|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 10-09-2018 Marie Curie – et lys i mørket KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sådan kom reaktionen omgående, da den ældste søn i den velhavende polske Zorawskifamilie bad sine forældre om lov til at gifte sig med Marya Sktodowska, som underviste hans små søskende, fortæller Østerfelt, Andersen og Blaszczyk i deres bog. Sønnen adlød forældrene, Marya var ulykkelig, men blev i sit job, indtil hendes kontrakt udløb. Tænk, hvis forældrene havde været forstående, eller tænk, hvis sønnen ikke havde været så autoritetstro – hvordan mon det 20. århundredes fysik og kemi så havde set ud? Guvernanten Marya ville måske have lagt naturvidenskaben til side – man kan ikke vide det, men sikkert er det, at Marya så hurtigt hun kunne efter begivenheden rejste til Frankrig. Året var 1891 og hendes søster og svoger begge polakker, men bosat i Paris, opfodrede hende varmt til at komme og uddanne sig ved universitetet Sorbonne. Der var meget, der skulle indhentes – f.eks. matematik og så forbedringer i det franske sprog. Men den unge kvinde tog fat, indskrev sig ved Sorbonne med navnet Marie. Der var kun få kvindelige studerende, og efter kort tid var de andre faldet fra, og Marie afsluttede første års fysik med højeste karakter af alle. Marie havde brug for en laboratorieplads – og det fik hun hos en mand ved navn Pierre Curie. Dermed begyndte et enestående samarbejde og privatliv – de to bliver gift i 1895. Historien om disse to mennesker er her fortalt af Frances Andreasen Østerfelt og Anja Cetti Andersen, men det fortalte ord står ikke alene – bogen er en tegneserie – en tegnet fortælling eller graphicnovel, hvor billeder og ord arbejder sammen. Baggrunden på alle siderne er sort, men teksterne er heldigvis uden undtagelser lette at læse - de fleste sat ind på hvid baggrund. Billederne er mange gange dramatiske, men Anna Blaszczyk har samtidigt et flot greb om både den menneskelige og den faglige historie – så der er fin sammenhæng overalt. Og, ja, den faglige historie: i 1895 fandt den tyske fysiker Röntgen sensationelt frem til de såkaldte x-stråler, som senere kom til at bære hans navn. Det inspirerede så den franske fysiker Henri Becquerel til at undersøge stråling fra Uran – et projekt, som Marie og Pierre Curie også greb fat i. Til det formål brugte de tons og atter tons af mineralet begblende og kunne sensationelt i 1898 annoncere fundet (og oprensningen) af hele tre nye grundstoffer: radium, actinium – og polonium. Det sidste opkaldt efter Maries oprindelige land. ’Radioaktivtet’ er et ord, som Marie Curie opfandt og klarlæggelsen af, hvordan radioaktivitet opstår, dannede begrundelsen for en Nobelpris i fysik i 1903 delt mellem Henri Becquerel og Pierre og Marie Curie – den sidste dog først efter et brev fra Pierre til Nobelkomitéen – den første kvinde til at modtage en Nobelpris! Kort efter står parret overfor et dilemma: skal de udtage patent på radium eller lade alle få del i detaljerne i deres opdagelse – Marie overbeviser Pierre om, at de ikke skal tage patent– et grundstof tilhører menneskeheden argumenterer hun, og sådan blev det. Dette gjorde ikke noget godt for parrets økonomi…..I 1911 får Marie Curie Nobelprisen i kemi for sit arbejde med de nyfundne grundstoffers kemiske egenskaber – den hidtil eneste, der har fået denne pris i to forskellige fag. Men da var hun alene – Pierre omkom ved en sørgelig trafikulykke i 1906. Hun selv levede til 1934. Det er imponerende, hvor mange detaljer (alle sammen relevante) de to forfattere Østerfelt og Andersen har fået med – bogen er underholdende og så let at læse, og egentlig står der ikke voldsomt meget på hver side. Når man alligevel sidder tilbage med et krystalklart billede af Marie Curie skyldes det ikke mindst, at Anna Blaszczyks illustrationer arbejder så fint sammen med teksterne – og så mange af teksterne er autentiske citater fra breve, dagbøger og dokumenter. Den ene af forfatterne, Frances A. Østerfelt, er Dr. Odont. og tandlæge – og idékvinde til bogen om Marie Curie, som hun har interesseret sig for gennem mange år og bl.a. lavet en kortfilm om. Den anden, Anja C. Andersen, er kendt som astrofysiker og har i mange år arbejdet ved Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og blev i november 2017 ved samme institut udnævnt til Professor i offentlighedens forståelse for videnskaben. Bogen om Marie Curie er et smukt eksempel på samarbejde mellem kunstnere og forskere, når det gælder formidling af naturvidenskab og meget passende er udgivelsen støttet af Statens Kunstfond. Carsten Søndergaard og Pernille Arvedsen har tilrettelagt bogen for forlaget Cobolt, som på hjemmesiden karakteriserer sig selv ”En verden af tegneserier” – og det er en større verden, end mange går og tror. Foto af forsiden fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
