![]() |
![]() |
RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
Sendt første gang den: 08-11-2023 Nicolas Cosedis: Nordsjælland fra skyen, Tekst Holger Dahl KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Åbenlyst smukt ligger Frederiksborg Slot på sine tre små holme i slotssøen, som med sit blikstille vand spejler ikke bare slottets tårne og mure, men også de sommergrønne træer. (100-101) Blandt upåagtede motiver vil en parkeringsplads nemt kunne komme på tale for se bare Dyrehavsbakkens parkeringsplads med biler ikke i alle mulige farver, men et stort udvalg i grå nuancer og helt sorte og hvide - ikke så få røde - og de blå kunne jeg tælle på én hånd. Til gengæld ingen grønne biler, men til gengæld forbløffende mange grønne træer. (158) Kan fotografen finde noget endnu mere upåagtet? Ja, så absolut, her vinder Frederiksværk Genbrugsstation (144) - med alle regnbuens farver - hvad det præcist er for fraktioner af enorme mængder affald, tør jeg ikke gætte på, men jeg tør vædde på, at man ud af fotoet her ville kunne skære et rektangel, sætte den i ramme og hænge op på et kunstmuseum. Billederne introduceres og ledsages af tekster skrevet af Holger Dahl, som er kunst-og arkitektur redaktør på Berlingske. I sit indledende afsnit tager Dahl hul på spørgsmålet om, hvor Nordsjælland egentlig begynder og ender. Her hører man (i hvert fald jeg) for første gang udtrykket: Knud Rasmussen-linjen. Denne linje starter ved monumentet af polarforskeren lige syd for Bellevue på Strandvejen nord for København - og slutter i lige linje ved det hus i Hundested, hvor Knud Rasmussen boede mellem sine rejser. Der er (naturligvis) billeder af begge disse steder i bogen. (203 og 270) Men altså: alt nord for denne linje kan regnes for Nordsjælland, og så er det på plads. Slottene i Nordsjælland er kongernes slotte, og de lange lige veje fortæller stadig historierne om, hvordan kongerne bekvemt kunne komme rundt til deres besiddelser. Dahl er sikker på, at barokkongen Frederik 5, som færdiggjorde Fredensborg Slot, ville have elsket en tur i flyvemaskinen (33, 292-93), hvor han kunne studere de lange, lige såkaldte ’ uendelighedsalléer der stjerner ud fra kongeslottene. Nu vi er ved stjernerne, så er ’Kongestjernen ’ (213) i Store Dyrehave et overraskende velbevaret eksempel på et parforcejagtlandskab fra omkring 300 år siden. Så er der naturligvis Femvejen i Charlottenlund (122), den er flot set fra oven, og man kunne måske tro, den var af samme ælde som ’Kongestjernen’, men nej! Holger Dahl fortæller, at rundkørslen rundt i Femvejen kun er lidt ældre end 100 år, men planlægningen af disse ’stjerneveje’ er altså groet over i nyere tids tankegang. Kronborg Slot er et fantastisk syn fra luften (178-79) - den strategiske beliggenhed er i den grad til at få øje på, mens Museet for Søfart kun lige er til at ane nede i hjørnet af Cosedis billede. Ikke så underligt, for museet er bygget nede i den gamle tørdok. ![]() Hirschholm Slot har været et fint mødested for dronning Caroline Mathilde og Struense i 1771. Men efter Struenses henrettelse året efter fik slottet lov at forfalde og blev endegyldigt nedrevet i årene 1810-12 - materialerne derfra kunne så bruges til genopførelsen af Christiansborg, skriver Holger Dahl. I stedet for slottet ligger nu kun Hørsholm Kirke på holmen, hvor slottet oprindeligt stod (103). Cosedis billede af den hvide kirke er fascinerende i den hvide sne - der er ikke så mange af hans fotos, der er taget i snevejr, synes jeg at have lagt mærke til, men dette har en helt særlig stemning: billedet er taget, så korset øverst på kirken står skarpt mod sneen, træerne viser deres grene i rent filigranarbejde, og man kan lige akkurat skimte nogle mennesker, der går/leger i sneen. Kregme Kirke (260) (Frederiksværk) stammer fra omkring 1150 - tårnet er noget yngre og ser ærligt talt også lidt påklistret ud. Det er en god idé, at Slangerup Kirke (261) ses i samme opslag - denne kirke er indviet i begyndelsen af 15. århundrede, men har også undergået helt nødvendige reparationer i århundrederne efter. Tilsammen illustrerer de smukt traditionel dansk byggestil i landsbykirker. Nordsjælland byder også på masser af vand - og Cosedis elsker havne - her giver Vedbæk Havn (110-111) hen over et dobbelt opslag en elegant fortælling om pertentlig enkelthed i konstruktionen af havnen, der indrammer de mange hvide både - nogle små, men mange store og kostbare og alle sammen hvide. Min personlige favorit er dog Hornbæk i voldsomt uvejr (85) . Her er masser af kontraster mellem de kulsorte skyer foroven og kulsort skov forneden og så pludseligt solstrejf og hvidt strandsand. Man kan se byen bryde de sorte skove, og havnens bue markere sig i havet. Det er et rigtigt ’fotografisk maleri’ og utroligt smukt. Der er også plads til erhvervslivet - her er både Novo Nordisk i Bagsværd (52-53) som brillerer med sine svungne, bløde linjer og Novozymes i Lyngby (82-83), som er nærmest påfaldende kantet. Blandt de helt moderne bygninger vil jeg godt fremhæve Basecamp (275) i Lyngby - Holger Dahl skriver om bygningen, at den er et eksempel på dette århundredes ’polyfone’ arkitektur - altså den taler med flere tunger! Det betyder her, at der er mange slags boliger i det kæmpestore byggeri - med både kollegieværelser og ældreboliger samt store fællesarealer med motions- og træningsfaciliteter, café, lounge og vaskeri. Selve bygningen snor og drejer sig, som man kunne forestille sig et reb anbragt på jorden og så lagt i bløde buer, inden det igen mødte sin anden ende. Og som kronen på det hele er der taget med terrasser og haver med fri offentlig adgang - og en fantastisk udsigt. Det er en dejlig tur at gå deroppe, men muren, som helt fornuftigt afgrænser stien deroppe effektivt, er altså så høj, at undertegnede (163 cm) kun kunne se ud ved at stå på tæer og hoppe. På Cosedis foto har han haft held til både at få vej og jernbane med i billedet af Basecamp. Der er rene naturbilleder uden spor af mennesker, der er billeder af helt almindelige huse og af motiver fanget lige netop før solen går ned - én af Cosedis’ specialiteter. Jeg MÅ simpelthen som afslutning nævne et billede fra Jægersborg Dyrehave (27), taget netop i den situation: der er nok en ti - tyve rådyr/hjorte på billedet - de er jo bitte små, men deres skygger er meterlange! Bogen er skabt til at fordybe sig i - og fotografens fornøjelse ved landskaberne, husene, parkerne, havet og søerne giver han direkte videre til læserne. Det er en stor glæde, og at man så samtidigt bliver en del klogere på de danske landskaber, er jo heller ikke så dårligt. Bogen på 304 sider er udgivet af Strandberg Publishing 7. november 2023. Foto af forsiden fra forlaget Sendt på Radioupdate 8. november 2023 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
![]() Ny elektisk Renault 5 holder fast i sit ikoniske design ERHVERV: En lille bil, der tilmed er ganske let i forhold til sine konkurrenter, som er fyldt med alle de tekniske finesser, der findes i langt større modeller.
![]() Tim Ole Simonsen: Sekunderne tæller KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Bogen handler om Børsen i brand og bringer også andre historier fra indsatslederen, lover undertitlen. - flere interviews om emnet
![]() Kun en tåbe frygter ikke haven KULTUR & FORBRUG: Forår, sommer og havearbejde er slet ikke så ufarligt som man skulle tro. Hygge-arbejdet sender hvert år en strøm af danskere en tur på skadestuen. Hør hvorfor. - flere interviews om emnet | ![]() Sofie Marie Koksbang: Universets mørke side KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Universet har intet centrum, fastslår forfatteren tidligt i bogen, hvor hun grundigt redegør for den viden, der i dag findes om universet, og samtidigt inddrager hun med gode historier tidligere tiders astronomer, der uden nuværende generations fantastiske kikkerter har lagt grunden til den aktuelle viden om rummet. - flere interviews om emnet
![]() De kæmpede frivilligt i de allierede styrker KULTUR & FORBRUG: 5. MAJ DANMARKS BEFRIELSE Op til 5. maj - dagen for Danmarks Befrielse, sender vi udsendelser med relation til den indsats der blev gjort af nogle få, for at redde Europa. De gjorde det for Danmarks Ære - en bog om de danske frivillige under besættelsen. Hør interviewet om bogen, der for første gang skildrer nogle af dem. - flere interviews om emnet ![]() Dramaet da Danmark og Norge blev adskilt i 1814 POLITIK: For otte år siden viste en stor udstilling i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot den dramatiske adskillelsen af Danmark og Norge i 1814. Genhør samtalen med museusdirektøren Mette Skougaard. - flere interviews om emnet ![]() Skal Nato komme et land til undsætning mod et andet Natomedlem POLITIK: Vi dykker ned i paragrafferne og ser på reglerne, hvis et natoland angriber et andet. Skal de øvrige så komme til undsætning - og skal angriberen forsvare landet i mod sig selv. - flere interviews om emnet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|