|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 02-10-2018 Tabte sin mobil med Bitcoinkoden i en swimmingpool KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Bog af Peter Hertz og Alexander Wulff: Sådan gik det for en kendt dansk mangemillionær, da han tabte sin mobil med koden i en swimmingpool. Det lyder som en type konto, man skal holde sig fra, hvis ikke man er meget rig og har meget appetit på risiko: det handler om Bitcoins, og de to forfattere til bogen lægger bestemt ikke skjul på de problemer og risici, der er forbundet med den digitale valuta, hvor selv en lille fejl i en pengeoverførsel kan betyde at pengene er tabt for altid – også uden at man har mistet sin digitale nøgle. Bogen indledes med et kapitel om den teknologi, der ligger bagved Bitcoin, den såkaldte blockchain-teknologi. Forfatterne fremhæver, at den teknologi er baseret på så kompleks matematik og indviklede kryptografiske algoritmer, at de spår, at læserne ’vil stemple emnet som uforståeligt og i stedet vil kaste sig over den næste Netflix-serie’. Derfor har de simplificeret stoffet grundigt og giver gode eksempler og velfungerende figurer. Blockchainteknologien erstatter, ved hjælp af indviklede algoritmer, som kører på et decentralt netværk uden tilsyneladende nogen overordnet styring, den tillid til pengeværdien, som vi er vant til at hente fra en ydre garant – guld eller i vore dage statsmagten. Forfatterne griber også langt tilbage i tiden og nævner f.eks. tinglysningsbøger, som er en centralt opbevaret registrering af samtlige ejendomme i Danmark med oplysninger om både nuværende og tidligere ejere. Hele dette system blev efter 16-17 års arbejde med indskanning af millioner af sider publiceret i 2009: Den Digitale Tingbog. Men den er stadigvæk centralt opbevaret og administreret – naturligvis, hvordan kunne vi ellers have tillid til den? Vi stoler på, at vi kan gå tilbage og følge en enkelt ejendoms historik og være sikre på, at ingen f.eks. er gået ind og fjernet/tilføjet et nul i en købspris. Noget tilsvarende gælder for vores konti i en bank – vi stoler på, at banken sørger for, at ingen andre kan gå ind og ændre de transaktioner, vi selv foretager. Hvad nu hvis man kunne lave et system, hvor vi koblede tinglysningskontor og bank ud af ligningen – hvordan så med tilliden og den praktiske gennemførlighed? For ti år siden publicerede Satoshi Nakamoto et skrift med titlen: ”Bitcoin: a Peer-to-Peer Electronic Cash System”, som beskrev teknologien i det, der nu er kendt som blockchain-teknologien. Derpå gik han i gang med at udvikle systemet i praksis sammen med en række frivillige programmører: der blev skabt et netværk af computere, som alle sammen rummede en kopi af det elektroniske ’cash system’ – og vel at mærke på en sådan måde, at en hvilken som helst transaktion ’bider den foregående i halen’ ved at gentage en kode, som denne er stemplet med – og samtidigt dannes der en ny kode på den aktuelle transaktion, som så vil blive gentaget, når der kommer endnu en transaktion på. Dette er så en lang kæde (chain), der af praktiske grunde er delt op i blokke (block) – vi har en ’blockchain’, som ligger i en database, som er fordelt ud på hele netværket af computere. Hver eneste gang, der foretages en betaling i Bitcoin, opdateres databasen på hver eneste deltagende computer. Netværket kontrollerer, at der ikke er fiflet med de koder, der er stemplet ind tidligere og heller ikke med de koder, der dannes ved den aktuelle transaktion. Det er klart, at der er et problem, hvis flere personer samtidigt eller næsten samtidigt bruger Bitcoins. Derfor er hver transaktion også væsentligt langsommere end det, vi er vant til ved brug af ’traditionelle’ betalingskort. Hvorfor nu alt det her? Ja, da skal man lige tænke tilbage til året 2008, da Nakamoto lancerede idéen: finanskrisen rasede, der var frygt for hele nationers kollaps, og tilliden til de vaklende banker var i bund. Så da Bitcoin 3. januar 2009 blev gjort offentligt tilgængelig, var jorden i den grad gødet for helt nye løsninger, skriver Hertz og Wulff. Fordelen ved Bitcoin ernemlig blandt andet, at bankerne gøres overflødige, når man f.eks. kan sende penge til familie i udlandet blot både afsender og modtager har en bitcoinkonto, men uden at der oprettes en lokal bankkonto – og også de nationalbanker, der ellers kan udvande værdien af en national valuta, er koblet af. Men forfatterne lægger bestemt ikke skjul på, hvor mange problemer, der også er med denne digitale valuta – blandt andet, at den er så langsom, og at selv små fejl i håndteringen af en pengeoverførsel kan føre til uoprettelige tab, men også at brugernes anonymitet kan friste til alskens skumle transaktioner med illegale varer og det, der er værre. I et meget interessant kapitel gennemgås anklagerne mod Bitcoin for at være et rent pyramide- eller Ponzispil. Det kan nemlig ikke afvises, at de, som var med helt tidligt, er blevet meget rige. Oprindeligt i 2009 kostede en Bitcoin nemlig kun én cent, og da kursen var på sit højeste i 2017 lå prisen for en af de digitale mønter på 19843 $ - en tilvækst på flere tusind procent! Generelt falder og stiger kursen voldsomt med korte intervaller. Det er en meget spændende og nyttig bog, der her er udkommet. Kapitlet, der gennemgår hele blockchain-teknologien, er svær læsning – og det er noget af det første i bogen! Her kan jeg kun sige: Giv ikke op! Resten af bogen er direkte let og underholdende at læse, og forfatterne kommer hele vejen rundt om guldets og pengenes historie og om, hvordan statsobligationer fungerer. Det er faktisk vigtigt for den fulde forståelse af Bitcoin at sammenligne den med guld! Hertz og Wulff forklarer, hvordan nye Bitcoins findes ved ren minedrift! Dette sidste er så til gengæld lidt kompliceret, så jeg springer over her, men kan røbe, at det har sammenhæng med det enorme strømforbrug i det decentrale netværk. Jeg vil anbefale at vende tilbage igen til første kapitel, når man er nået til sidste punktum, så vil det glide lettere ned. Og det kan godt betale sig at prøve at forstå teknologien, for alle de mange andre digitale valutaer, der opstår i disse år, betjener sig nemlig af den – og blockchainteknologien kan i øvrigt bruges til andet end pengetransaktioner – det kommer vi nok til høre mere om, og Hertzs og Wulffs bog er et godt sted at starte. Nikoline Ida Christiansen har stået for de meget fine figurer, Birger Gregers for den grafiske tilrettelægning og Kenneth Schultz for omslaget. Bogen er udgivet af Gyldendal Business. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
