FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                     
MESTERNYT Henning Bro: Øresunds- metropolen Sendt første gang den: 06-09-2019
Henning Bro: Øresunds- metropolen


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED:
HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Historien bag den interskandinaviske byregion

Vejene til vands var i vikingetiden og den tidlige middelalder langt mere farbare end landevejene gennem Skandinaviens dybe skove.

Øresund lå midt i det danske rige og bandt landskaberne på begge sider sammen og muliggjorde livlig færdsel og handelsaktivitet. Men det var slut i 1660, da Danmark efter svenskekrigene mistede alt fastland på østsiden af sundet.

I afsnittet Øresundsområdet før 1850, som udgør bogens første kapitel, ridser Henning Bro situationen op, da Øresund gik fra at ligge centralt i det danske rige til at blive en grænse og barriere mellem to nationer. Danmark forsøgte i den skånske krig, 1676 – 79, at få Skåne tilbage. Det mislykkedes – og ikke nok med det. En voldsom forsvenskning blev indledt, som betød, at de tidligere danske områder på østsiden af Øresund blev trukket tættere til det øvrige Sverige. Det skete bl.a. ved hjælp af krav om, at svensk skulle erstatte dansk sprog i kirkerne, og flere skånske oprør blev slået ned ved brutale metoder, som bogen dog ikke kommer ind på. Desuden etableredes høje toldmure mod Danmark. Til gengæld vendte København nu fokus mod vest og mod det øvrige Danmark, og hovedstaden fik voksende betydning i riget. Hele den proces skildres indgående i bogen: København/Frederiksberg var nu kernen i ’den danske hovedstadsmetropol’, som gennemgik en intens industrialisering og urbanisering i perioden 1850 – 1970. Samtidig var den omtalte forsvenskning på den anden side af sundet nu slået igennem, hvor også et mere og mere udbygget vejnet bragte Skåne tættere på det øvrige Sverige.

I det 20. århundrede betød svensk neutralitet under 2.verdenskrig, at der ingen krigsskader var, og Sverige og ikke mindst Skåne havde fine eksportmuligheder for sin betydelige industriproduktion.

Nu kom så i efterkrigstiden en periode, hvor man i begge lande for alvor begyndte at kigge på hinanden hen over sundet, og hvor selve begrebet ’Øresundsregion’ får betydning. Fra svensk side var der stor interesse for en fast forbindelse over Øresund. Det var naturligvis transittrafikken gennem Danmark, som svenskerne ønskede at prioritere – og her var det en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør (H-H løsningen!), der gerne sås på tegnebrættet. Men det var ikke tanken i Danmark, hvor trafikministeren i 1962 pointerede, at Storebæltsforbindelsen skulle have første prioritet – og sådan gik det som bekendt også. Men alligevel var tankerne sået, og mange visioner blomstrede op – om ikke bare en H – H forbindelse, men også en K – M løsning mellem København og Malmø. Denne løsning ville nemlig facilitere en egentlig Øresundsmetropol, en Ørestad, som integrerede de to sider af sundet. Det er fascinerende, at Henning Bro henviser til en svensk TV-udsendelse allerede i 1959 med den smukke titel ”Öresund – kanal i Nordens största stad”.

I juni 1973 blev der ganske vist indgået en regeringsaftale om en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige, da de to landes trafikministre (begge socialdemokrater) fik forhandlet de mange, mange detaljer på plads i en K –M løsning. Men så kom der bump på vejen, da de to landes parlamenter i efteråret og vinteren 1973 skulle ratificere aftalen: Den gik igennem den svenske Riksdag, men i Danmark var der valg til Folketinget 4. december, før forhandlingerne om aftalen var færdige. Det korte af det meget lange var, at det hele strandede. Der gik så næsten to årtier præget på mange måder af kriser omkring Øresund. Men i 1990 lykkedes det at få yderligere detaljer på plads under forhandlinger mellem de to regeringer, og det følgende år kunne henholdsvis Riksdag og Folketing ratificere aftalen, og der kunne vedtages nødvendig såkaldt følgelovgivning. Anlægsarbejdet begyndte i 1995 – og i året 2000 kunne den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige åbne for trafikken.

Men hvordan nu med Øresundsmetropolen? Et vigtigt element her er ønsket om at få en region, som indenfor EU kunne stå stærkt overfor andre muskuløse regioner – og vi ser nu på årene 2000 - 2017. Det handler om både integration mellem befolkningerne på begge sider af broen, og samtidig om betingelser, der kan tiltrække store og vigtige virksomheder. Navnlig i Hovedstadsmetropolen (København/Frederiksberg – og båndene rundt om) har der været stor fremgang i befolkningstallene og i antal virksomheder, som har kunnet drage nytte af de tætte forbindelser hen over sundet. Men der har også været tilbageslag – det giver Henning Bro en række eksempler på og nævner bl.a. den skadelige effekt af den omfattende grænsekontrol, der fra svensk side blev indført i 2015 i forbindelse med flygtningestrømmen.

Bro har mange detaljer med og er omhyggelig med hele tiden at beskrive forudsætningerne for begivenhederne. Det kan undertiden gøre sætningerne lange og knudrede. Her er et eksempel s. 152): ”Med Øresundsregionens accelererende integrationsproces og for samtidig at give hovedstadsmetropolen og særligt selve hovedstaden en styrkeposition, der både kunne trække byregionen ud af den sidste efterkrigstids stagnation og stille den stærkere i forhold til den konkurrence mellem Europas regioner, der fulgte af den øgede europæiske integration og den nye økonomiske verdensorden, blev der i årtierne omkring årtusindeskiftet gennemført en række vidtgående vækststimulerende dispositioner”. Citat slut Det er 63 ord uden et eneste punktum – hvis man læser det en ekstra gang, er meningen krystalklar, men det er ikke sådan helt mundret – og der er en del eksempler af denne slags..

En praktisk ting ved gennemgangen af regionens historie er, at en lang række råd og organisationer bliver slået fast – bare et enkelt eksempel ud af mange: hvem ejer egentlig By og Havn? Ja, det er et interessentselskab (I/S) ejet af Københavns Kommune med 95% og staten med 5 %. By og Havn har til opgave at finansiere metroens udbygning ved at sælge de byomdannede områder - f.eks. de resterende dele af Nordhavnen.

Henning Bro argumenterer i bogen for, at den region, de to byer tilsammen udgør, nu har mulighed for at udvikle sig til en egentlig metropol: Øresundsmetropolen. Men at den udvikling ikke kommer af sig selv, advarer han om i et dybt personligt engageret afsnit. (s. 193) Hvad er det for en slags bog og hvilke læsere er den tiltænkt? Jeg er sikker på, at bogen kan læses på to måder: den giver på den ene side en meget omfattende gennemgang af udviklingen i området omkring Øresund – en gennemgang, der bliver støttet af et stort materiale i form af tabeller, grafer og figurer samt noter og litteraturliste. Blandt bogens billedmateriale er f.eks. et væld af kort til at illustrere udvikling i infrastruktur og demografi. Der er, så vidt jeg kan se, virkelig noget at komme efter for specielt interesserede. Men læseren kan på den anden side også være interesseret i at få et hurtigt overblik over udviklingen omkring Øresund fra 1660 og frem til i dag. Her er det en god hjælp, at kapitelinddelingen er klar med gode overskrifter på underafsnit. Så kan man læse hurtigt, skimme figurer og tabeller – måske bladre lidt frem og tilbage. Når man så er færdig, garanterer jeg for, at man er blevet en del mere vidende. Eneste problem her er egentlig, at man så må savne et stikordsregister, hvis man gerne vil repetere noget af stoffet.

Alt i alt repræsenterer bogen dermed et imponerende stykke arbejde, der vil være meget nyttigt for både den specielt interesserede og den, der gerne vil danne sig et indtryk af, hvordan København og Malmø har udviklet sig sideløbende.

Henning Bro har siden 1995 være stadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv (som også figurerer blandt de utrykte kilder i litteraturlisten).

Maija Hejgaard har stået for bogens grafiske tilrettelæggelse og for omslaget – hvortil Bjørn Forenius fra Getty Images har taget fotografiet.

Frydenlund har udgivet bogen

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Henning Bro: Øresunds- metropolen




Trap Danmark: Frederiksberg Kommune




Valby - mere levende og populær end nogensinde




Turen går til - Bøgernes verden!


ERHVERV:
Spændende, genbrugte huse har fået nyt liv
Fremover skal vi renovere frem for at bygge nyt. Derfor har vi været i arkivet og fundet denne bog om huse, der har fået nyt liv.




ERHVERV:
Ledere skal lære at tale med de ansatte
For at skabe et godt samarbejde må man skabe en god dialog. Men det kniber for mange ledere. De kan finde hjælp i en bog om netop virksomhedens dialog og ledelse.



Myterne om håndværkerne er vanskelige at aflive
Stil en øl frem. De bliver jo aldrig færdige. Det er blot to af myterne om danske håndværkere - men er der noget om snakken. Vi ser på virkeligheden.



Sagsbehandlingstiden for byggesager falder - se din kommune her
I 2024 overholdt kommunerne i gennemsnit servicemålene i 61% af byggesagerne, hvilket er en forbedring i forhold til året før. Her kan du se tallene for din kommune.


En byggeplads er som et orkester
Håndværkere skal lære samarbejde på tværs af fag med gratis værktøj.



KULTUR & FORBRUG:
Ny Explorer fra Ford med masser af udstyr
Lækkert udstyr og god varme på en kold vinterdag i Fords nyeste model. Og leder du lidt, så finder du et hemmeligt rum.



KORT NYT - LYD
Vi er de rene pessimister i troen på vores egen og landets økonomi

KORT NYT - LYD
Coop vil bruge AI-fotos i stedet for levende modeller



KULTUR & FORBRUG:
De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes
I vores serie De opfindsomme danskere skal det i dag handle om frøfirmaet, der blev til en stor virksomhed på trods af en tragisk start.


Administrativt bøvl koster 90.000 ansatte og 46 mia.
I det private erhvervsliv kæmper, hvad der svarer til 90.000 fuldtids ansatte med at administrere regler og krav fra det offentlige. Det svarer til minimum 49 mia.


Her finder du materiale fra Videncenter for Bygningers Klimapåvirkning
Politikerne nedlagde ved årsskiftet videnscenteret, som har været en hjælp for mange mindre håndværksmstre. Nu kan du igen finde det meste af deres materiale.




Det danske hus i Paris skal være eksempel for bæredygtigt byggeri
Renoveringsprojektet skal gøre bygningen til et levende eksempel på, hvordan vi i Danmark arbejder med klimamæssig bæredygtighed inden for bygningskulturen.



ERHVERV:
Rod på byggepladsen - efterlyser voksne byggeledere
Andre håndværkeres overskredne tidsplaner, færdige overflader ødelægges og rod på byggepladsen er stadig ’dagens uorden’. Allerede i 2020 efterlyste Danske Malermestre voksne byggeledere, der ikke gemmer sig i skurvognen bag computeren og et regneark



KORT NYT - LYD
Erhvervslivet har betalt rekord meget i skat

KORT NYT - LYD
Kulden er hård ved el-bilernes rækkevidde viser ny test



ERHVERV:
Finansmagasinet: Turbulente tider
ECB og Nationalbanken har igen sat renten ned, mens de lange europæiske renter er steget voldsomt som følge af annonceringen af store forsvars- og infrastrukturpakker. De amerikanske aktier og dollaren lider fortsat under Donald Trumps kaospolitik.




Kapitalkravet for anpartsselskaber er halveret
Folketinget har vedtaget en ændring af selskabsloven. Kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes fra 40.000 kr. til 20.000 kr. med virkning fra den 27. februar 2025.



ERHVERV:
Fortællingen om Novo Nordisk - De renfærdige
- Kom ind og luk døren og hold godt fast i bordet. Vi forhandler fusion med Novo, lyder det i Hanne Sindbæks bog om Novo Nordisk.




LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Louisa Lorang: Alt i en






Blæksprutterne kommer – spis dem!






Eva Ravnbøl: Guds eget køkken


UPDATE TEMA - HÅNDVÆRKSMESTRE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN









De opfindsomme danskere: Iværksætterne


I vores lille serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til manden bag den margarine vi alle kender.....

Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt
I vores serie om de opfindsomme danskere skal vi denne gang høre om en barnevogn, et stearinlys og et stykke papir, som gjorde danske lamper internationalt kendte.....


Fra håndværker til super koncern og retur
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virksomhed vi alle kender - selv om den ikke længere eksisterer. Industriproduktion i den store skala.....


Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode
Danske klassikere har fået ny popularitet. Med et par minutters hvilepause for ørerne, ser vi denne gang på en meget kendt dansk fabrik, hvis produkter er blevet den højeste mode igen.....


De skabte det Danmark vi lever af
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til et andet af de helt store navne, der satte gang i udenr....

Postej banede vejen for firmaets eventyr
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om manden, der står bag vores mest elskede smørrebrød. Men også om familien, hvis produkter nok i langt højere grad forbindes med en flaske med rødt indhold.....

Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 15/3 - RADIO DER GIVER MENING


67 pct. af håndværkerne vil bruge flere genanvendte byggematerialer
To ud tre forventer at bruge flere genanvendte byggematerialer i 2025 end i 2024. ......


Forlig på byggeområdet uden sikkerhed mod social dumping
3F Byggegruppen og Dansk Industri har indgået aftale om ny overenskomst på byggeområdet uden en løsning til at stoppe udnyttelsen af udenlandske ansatte. - Nu må vi se hvordan vi kommer videre, lyder ......


Kapitalkravet for anpartsselskaber er halveret
Folketinget har vedtaget en ændring af selskabsloven. Kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes fra 40.000 kr. til 20.000 kr. med virkning fra den 27. februar 2025.......





Firmaets eventyr groede frem af danske kirsebær
ERHVERV:
Hør historien om familien, der blev rige på danske kirsebær, men tabte det hele igen, da de forsøgte sig med rederivirksomhed. Et københavnsk eventyr, der har sat sine spor på Christianshavn.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Nu må unge godt arbejde i nærheden af farlige maskiner
ERHVERV:
Arbejdstilsynet forklarer at reglerne nu fortolkes betydeligt lempeligere. arbejdsgiver kan sikre arbejdet med enkle foranstaltninger.....


- mere om dette emne



Håndværkere skal lære at være bedre ledere
ERHVERV:
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiver-organisationen Dansk Håndværk i ....


- mere om dette emne



En iværksætter er risikovillig og tør tage en chance
ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ....


- mere om dette emne



Folkene kan lide at være på arbejde
ERHVERV:
Der er kommet god stemning - ikke bare mellem tømrerne men mellem alle faggrupperne - folk er glade. Sådan fortæller Jakob Boie Pedersen, ....


- mere om dette emne



BBR oplysninger kan bremse ulovligt arbejde med asbest
POLITIK:
Det fremgår af BBR registeret, hvis en bygning har et tag, der indeholder asbest. Så en løsning kan være, at man låser den oplysning, lyder ....


- mere om dette emne


Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
ERHVERV:
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer med en fagligt dygtig iværksætter. Men når antallet af medarbejdere vokser til tre, fem syv eller 20, vokser kravene blandt andet på ledelsesområdet – og så er det nogle helt andre ting, man også skal kunne.

– Det viste sig, at det er de samme problemer vi sidder med som ledere. Og det var rart at høre, forklarer Alexander Tardini fra tømrervirksomheden Andersen & Tardini.

Han er en af de virksomhedsledere, der netop har gennemført Dansk Håndværks Lederuddannelse. Virksomheden har både tømrere, malere og murere ansat, så d...


- mere om dette emne



Boligejere er blevet gode til at sparer op til renovering
Fire ud af ti boligejere lægger penge til side, så de er klar, når der er behov for at ringe til håndværkeren. Og det kan være en rigtigt go....


- mere om dette emne



FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Videoserie skal hjælpe, hvor folkeskolen svigter






Unge håndværkere greb udfordringen






Flere ord end konkret forandring i ny skolereform

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER