|
 |
|||||
|
Sendt første gang den: 18-03-2024 Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864 KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Ind på scenen træder ” Den danske landsoldat efter sejren” : H.W. Bissens skulptur er den første, man møder på udstillingen. Der er tale om et forarbejde i gips og kun halv størrelse af bronzestatuen til minde om sejren i fredericiaslaget 6. juli 1849 - selve statuen står naturligvis i Fredericia. Men de næste cirka 4 ½ måned står landsoldaten altså her i Hirschsprungs Samling. Der er også god grund til at fejre slaget 6. juli 49, for byen var under total belejring af slesvig-holstenerne, og de var mange flere end de danske soldater inde i byen. Så forstærkning måtte der til - og den kom da også gennem imponerende omveje - bl.a. kom en hærafdeling ledet af general Rye via Helgenæs på Mols over til Fyn og derpå sandelig ind i det belejrede Fredericia - uden at fjenden opdagede dem, før det var for sent. Det endte med dansk sejr, men general Rye faldt. Hermed er vi trådt ind i den store sal med alle de store oliemalerier af krigens slag: bataljemalerierne, der skildrer soldaternes rolle. Her er ingen eller kun meget få egentlige portrætter - den rasende aggressive kriger møder vi heller ikke her - og fjenderne ses mest helt ude i periferien. ” Slaget ved Fredericia …blev den vigtigste enkeltstående begivenhed i billedkunsten om krigen” , skriver udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe, i den fremragende bog, som ledsager udstillingen. Hvordan periodens politik og billedkunsten greb ind i hinanden i denne periode fremgår også. Der er meget at fordybe sig i i det rum! Særligt bemærker man malerne Jørgen Sonne og Niels Simonsen. Begge var de virkeligt produktive i perioden, og man kan se deres skildringer af begivenhederne på slagmarkerne både under 1. Slesvigske Krig 1848-1851 (også kaldet Treårskrigen) og under 2. Slesvigske Krig i 1864. De var også hinandens konkurrenter på kunstscenen, og de stod ikke samme sted politisk. Kan man se det i deres respektive malerier? Måske - men det kan man jo tænke over, mens man ser på deres værker på udstillingen - f.eks. Simonsens (velkendte) Tilbagetoget fra Dannevirke 1864 (5. februar) (1) : 
overfor Sonnes Fra Dybbøl først i april 1864 (2): ´ 
Begge malerier skildrer det katastrofale nederlag i 1864 - er det interessant, at Sonnes værk først er malet syv år efter begivenheden, medens Simonsens er umiddelbart derefter? I øvrigt er disse malere af eftertidens kunsthistorikere blevet vurderet vidt forskelligt. Under alle omstændigheder markerer de to værker dansk nederlag og afslutningen på 2. slesviske krig. Det er så samtidig afslutningen på de store malerier af slagscener - bataljemalerierne. Det er svært at male døden og de døde - det ser vi i hvert fald sjældent på malerierne fra den første Slesvigske Krig (treårskrigen). Men en undtagelse er maleren F.C.Lund. Han deltog faktisk selv i slaget ved Fredericia 1849, og ikke bare det - han malede sig selv centralt ind i billedet i en gruppe soldater, hvor han selv er den eneste med hævet gevær. Og ikke nok med det - centralt i billedets forgrund ligger en død eller døende fjende: F.C.Lund Episode af slaget ved Fredericia (3) 
På de fleste af de store bataljemalerier står soldaterne helt tæt - nogle gange nærmest skulder ved skulder. Men så det sådan ud i virkeligheden? Der findes ikke helt få mere eller mindre løse skitser fra krigene, der peger i en anden retning. Specielt en tegning Kampen ved Dybbøl d. 13.april 1849. Kunstneren her er Carlo Dalgas, der som ung studerende meldte sig som frivillig i 1. Slesvigske Krig. Tegningen her var med blyant direkte fra slagmarken, senere tegnet op med blæk - og sendt til hans søster. Dette er bare en blandt mange vigtige fortællinger om de mennesker, der deltog i krigen. Hvordan med ’hjemmefronten’ - hvordan oplevedes hjemkomsten til familien enten, hvis soldaten kom såret hjem i løbet af krigsårene eller, når han kom hjem efter krigen. På udstillingen kan opleves Elisabeth Jerichau Baumanns En såret dansk kriger, 1865 (4) - stemningen er fortættet mellem den sårede mand i sengen og hans kone, der holder ham i hånden. Baumann var øjensynlig mere anerkendt i udlandet end herhjemme - i hvert fald måtte der overtalelse til, før maleriet blev indkøbt til daværende Det Kongelige Billedgalleri. 
I modsætning til Treårskrigen, hvor de danske soldater stod overfor soldater fra Slesvig og Holsten, så udgjorde østrigske og preussiske veltrænede soldater fjenden i 1864. Preusserne lod optage en serie fotografier af Dybbøls skanser efter slaget - fotos, der kun alt for sørgeligt effektivt dokumenterer det danske nederlag. Den næsten samtidige amerikanske borgerkrig (1861-65) anses for at være den første krig, hvor fotografier har spillet en vigtig rolle for dokumentation af begivenhederne. Det er værd at bemærke, at de store oliemalerier af kampscener forsvandt nærmest fra det ene øjeblik til det andet efter 1865. Til gengæld kom de danske landskabsbilleder i den grad frem som motiver i billedkunsten. Og umiddelbart efter altså fotografiet. Ikke bare de store slagscener i bataljemalerierne, men også mange ellers ukendte menneskers skæbner nedfældet i skitser eller i billige trykte plakater kan man se på udstillingen og læse om i den ledsagende bog, der inkluderer et meget gennemarbejdet katalog. Hovedforfatteren er museumsinspektør Rasmus Kjærboe, der også har kurateret udstillingen. Udstillingen er støttet af: Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Knud Højgaards Fond og Ny Carlsbergfondet. Billedcredits: (1) Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirkestillingen 1864. 1864. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Iben Kaufmann (2) Jørgen V. Sonne: Fra Dybbøl først i April 1864. 1871. Olie på lærred. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Hanne Bærentzen (3) F.C. Lund: Episode af slaget ved Fredericia, 1853, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Hanne Bærentzen (4) Elisabeth Jerichau Baumann: En såret dansk kriger. 1865. Statens Museum for Kunst. Foto: Jacob SkouHansen Sendt på Radioupdate 18. marts 2024 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
| RADIO UPDATE - radio der giver mening | 
Søg på RadioUpdate- skriv et enkelt ord |
|
|
|
RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ: |
