|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 17-06-2020 Nordens Flora, Bo Mossberg, Lennart Stenberg. På dansk v. Jon Feilberg KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Jamen, her må man jo først beslutte sig til, hvad man mener med ’en plante’ og hvad Norden omfatter. Det sidste først. Forfatterne har medtaget planter fra Norge, Sverige, Finland, Island, Danmark, Færøerne, Grønland, Svalbard og Jan Mayen. Og med hensyn til, hvad planter er, så taler vi her ’karplanter’, hvilket vil sige planter, der kan transportere vand og dermed næringsstoffer gennem ledningsstrenge – dermed inkluderes alle træer og buske foruden alt det andet, vi i daglig tale bare kalder ’planter’, medens karplanter ikke omfatter mos og forskellige alger – som derfor ikke omtales i bogen. I 2009 blev et nyt system til at klassificere planter på et systematisk grundlag introduceret. Det skete bl.a. ud fra ny viden om planters evolution baseret på grundige analyser helt nede på molekylært niveau Helt klart et fremskridt for overskueligheden over planternes systematik, skriver forfatterne i forordet. Desuden er der indenfor de sidste ti års tid sket store ændringer i Nordens flora – dels på grund af klimaændringer dels som følge af import af eksotiske arter i haverne – og dels ved tilfældige nye frø i foderblandinger til fuglene. Derfor er der behov for denne 3. udgave af Nordens Flora, forklares det i forordet. Bogen er bygget op sådan, at der begyndes med de ældste karplanter, hvor Ulvefod udgør den nederste og dermed ældste gren på systematikkens træ over planter på landjorden. De dukkede op for omkring 400 millioner år siden – og cirka 20 millioner år senere støtte så de forskellige padderokker og bregner til – her taler vi altså globalt! Efter ULVEFODSORDENEN går det systematisk slag i slag gennem bogen og ender på de allersidste sider med nogle arter, der er kommet til Norden indenfor de seneste år. Her kan nævnes Have-Nøkkerose og Daddelpalme – sidstnævnte er dog kun dukket op i form af kimplanter typisk fundet på en affaldsplads. Mon ikke den stammer fra en kasseret stueplante? Den vil nu næppe blive ret gammel her til lands, for den tåler ikke frost. Alt i alt giver bogen beskrivelser i tekst og billeder af omkring 3600 planter, hvortil kommer lidt over 400 såkaldte hybrider, altså krydsninger mellem to arter – disse hybrider er dog tit sterile. Lad mig give nogle eksempler på herlighederne – her er den store Rosenfamilie, som sammen med seks andre familier indgår i ROSENORDENEN. Men nu nøjes vi med at se på selveste Rosenfamilien: der indledes med fire linjer, der fortæller de helt overordnede egenskaber, der er karakteristisk for familien – f.eks. i dette tilfælde, at der er familiemedlemmer både blandt træer, buske og urter. Indenfor hver familie er der typisk (men ikke altid) flere slægter. Blandt de mange slægter indenfor rosenfamilien finder vi ikke bare Rose-slægten (ikke så overraskende), men også flere andre slægter f.eks. Klynger-slægten, der blandt andet rummer Brombær-gruppen med sine mange arter (det skal bemærkes, at forfatterne har valgt ikke at følge retskrivningsordbogens praksis med hensyn til stort/lille begyndelsesbogstav på plantenavne). Indenfor Rose-slægten er der så beskrevet 28 arter – f.eks. Klit-Rose og Rynket Rose. Sidstnævnte optræder på Naturstyrelsens sortliste over invasive arter. Den slags får vi nemlig også sammen med alle de andre oplysninger om den enkelte arts karakteristiske udseende med hensyn til stængel, blade og blomster. En art kan være dyrket, som det gælder for mange af de nævnte roser, men den er så kun medtaget her, hvis den også har spredt sig i naturen – det kaldes ’forvildet’. Hvis arten så har klaret sig i omkring 10 år og formeret sig i konkurrence med naturlige arter kaldes den ’naturaliseret’. Men egentlige haveroser som f.eks. Dronningen af Danmark eller den dejlige Peace, opstået ved systematisk forædling, krydsning og podning – dem finder man ikke i nærværende bog. Nogle af vores mest elskede store løvtræer – Eg, Bøg og Kastanje kan så være det andet eksempel: Vi kaster et blik på BØGEORDENEN - her finder vi Bøgefamilien. Den fylder lidt overraskende kun tre sider og udgøres af kun seks arter nemlig Bøg, Ægte Kastanje og endelig Egeslægtens fire arter med Stilkeg og Vintereg som langt de mest almindelige. Jamen – hvad så med f.eks. Avnbøg? Ja, den tilhører en helt anden familie, nemlig Birkefamilien. Og hvad med den ’almindelige’ kastanje, Hestekastanjen? Den tilhører faktisk den såkaldte Sæbetræfamilie! Det, man ikke får med denne bog, er en ’nøgle’ eller redskab til at finde frem til, hvad det er for en plante, man har fundet ude i naturen. Det ville være et umuligt projekt med en bog, der vejer næsten tre kilo. Hvis det er en sådan nøgle, man vil have, så findes der flere muligheder. Blandt andet har de samme tre personer, som med tekster, illustrationer og oversættelse til dansk står bag den aktuelle nyudgivelse her, tidligere udgivet bogen Feltfloraen, hvor man i 13 trin eller ’nøgler’ arbejder sig gennem iagttagelse af en plantes stængel, blade, knopper, rødder etc – og forhåbentlig ender med en identifikation. Denne er en hæftet bog, som er let at have med i lommen, men den er så også langt mindre omfattende end Nordens Flora. Hvad er det så, man får med denne nyudgivelse? Det er et fantastisk og enestående værk, som jeg vil tro vil være meget velkomment hos fagfolk, og som jeg ikke er i tvivl om, vil opfylde et stort behov hos alle de ikke-specialister (herunder mig selv), som gerne vil vide meget mere om alle de planter, man møder rundt om i naturen eller i en kriblende sommerfuglehave. Hvis man har en have af den slags, så har man nu mulighed for f.eks. at fordybe sig i alle de mange, mange planter, der dukker op af sig selv – fordi de hører naturligt hjemme her i landet. Nærværende anmelder har simpelthen ikke kunnet komme væk fra bogen – hele tiden har det ene opslag ført det andet med sig godt hjulpet af et fremragende register med plantenavne på både dansk og latin. Jeg bruger med vilje ikke udtrykket, at jeg ikke har kunnet lægge bogen fra mig – den skal med sine næsten tre kilo ligge på et bord – og så er det heldigt, at den fint ligger åben på opslag. Hver eneste side er en æstetisk fornøjelse i kraft af illustrationerne – de smukke farver skjuler ikke detaljerne i blade og blomster, men illustratoren har alligevel mange gange valgt at supplere med en tegning af f.eks. et blad for at tydeliggøre dets rand, som jo tit kan være afgørende for at skelne mellem to beslægtede arter. Forord og indledning udgør tilsammen ca. 16-18 sider. Læs dem – og bliv meget klogere på ny viden om planters systematik. Der er litteratur- og tidskriftsliste, der er oversigter over botaniske haver, muséer og institutter. Stikordsregistret bagerst er som allerede nævnt virkelig omfattende og brugbart, og sidst med ikke mindst er der foran i bogen en ordliste – nærmest uundværlig. Undertegnede måtte f.eks. give op overfor ordene ’ruderater’ og ’ure’, men de fandtes heldigvis her. Som et kuriosum kan nævnes, at selveste Google gav op overfor ’ure’ – trods ihærdige forsøg kunne jeg ved det opslag kun få oplysninger om – indretninger til at angive tid…. Lennart Stenberg er biolog og har stået for teksterne og Bo Mossberg for illustrationerne. De har arbejdet sammen på denne måde i næsten fire årtier – og det er tydeligt, hvor fin sammenhængen netop er mellem det skrevne og det malede – det sidste er med få undtagelser sket efter levende plante. Bare bogens blomsterillustrationer kunne i deres egen ret være tilstrækkeligt til at anskaffe bogen. Det er klart, at til den danske udgave skulle værket ikke bare oversættes, men tilpasses. Det arbejde har Jon Feilberg stået for – han er selv biolog, og det er vanskeligt at forestille sig denne opgave udført af andre end en person, der som han hele livet har arbejdet med nordiske planter både som forsker og forfatter. Desuden er han formand for Midtsjællands Naturhistoriske Forening. Gyldendal har udgivet bogen. 928 tætpakkede, smukke og informative sider. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
