Industribyen Frederiksværk, skotsk højlandskvæg på en iskold novemberdag i Hellebæk Kohave, Fredensborg Slot og Troldeskoven med sine knudrede fyrretræer.
Fire billeder med tekster – et eksempel på indhold i bind 26 af TrapDanmarks store udgivelse på i alt 34 bind, der tilsammen skal beskrive Danmark, og som udkommer i disse år. Der er indtil maj 2019 udkommet 11 bind (de kommer ikke i nummerorden) og alle 34 bind vil være udkommet i slutningen af 2021, hvor der også rundes af med to bind, der beskriver Danmark som helhed.
Den udgivelse, som her anmeldes, er fire kommuner samlet, men det tal kan variere – f.eks. optager bind 5 kun én kommune, nemlig Aalborg. Andre dækker to, tre eller (som denne) fire kommuner. Endelig vil Københavns kommune få lov at brede sig over hele to bind, når den udkommer i sommeren og efteråret 2020.
Redaktionen af TrapDanmark fortæller selv, at ambitionen med værket er at ”samle den væsentligste information om de enkelte steder i landet og landet som helhed ét sted”. Bag værket ligger en lang tradition, der går tilbage til 1856, hvor J.P.Trap udgav Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Denne beskrivelse er så blevet nyredigeret og genudgivet i alt seks gange – inklusive den nærværende, som dog er et fra grunden af nytænkt og nyskrevet værk.
Hvad er det så, man får? Det letteste er at svare ’det hele’ – men det er naturligvis for letkøbt. Bøgerne er i høj grad beskrivende og det både i tekst og billeder – samt grafer og tabeller. Der er meget natur, men ligeså meget kulturlandskaber – herunder naturligvis byerne. Der er geologi, arkæologi og historie, kunst og erhvervsliv. Det lyder som opremsninger – og det er det jo også, når det sådan sammenfattes her, men når man læser i bindet om de Nordsjællandske kommuner, får man stille og roligt stederne præsenteret, så det giver mening i sammenhængen.
Hvem er dette storværk så henvendt til? Redaktionen fortæller selv, at målgruppen er ’den alment interesserede og nysgerrige læser og bruger’. Hvis jeg skal fortolke det, så ser jeg målgruppen fordelt sådan: læsere, der er interesserede i at lære deres egen kommune bedre at kende – genkendelsens glæde er en rigtig rar glæde – og på den anden side læsere, der gerne vil lære en anden del af landet at kende fordi man planlægger en tur dertil - eller tænker på at flytte derhen - eller måske man hurtigt er kørt igennem og gerne vil fastholde indtryk og forstå, hvad det er, man har set.
Nu vil jeg så lige uddybe de fire eksempler fra de fire kommuner, der blev nævnt i indledningen: Frederiksværk i Halsnæs Kommune er udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvstyrelsen – og byens industrihistorie går tilbage til 1700-tallet. Dengang var der i byens produktion overvægt af krudt og kugler. I det 20. århundrede blev Det Danske Stålvalseværk etableret for at fremstille stål til landets værftsindustri. Værket blev byens største arbejdsplads, men måtte lukke i 2002 – men senere genåbnet ’delvis under forskellige udenlandske ejerforhold’, som det formuleres i artiklen, som er trykt på svagt farvet baggrund for at markere en selvstændig historie.
Troldeskoven i Gribskov Kommunes Tisvilde hegn er også en selvstændig historie – dog ganske kort med centrum i et billede af en forvreden skovfyr. Skoven blev fredet i 1906, og hvis man ikke har set den endnu, så er det en god idé ikke at udsætte det for længe, for det er kun de 100-200 år gamle træer, der har de sære former. Man er nu nået frem til, at det er larverne af et møl, der hedder ’fyrrevikleren’, som har levet inde i træernes unge skud og gjort dem deforme. Men denne fyrrevikler må være uddød i området, for nyopvoksede fyrretræer i skoven er ’normale’.
I Helsingør Kommune er knap 12 % af arealet under Naturbeskyttelsesloven – omfattende 1307 forskellige områder bl.a. Hellebæk Kohave, hvor det skotske højlandskvæg holder til. Det er smukke dyr, som både er malke- og kødkvæg, og de holder området fri for ny træopvækst, så det kan bevares som overdrev og græsningsskov. I samme område finder man også en mose med det attraktive navn ’Fandens hul’ – her findes den eneste danske bestand af dværgvandnymfen, en lille guldsmed på kun 2,5 cm, som optræder på et fantastisk foto i god forstørrelse.
Slottene er en vigtig del af den danske arkitektur, og Fredensborg Slot ligger (som det ses illustreret) smukt i kommunen af samme navn. Slottets historie har fået fire sider, som også omfatter de kunstnere, der dels har bidraget til slottet og dets have dels har været inspireret af landskaberne deromkring – blandt andre Jens Juel, hvis Udsigt fra Sørup er gengivet som en del af fortællingen omkring slottet.
Alle fotos og andre illustrationer i bogen er i helt fremragende kvalitet – der er mange forskellige fotografer, der står bag –naturligvis med præcis credit ved dem alle sammen – med lidt småt i trykket, så man måske kan bruge den lille lup, der er fulgt med ved køb af det topografiske atlas, der udgør værkets bind 34.
Forsidefoto er ved Nana Reimers.
Det er et værk af høj kvalitet, som det er en stor glæde at fordybe sig i – ligegyldigt om man tager fat i steder, man kender godt eller steder, man endnu har til gode at se.
En række af landets allerstørste fonde har støttet udgivelsen, så prisen (den høje kvalitet taget i betragtning) er holdt på et fornuftigt niveau.
Som noget helt forbilledligt har TrapDanmark på sin hjemmeside lagt en masse information om værket – specielt interessant er afsnittet om de metoder, der er brugt i udvælgelse af materiale – af enhver slags. Læs det her Redaktionel metodik
Hvis man nu synes, at man kun har brug for en enkelt kommune, så udgives der i blødt bind løbende ’Kommunebøger’ – en for hver af landets 98 kommuner. Her på Radioupdate har vi læst en af disse enkeltkommunebøger – her er link:
det handler om Frederiksberg
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
