FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Michael Petersen: Sten - Radio Update
Sendt første gang den: 20-03-2025
Michael Petersen: Sten


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

På rejse gennem Jordens fortid. Foto af forside fra forlaget.

Det er mere end 4,5 mia år siden, at planeten Jorden blev dannet. Præcist, hvordan det skete, ved vi ikke så meget om, og først efter mange hundrede millioner af år begyndte faste klipper at dannes ud af skoldhedt flydende materiale. De kontinenter, vi kender i dag eller deres forgængere, var nu ved at blive dannet.

Den aktuelle bog handler om de ’nyeste’ 2 mia år, og forfatteren forklarer, at en bjergkæde ’kan foldes op og borteroderes igen på 200 millioner år’. Svimlende.

Michael Petersen gør det helt klart, at de sten, vi i dag kan finde på de danske strande, ikke kommer fra det danske grundfjeld - det ligger dybt nede under mellem 835 og 2500 meters aflejringer - undtagen på Bornholm, hvor man kan gå rundt på granit og gnejs. De bornholmske klipper og grundfjeldet under resten af Danmark er en del af samme grundfjeld.

Alle de sten, vi finder på marker og strand, er bragt her til under istiderne, hvor kilometertykke gletsjere igennem flere perioder begyndende små 500.000 år før nu fræsede løs på grundfjeldet i vores nabolande. Men stenene selv blev dannet for nærmest ufattelig lang tid siden dybt nede - og her var det så geologiske begivenheder - kontinentalpladers bevægelser, jordskælv og specielt vulkaners aktiviteter, der bragte dem op, hvor vi i dag kan finde stenene på stranden, afrundede af bølgeslag og tidevand. Det er de sten og de geologiske begivenheder, der skabte dem, som bogen fortæller om - fantastiske historier!

Først læser vi om de vulkanske bjergarter og deres leverancer af sten - det er bogens hoveddel - og derpå kommer de bjergarter, der er dannet ved nedbrydningen af de førstnævnte, og hvordan de er blevet transporteret af gletsjere eller af strømmende vand og dermed er aflejret masser af kilometer fra, hvor de blev dannet. Nogle af stenene bliver nærmest kværnet undervejs, og fragmenter af dem kunne så blive kittet sammen til helt nye sten.

Vulkaner er mange forskellige ting og ikke altid den arketypiske keglevulkan, hvor magmaen, den smeltede stenmasse, er sej og tyktflydende og ikke kommer ret langt væk fra der, hvor den er brudt igennem. Hvis magmaen er virkelig sej og endnu mere tyktflydende, kan det ske, at den slet ikke når op til overfladen, men størkner nede i dybet - og dernede dannes granit - den vender vi tilbage til. Så er der skjoldvulkanen, hvor magmaen er tyndtflydende og hurtigt flyder op gennem lagene og ud på overfladen, hvor den størkner - så får man bjergarten basalt.

Michael Petersen fortæller, at for 200 millioner år siden var det enorme kontinent Pangea ved at sprække op, og det medførte, ligesom mange andre steder, også i Skåne en heftig geologisk aktivitet. Der var ikke færre end 80 vulkaner i udbrud i Skåne - og herfra stammer mange af de sorte strandsten her i landet. Den magma, de er dannet af, er en slags ’basismagma’, forklarer han, fordi den strømmer så hurtigt op, at den ikke når at optage andre stoffer undervejs, sådan som det ellers mange gange er tilfældet. Skånebasalten er så typisk kulsort og lidt skinnende.

Medens magmaen, der dannede basalterne, strømmede hurtigt op, gik det noget langsommere for den magma, der dannede porfyr. Jo langsommere afkøling, jo større krystaller kan dannes - og jo flere forskellige mineraler kan indlejres i magmaen. Krystaldannelse er ikke en simpel sag - den afhænger udover af temperatur også af tryk og af omgivelserne generelt - f.eks. når mineralerne er opløst i vand, som så fordamper. Selvom ordet porfyr stammer fra det græske ord for den mørkerøde farve, purpur, er det bestemt ikke alle porfyrsten, vi kan finde på stranden, der er røde - men en del er altså. Medens basalten stammede fra vulkanisme i Skåne, stammer porfyrerne fra helt andre steder i Sverige og desuden fra Østersøen - og her er vi tilbage til perioder for mellem 1500 millioner og 1800 millioner år siden.

Men for omkring en milliard år siden skete der noget nyt: her pressede en stor kontinentalplade (Amazonia) sig ind over Skandinavien (en del af den baltiske plade) og lagde sig hen over de porfyrer, der blev dannet 700 millioner år før, og en mægtig bjergkæde, stor og tung, opstod og kvaste både porfyrerne og grundfjeldets granit nedenunder sig. Hvad kom der ud af det? Ja, det gjorde den gnejs, som er ansvarlig for så mange af vores allersmukkeste strandsten - både dem med fine bånd af feldspat og kvarts samt dem med mere uregelmæssige mønstre.

Når en vulkan er i sin sidste fase, er magmaen blevet sej og langsomt flydende. Den blandes op med gasser dannet nede i kraterrøret, og fordi magmaen er så tyk og sej kan gassen ikke umiddelbart slippe ud - det sker måske først allerøverst i røret, og der udvikler sig voldsomme eksplosioner, når det ydre tryk falder voldsomt ved udmundingen af vulkanen, hvor den brændende magma ruller ned ad vulkanens yderside med en fart af helt op til 600 km/timen - nu kaldes den så lava. Det var sådan en begivenhed, der ødelagde Pompeii ved Vesuvs udbrud i året 79. Der har forskellige steder i Skandinavien været den slags udbrud - spredt over flere hundrede millioner af år.

Granit har et helt, stort kapitel for sig selv - denne bjergart har hidtil været omgivet af gåder, der nu (vistnok) er løst, og det er fascinerende, hvor mange forskellige granittyper, der findes og hvilken betydning det har, at granitten er dannet både så dybt nede og så langsomt.

Hele vejen igennem bogen er der fint samspil mellem tekst, diagrammer, tegninger, en tidslinje, der følger med på næsten hver eneste side - og så ikke mindst fotos af de sten, det hele drejer sig om.

Det er svimlende at læse om to milliarder års geologiske aktiviteter, men prøv, som forfatteren også foreslår, at gå en tur på stranden, find nogle smukke sten, tag dem med hjem og sammenlign med billederne i bogen.

Det er en meget værdifuld bog for alle, der holder af de danske strande og gerne vil lære stenene at kende.

Gennem læsning af bogen steg min beundring for, hvor fint illustrationer og grafisk tilrettelæggelse understøttede teksten - og så viser det sig, at Michael Petersen udover at være bogens forfatter også har stået for fotos, illustrationer og grafisk tilrettelæggelse - imponerende og dermed ikke så underligt, at det hele spiller så godt sammen.

Billederne i denne anmeldelse er taget fra bogen undtagen det sidste, som er anmelderens privatfoto taget ved Udsholt Strand i Nordsjælland.

Bogen er på 180 sider og ligger herligt åben på opslag. Den er udgivet februar 2025 af Muusmann Forlag med støtte fra VELUX FONDEN.



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Michael Petersen: Sten




Bo Holm Jacobsen: Jorden




Astrofysik for travle mennesker




Vi kigger langt ud i rummet efter gas-giganter




Rumforskning og jagten på verdener som vores


Espersen, Kaastrup og Sjøberg: Usynlig fjende
Foto af forside fra forlaget

Underteksten lyder: Hackerangreb og hemmelige netværk


- flere interviews om emnet


Peter Olesen: Ældste København - fortsat i brug
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Der er heldigvis ikke så få gamle bygninger, der stadig bruges, men forfatteren har udvalgt 20.


- flere interviews om emnet

Peter Dalsgaard AI
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Vi står nu både som individer og i fællesskab overfor helt centrale spørgsmål om, hvilken rolle AI skal spille i vores liv og vores samfund.


- flere interviews om emnet



Søs Marie Serup: Vind eller forsvind, kampen om Venstre
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Den kamp handler om et parti, der er gået i stykker - og det, der en gang var samlet, er nu spredt ud over fire partier.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Flere huller i vejene end normalt kan blive dyrt for bilisterne

KORT NYT
Milliarder spildes men nu kan byggeriet løse konflikter billigere



I en stæreflok
KULTUR & FORBRUG:
- Det er et værre hyr at være fysiker, men det er trods alt bedre end at arbejde.

- flere interviews om emnet


Kristina Antivakis: Jeg stalker
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Personlige fortællinger om at forfølge andre.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Odense har landets største fremgang i antal af turister

KORT NYT
Små ændringer sparer store mængder plast



Katrine Marie Guldager: Først når jeg siger til
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Hvor er det krævende at være jordemor. Hvis ikke man vidste det i forvejen, så får man her i bogen en grundig indføring i alle aspekter af en jordemors arbejde på en travl fødeafdeling, og ikke mindst lever man med Signe, jordemor og bogens hovedperson.


- flere interviews om emnet



Bogforum 2025
KULTUR & FORBRUG:
Nu er der snart tid til Bogforum, som i år ligger fra fredag d 7. til søndag d 9. november.

- flere interviews om emnet



Gretelise Holm: Den store boomerbog
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

En personlig odyssé gennem otte årtier


- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Espersen, Kaastrup og Sjøberg: Usynlig fjende






Peter Dalsgaard AI






Søs Marie Serup: Vind eller forsvind, kampen om Venstre


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Hvad blev der af høfligheden


Nu skal det dreje sig om almindelige god opdragelse. Det er RadioUpdates magasin redaktør, der har talt med forfatteren til bogen Høfligheden....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Gunver Lystbæk Vestergård: Vores levende univers
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Videnskabens søgen efter rumvæsener og alt livs oprindelse ....


Andrea Camilleri: Angelicas smil
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Døren gik op, hvorefter kommissæren oplevede følgende tre fænomener: For det første en let tåge for øjnene, for det andet en tydelig slaphed i benene og....


K. Antivakis, M. Brandt-Christensen, T. Wøbbe: Kriminelle kvinder
MAGASIN:
I bogen fortæller syv kvinder om deres kriminalitet og hvad, der førte frem til den. Derpå bidrager en retspsykiater og en retspsykolog med deres faglige indgang til kriminaliteten og dens b....


Eva Maria Fredensborg: Boghandlerens hemmelighed
MAGASIN:
Titlens boghandel hedder ’Wenzel Krimi & Spænding’, og indehaveren Max Wenzel kører med et særpræget katalogiseringssystem - hvor alfabetisk opstilling ikke indgår. ....

Marco Malvaldi og Samantha Bruzzone: Den der standser er fortabt
Der er masser af ting, jeg ikke bryder mig om, erklærer Serena Martini - ligesom for at introducere sig selv. ....

Grønland – en bog om både landets natur og kultur
MAGASIN:


FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






De skabte det Danmark vi lever af






Postej banede vejen for firmaets eventyr






Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 16/2 - RADIO DER GIVER MENING


Ny elektrisk familie SUV med flot design fra Citroen
Lyt med når Søren Clauding tester den nye Citroen eC3 Aircross. En bil med god plads og et flot design - og selvom den har en lidt kort rækkevidde på batteriet kan det sagtens være netop den bil man skal vælge.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Flere regnskyl, storme og oversvømmelser
I dette magasinprogram sætter vi fokus på vejret efter de sidste dages regnskyl. Vi skal høre interviewet med meteorolog Jesper Theilgaards om hans bog, Verdens Vilde Vejr.....


- mere om dette emne



Alt om fuglene i Danmark
Fodrer du fuglene i denne vintertid, så har du måske brug for Lars Gejls bor Fugle Felthåndbogen med billeder og beskrivelser af dem alle sammen - både de fugle, der er h....


- mere om dette emne



Vi spiser slet ikke så sundt som vi tror
Spørger man, svarer vi at vi skam spiser rigeligt med grøntsager og fisk - men virkeligheden er en helt anden. Brug den sunde fornuft - men regn også med at den slet ikke....


- mere om dette emne



En af Danmarks største opdagelsesrejsende
POLITIK:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har sat Danmark på verdenskortet tager vi denne gang mod nord, hører om forfrysninger men også om den helt store quiz-gevins....


- mere om dette emne



Søs Marie Serup: Vind eller forsvind, kampen om Venstre
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Den kamp handler om et parti, der er gået i stykker - og det, der en gang var samlet, er nu spredt ud over fire partier. ....


- mere om dette emne


Som leder skal du vise medarbejdere tillid
ERHVERV:
Skal du som leder have dine medarbejdere til at yde mest muligt, må du vise, at du har tillid til dem. Her får du opskriften på tillidsbaseret ledelse.

Vi taler med Niels Henriksen, der er ledelsesrådgiver i organisationen Lederne om, mulighederne og faldgruberne ved at bruge, det der hedder "Tillidsbaseret ledelse"....


- mere om dette emne



En europæisk Danmarkshistorie
Lars Hovbakke Sørensen fortæller i sin bog de mange fascinerende historier, hvor europæiske forhold har haft afgørende betydning for dansk historie - lige fra den tidligs....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Trekløveret, der satte dybe spor på vores middagsborde






Opdagelsen der glæder over hele verden






Fjerfabrikken der ikke kunne flyve

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER