Man behøver ikke at forstå blockchain for at kunne høste fordelene, skriver Jan Damsgaard beroligende allerede på første side i bogen!
Han minder derpå læseren om al den teknologi og alle de digitale infrastrukturer vi alle sammen hele tiden uanfægtet benytter som mail, google og linkedIn– uden at nogen af os prøver at drage hinanden til ansvar for, hvordan det hele egentlig fungerer. Forfatteren er også godt klar over, at lige så snart ordet blockchain er sagt, så er tanken sporet ind på den dertil knyttede kryptovaluta – hvor den mest kendte er bitcoin, som til gengæld, forklarer Damsgaard, er den mindst interessante i forbindelse med anvendelsen af blockchains – og blockchains er til gengæld formidabelt nyttige til et væld af transaktioner – og det er jo dem hele bogen først og fremmest behandler – og kun i anden række kryptovalutaerne.
Så det er (i princippet) ikke mere mærkværdigt at benytte blockchain end at benytte internettet til f.eks. at hente og læse en avisartikel – der har man for længst på sin computer installeret software og dertil hørende såkaldte protokol. Tilsvarende med blockchain: man skal ’bare’ downloade den nødvendige software og protokol og gå i gang. Damsgaard giver et helt enkelt eksempel: Henrik vil sælge sit hus – og Ole vil købe huset. De skriver i fællesskab en kontrakt, som indeholder pris, overtagelsesdato og alle de andre nødvendige betingelser for en handel. Kontrakten lægges ind i en datablok, som straks fordeles/distribueres ud til en meget lang række computere stillet til rådighed af dem, der graver efter kryptovaluta – det, der på engelsk kaldes ’to mine’ – analogt til at grave efter guld ”en blockchain er en distribueret viden om, hvilke transaktioner, der er foregået og hvem, der har foretaget dem” , skriver forfatteren og understreger, hvordan et distribueret netværk adskiller sig fra både et centraliseret et decentralt netværk. I det distribuerede netværk er samtlige computere forbundet til samtlige andre – ingen er mere ’central’ end andre. En ny blok kan naturligvis tilføjes, hvis huset skal sælges for anden gang til en tredje ejer. Men hele historikken vil altid kunne verificeres. Hvordan det så kan lade sig gøre, samtidigt med at kontraktens indholdkan være privat, forklares grundigt i bogen – blandt andet skal man forstå, at der altid indgår to nøgler – en offentlig og en privat. Alle i kæden kan se, at der lægges en kontrakt ind, men kun parterne i aftalen kan læse indholdet.
Det er interessant at læse om, hvordan denne teknologi kan bruges til at dokumentere ægtheden af en vare – og der er en lang række gode eksempler – her skal bare nævnes to: en QR-kode kan præges ind i læderet på et par designersko og kan, når den scannes, føre direkte ind i den blockchain, der dokumenterer, hvor læderet kommer fra og gennem hvilke miljørigtige processer, det er blevet forarbejdet. Eksemplet med skoene er taget fra virkeligheden, hvor high-end skofirmaet Roccamore netop har hele forsyningskæden liggende i en blockchain. Her kan ikke snydes, argumenterer Damsgaard – og leverer et andet eksempel, hvor der klart netop er blevet snydt – nemlig i forbindelse med byggeriet af højhuset Njals Tårn i København, hvor ”en ucertificeret underleverandør [havde] leveret beton af ulovligt dårlig kvalitet”. Her var altså ingen blockchains garanti for kvalitet.
Også i kunstens verden er blockchainteknologi taget i brug, fortæller Jan Damsgaard, som giver en lang række eksempler, hvor et i denne anmelders øjne er særligt fascinerende, nemlig et værk af kunstneren Mike Winkelmann (med kunstnernavnet Beeple). Værket hedder ”Everydays: The First 5000 Days. Det er en mosaik sammensat af 5000 bittesmå billeder. Mosaikken er gengivet i bogen og et hav af andre steder på nettet, hvor det er uhyre let at finde, men det eksisterer i virkeligheden (hvad man så mener med det ord) kun som en datafil. Det forbløffende er, at denne datafil blev solgt for 69 millioner dollars ved auktion hos Christies 21 marts 2021. Hvad har køberen så fået ved den handel. Ja, rettighederne til værket naturligvis, og retten til at sælge datafilen videre, forklarer Damsgaard, som også peger på den særlige aura ved at eje værket – og så ’pralerettigheden’! Og ægtheden – den er naturligvis garanteret gennem datafilen anbragt i en blockchain. Et værk af denne type kaldes en NFT (Non Fungible Token) – en betegnelse for et ’unikt digitalt certifikat’ som 24 november 2021 er blevet valgt som ’årets ord’ af den engelske ordbog Collins, som bringer denne definition: ”a unique digital certificate, registered in a blockchain, that is used to record ownership of an asset such as an artwork or a collectible.”
Men hvordan kommer så egentlig kryptovaluta ind i billedet? Der eksisterer omkring 4000 kryptovalutaer alt i alt – og de er absolut ikke ens. Bitcoin er nok den mest kendte, og det var jo også den første – og er også den mest værdifulde, fastslår Damsgaard, men advarer samtidigt mulige investorer om, hvor voldsomme udsving dens kurs har været – og stadig er – udsat for. Desuden er der dens umådeholdne forbrug af den strøm, som sluges af de grådige computere, som løbende skal godkende transaktionerog skabe plads til dem i nye blokke. Transaktionerne skal i samme omgang krypteres og det sker ved hjælp af en algoritme, som omdanner data til en kode – en lang række af de ni cifre 0 - 9 samt bogstaverne a – f. Det er en stor og kompliceret proces, som udløser en belønning i form af kryptovaluta til den computerejer, der kommer først med løsningen, men som altså også er uhyggeligt energikrævende.I to meget interessante kapitler sammenligner forfatteren først betalingsmidlerne guld, kontanter og bitcoins – og deres respektive fordele og ulemper. Derpå gennemgår han en række kryptovalutaer og sammenligner dem indbyrdes – og her er bitcoin lidt speciel, fordi den bagvedliggende blockchain egentlig ingen anden funktion har end at give mulighed for netop at tjene bitcoins.
Det er helt klart ud fra bogen, at det er blockchainteknologien, der er det værdifulde for erhvervsvirksomheder – ikke kryptovalutaen, der bliver skabt under driften, men der er mange mennesker, der med glæde tager i mod den belønning, som driften kaster af sig.Jan Damsgaard skriver i sit afsluttende kapitel, at kryptovalutaen må ses som et ’smøremiddel’, der får hele teknologien til at køre gnidningsfrit ved at give ejerne af de mange computere incitament til netop at få det hele til at virke.
Bogens målgruppe er dem, der gerne vil have en introduktion til blockchain og kryptovaluta, fordi de kan have brug for det i virksomhedsdrift. Men deraf følger så, at bogen også er interessant for dem, der vil bruge tid på at forstå en teknologi, der sandsynligvis har en stor fremtid for sig. Det er ikke en læse-let-bog, og jeg ønskede mig flere gange undervejs lidt mere ’forklaring for dummies’, fordi (tror jeg) forfatteren regner med, at læseren ved en del i forvejen. Heldigvis giver han en fin samling links til ikke mindst netsteder – mange af dem videoer, som er en god hjælp. Så jeg vil virkelig anbefale at fordybe sig i bogen – der er mange flere spændende vinkler end dem en anmeldelse kan omtale.
Omslaget er elegant designet af Stine Trampe med illustration af den smukke Arne Jacobsen stol fra Fritz Hansen – overfladen er helt blank og har ophøjede typer i overskrift og billede. Bogen er ualmindeligt lækker at holde i hånden – et godt argument for en fysisk versus digital udgivelse.
Jan Damsgaard er professor på Institut for Digitalisering på CBS.
Bogen, 161 sider, er udgivet af DJØF FORLAG som både papirbog og e-bog
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
