? Det gennemgår Strümke detaljeret med mange eksempler, og det kan bedst beskrives som den gamle leg Tampen brænder. Maskinen får stillet en lang række opgaver, og svarene tildeles points efter, hvor tæt dens svar kommer på det, som mennesket bag har markeret som rigtigt.

Men før maskinen kan beregne/besvare noget som helst, skal den jo fodres med data. Her viser det sig, at de data, der er indlæst, hyppigt ikke er fordelt statistisk korrekt for eksempel i forhold til køn, race eller alder - og forfatteren gennemgår, hvor svært det er at finde frem til ’den sande fordeling’. Læseren kan her lære en hel del om bias, altså forudindtagethed, slagside, som skyldes metodiske fejl eller ubevidste præferencer, og også om hvor let det er f.eks. bare sige ’at data har bias’, selvom det er indsamlingsprocessen bag data, som har bias. Så er der det såkaldte the long tail problem. Her handler det om hændelser, der er meget sjældne, og derfor kun er repræsenteret helt ude i enden af en graf, men som - hvis de faktisk indtræffer - er katastrofale. Det er utroligt svært at få alle data med, som computeren nogensinde (måske med tusinder af års mellemrum) kan tænkes at få brug for - vi er slet ikke endnu fremme ved kunstig intelligens - men på vej. Så er vi ovre i bogens anden del:

Kunstig intelligens i dag. Hvad med maskiner, der næsten forstår det, de kigger på (hvad vi så ellers mener med ’forstår’? Det er jo netop der, vi er nået til i dag, når vi kan åbne telefonen, som ’genkender’ os uden brug af kodeord. Vi er altså nået fra et syn i den virkelige verden til tal i computeren. Men igen: forstår maskinen det, den ser på? Hvad sker der, hvis en Tesla kører bag ved en lastbil med et stort maleri af en mark på bagsmækken? ’ Her har maskinlæring stadig langt igen’, skriver Inga Strümke, og vi er tilbage ved det menneskelige ansvar. Også her er der mange gode historier - for eksempel den om et program, der var fantastisk til at skelne mellem billeder af en ulv og billeder af en husky (en hunderace, der faktisk ligner ulve en del). En anden historie handler om, hvordan tilstrækkeligt mange data indsamlet typisk fra sociale medier opdagede symptomer på alvorlige sygdomme hos mennesker, der endnu ikke havde fået stillet en diagnose - en indviklet sag, for medens nogle måske på denne måde kan reddes fra sygdom, vil andre få deres privatliv krænket. Læg mærke til, at det handler om kombination af data, som hver især ikke fortæller noget. Meget naturligt følges her op med et kapitel om de velkendte GDPR- regler fra 2016 samt en kommende EU-regulering af kunstig intelligens. Der venter vist et enormt arbejde forude der.

Chatbots lærer hen ad vejen - for eksempel kan en virksomhed spare udgifter til et menneske, hvis chatbotten efterhånden får samlet spørgsmål sammen, lært svarene og efterhånden bliver bedre og bedre. Det er i hvert fald teorien. Desværre lærer den så også alle de ukvemsord, der serveres for den af utilfredse kunder. En anden vinkel her er, at en chatbot kan blive næsten menneskelig. Strümke refererer et uddrag af en samtale mellem en Google-ingeniør og en af deres nyudviklede kunstigt intelligente chatbots ved navn LaMDA, som i samtalen blandt meget andet citeres for ” …jeg er klar over min eksistens…”. Men hvad er egentlig bevidsthed? Forfatteren medgiver, at det er et vagt og navnlig rasende vanskeligt begreb, men hendes lange diskussion deraf er god at fordybe sig i.

I november 2022 udkom så ChatGPT (Generative, Pre-trained, Transformer) - hvad det vil sige, forklares omhyggeligt i bogen. Alle sprogmodeller fungerer ved at gætte på eller forudsige det næste ord i en sætning. Men der er forskelle fra den ene model til den anden, forklarer forfatteren. Da ChatGPT kom frem, vakte det bestyrtelse - hvad med skriftlige opgaver i skoler og på universiteter? Jamen, der kunne da også snydes tidligere? En af forskellene er her, at plagiatkontrol jo ikke virker, fordi denne bot jo i princippet bare gætter ord og skaber en helt splinterny tekst, der aldrig før har eksisteret. Hvordan afsløres det, at teksten ikke er skrevet af et menneske? Strümke giver her eksempler, som ’illustrerer, at juraen - i lighed med etikken - har en stor udfordring i mødet med kunstig intelligens.

Bogens tredje og sidste del er også den korteste, for den handler om kunstig intelligens i morgen. Og hvad kan man vide om den? Et ord, der går igen i kapitlet er ’kontekst’ - f.eks. hvordan lade ChatGPT hjælpe en forfatter over en akut skriveblokering, men ikke lade den skrive en hel stil for en skoleelev? Og der er voldsomme risici - og de kan ikke ignoreres - allermest isnende uhyggeligt formuleret af Elon Musk: ” Hvis AI har et mål, og menneskeheden tilfældigvis skulle stå i vejen, vil AI’en tilintetgøre menneskeheden.” Så må man bare håbe, at Asimovs robotlov gælder. Den lyder: ” En robot må ikke skade et menneske eller lade et menneske komme til skade uden at gøre noget. ” Asimov var science fiction-forfatter.

Inga Strümke har en ph.d.-grad i partikelfysik og forsker i kunstig intelligens ved NTNU (Norges tekniske naturvidenskabelige universitet), og hun har her skrevet en fagligt solid og engagerende bog om et utroligt vigtigt og superaktuelt emne. Sæt god tid af til at læse den - og til at komme ind i hendes tankegang, som hele tiden lader forklaringer, eksempler og anekdoter veksle mellem hinanden. Her er virkelig meget at lære.

Bogen er oversat fra norsk og rummer en mærkelig og efter denne anmelders mening alvorlig fejl: to ord, der bruges meget i bogen, er verbet ’prædikere’ og substantivet ’prædiktion’. Her er to eksempler på ordene i deres sammenhænge: ”Vi fortsætter med at justere på data, til modellen fortæller os, at den er helt sikker på sin prædiktion” og ”Modellen blev udviklet til at prædikere, hvor meget forskellige mennesker kommer til at koste sundhedsvæsenet”. Jeg gættede jo hurtigt betydningen af de to ord, men ingen af dem står i Ordnet, som omfatter både Den danske ordbog og Ordbog over det danske sprog. Retskrivningsordbogen har dog ‘prædiktion’ med betydningen ’forudsigelse’, men kender ikke ’prædikere’. Jeg mener, det skal nævnes, fordi det er to ord, som forekommer mange gange i bogen, hvor de er væsentlige for forståelsen. Jeg har fra særdeles pålidelig norsk kilde, at ordene er helt almindelige på norsk - men det er de altså ikke på dansk.

Bogen på 288 sider er hæftet i god kvalitet og ligger fint åben på opslag. Magnus Thielsen har stået for omslagets design - det rammer fint bogens tanker! Udgiveren er Politikens Forlag.

Sendt på Radioupdate 19 september 2023



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Inga Strümke: Maskiner der tænker




Peter Olesen: Træbygninger Danmark rundt




Mirjam Gelfer-Jørgensen: Dialog med samtiden




Katrine Marie Guldager: Endnu en dag i Guds skaberværk




Maren Uthaug: Ting jeg gjorde i 10 år
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Hvad bør virksomheden vide om CSR
ERHVERV:
Social ansvarlighed og oplysninger om, hvad virksomheden gør er vigtigt for virksomhederne. Både i forhold til bundlinjen, pressen og lovgivningen. Her er en bog, der forklarer, hvad man skal gøre.

Varebiler er spændende - og vi kan ikke klare os uden dem
POLITIK:
Tænk bare på, hvor mange der kører og hvad de betyder for os. Derfor ser motormagasinet denne gang på Toyotas udvikling af denne vigte biltype.

- flere interviews om emnet

Fup, fejl og fordrejninger
POLITIK:
Thomas Buch-Andersen fra Detektor kaster lys over, hvordan politikere og andre debattører kan gøre sort til hvidt - eller i hvert fald grumset...

- flere interviews om emnet



Find det bedste brænde til din ovn
KULTUR & FORBRUG:
Hvilket træ er bedst, hvad hygger mest og hvad giver mest varme. Og hvordan du kan skaffe brænde på en billig og morsom måde.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
I Odense taler man ikke om varme hænder - her er det skinnerne der er det varme emne

KORT NYT
De små virksomheder er blevet bedre til at sikre deres IT




Drama på Christiansborg fortalt med nerve
POLITIK:
Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh. En bog af den erfarne Christiansborg journalist Kaare R. Skou som har skrevet bogen Land at lede.

- flere interviews om emnet


Videoserie skal hjælpe, hvor folkeskolen svigter
ERHVERV:
Det er svært at få unge til at vælge en faglig uddannelse som tømrer, murer, vvs-installatør eller snedker. Men nu bliver det lidt lettere for Lars og Lotte i 8. eller 9. klasse.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Kommunale besparelser giver flere huller i vejene og det bliver dyrt senere

KORT NYT
Stadigt flere studenter ender som ufaglærte med lav løn og dårlige jobs




De opfindsomme danskere: Iværksætterne
ERHVERV:
I vores lille serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til manden bag den margarine vi alle kender.

- flere interviews om emnet



Finansmagasinet: Nu sætter ECB renten ned igen
POLITIK:
Det synes at være en ’done deal’, at ECB sætter renten ned igen allerede på torsdag. Men hvorfor lige nu? Følger Nationalbanken med, og hvordan er stemningen i USA her kort tid inden præsidentvalget?

- flere interviews om emnet



Hver femte har en chef, der ikke er dansker
ERHVERV:
De udenlandske virksomheder etablerer sig i stor stil i Danmark. Det betyder at stadigt flere har en chef, der ikke er fra Danmark. Vi ser på konsekvenserne.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt






Fra håndværker til super koncern og retur






Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er en skandale


Fonden brugte sidste år 9,6 millioner på administration for at udbetale blot 200.000 kr. Året før var det 9,8 millioner for at udbetale 100.000 til det egentlige formål.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Pernille Oldgaard: Overblik - alt du skal vide om hverdagsøkonomi
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

”Du skal altid bruge færre penge, end du tjener”, skriver forfatteren i bogens del 1, hvor hun blandt meget andet behandler budgetter og farlige forbrugslån. ....


Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegener: Caffe latte-reglen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær, lyder løftet til læserne på forsiden af bogen. ....


Den lille guide til Penge, Krak og Bobler
ERHVERV:
Martin Mygind fortæller i sin bog den spændende historie om udviklingen af det betalingsmiddel, som vi kalder ’penge’.....


Små virksomheder kan låne uden om bankerne
ERHVERV:
i 2019 etablerede SMVdanmark online portalen www.smverhvervslaan.smvdanmark.dk/netvaerkslaan - hvor private kan låne penge til erhvervsinvesteringer uden om bankerne og med langt bedre forre....

Grundstammen i dansk erhvervsliv har det svært
De familieejede virksomheder er grundstammen i Dansk Erhvervsliv. Men selv om de har succes har de det også svært. Det handler dette andets afsnit i serien om de familieejede virksomheder om. ....

Familierne der skabte dansk erhvervsliv


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 15/10 - RADIO DER GIVER MENING


Denne robot gør dit arbejde sjovere
ERHVERV:
En robot der løser det kedelige kontorarbejde på rekordtid, er en kær kollega. I denne udgave af Tech-magasinet kommer du tæt på en teknologi, som inden for få år bliver hverdag.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal vi denne gang høre om en barnevogn, et stearinlys og et stykke papir, som gjorde danske lamper internationalt kendte.....


- flere interviews om dette emne



Anders Ravn Sørensen: Børsen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Efter at Christian 4 var blevet kronet i 1596, begyndte han hurtigt at overveje, hvordan han kunne få Danmark til at producere og sæ....


- flere interviews om dette emne



De røde, røde Rubiner - historien om et smykke
Det handler om et ganske bestemt om meget berømt smykke fra det danske kongehus. Men undervej får vi hele historien om de flotte ædelsten.....


- flere interviews om dette emne



Finansmagasinet: Stor rentenedsættelse i USA
ERHVERV:
Den amerikanske nationalbank satte renten med 0,5%-point på det sidste rentemøde inden præsidentvalget i november. Og der er angiveligt meget mere i vente over de kommend....


- flere interviews om dette emne



Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
ERHVERV:
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer me....


- flere interviews om dette emne


Sådan lærte Google at tale dansk
ERHVERV:
Du ved måske at de nu kan tale med din telefon og computer og få svar på dine spørgsmål - også på dansk. I magasinet MereMobil taler John G. denne gang med kvinden, der lærte Google's assistent vores modermål....


- flere interviews om dette emne



Med Radio Update på vulkaner
Vulkaner er spændende - i hvert tilfælde, hvis de ikke er for tæt på, hvor man bor. Men der har også været vulkaner i Danmark. Lyt med på et 25 minutters genhør med Radio....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Store penge i design hos små virksomheder






Design betaler sig på bundlinien






Kunstverdenens største svindlere


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER