|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 24-01-2024 Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegener: Caffe latte-reglen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Bogen falder i to dele. Del 1 handler om at forstå både sin hjerne og sine følelser, inden man kaster sig ud i at investere. Del 2 gennemgår så alt det praktiske, der er forbundet med investeringen - her er overskriften den noget optimistiske: sådan bliver du aktiemillionær. Vi mennesker kan simpelthen ikke fordrage at tabe penge - og da slet ikke penge, vi har arbejdet hårdt for. Hvad så med at bruge penge på hygge og sjov? Det går lidt lettere - specielt, hvis de ikke er tjent ved alt for hårdt slid og slæb. Har du mange klatudgifter, spørger de to forfattere meget hurtigt inde i første kapitel, og her er vi så fremme ved titlens caffe latte. Hvis vi nu f.eks. tit lige skal have en caffe latte, en sodavand, en sandwich eller lignende, når vi er på farten, så gætter forfatterne på, at der snildt per måned kan ligge et par hundrede kroner i det forbrug - penge, der i stedet kunne spares op og alt efter investeringsmetode i løbet af årene blive mangedoblet: ’ træn dine følelser til at investere for små beløb, som du ellers bare ville brænde af’, lyder det. Næsten lige så galt er det at lægge pengene i madrassen eller sætte dem i banken med en rente på 0% eller måske bare 2%. Jamen, er der ikke risiko ved investeringer? Det er faktisk lige omvendt, for inflationen æder nemlig af pengenes købekraft, så det ofte er mere risikabelt ikke at investere. Dette er pointer, der hamres fast gennem hele bogen. Så det er altså en god idé at investere - men hvordan? For vi ved INTET om fremtiden, som vi kan basere vores beslutninger på. Vi ved naturligvis, hvordan markedet hidtil har været - lige op til for et øjeblik siden. Det illustreres elegant ved to figurer, hvor Nokias og Apples aktiekurser i perioden 1. juli 1994 til 1.september 2023 er anbragt overfor hinanden. Frem til omkring år 2000 steg Nokias kurs til sit topniveau for derpå stort set kun at falde indtil efteråret ’23. Apples kurs startede (naturligt nok) på nulpunktet, men er så med små udsving steget dramatisk siden. Man kan jo altid være bagklog, men det eneste, som en investor med sikkerhed ved, er, ’hvordan markedet hidtil har været,’ lyder forfatternes manende ord. Det gælder om at undgå både det rene kasino, spekulation for lånte penge eller eksperimenter med kryptovalutaer. Forfatterne råder til at holde sig til denne solide bundlinje: dine penge, dine følelser og din tid. Det med følelserne kommer jeg tilbage til. Bogens sidste tredjedel (cirka) tager fat i alt det praktisk omkring investeringerne. Spredning samt opmærksomhed på omkostninger er fokuspunkter - desuden: hvis man er bekymret for risikoen ved at investere i aktier, så opfordres læseren til at minde sig selv om, at han/hun allerede lever med en risiko, nemlig inflationen. Her kan du placere dine penge, lyder en kapiteloverskrift, hvor indholdet afvejer fordele og ulemper ved snart sagt hele paletten af muligheder - lige fra investeringer i enkeltaktier over obligationer til investeringsforeninger og investeringsfonde. Det er et stort kapitel, fordi der også skal kigges på aktive og passive fonde og deres henholdsvise fordele og ulemper. Nationalbanken har over en længere periode sammenlignet afkastet på alle aktive og passive globale fonde herhjemme og resultatet taler for sig selv: de aktive fonde har i gennemsnit givet et afkast på 5,1% og de passive 5,6%. Og så er endda omkostningerne på de passive fonde langt lavere end ved de aktive, skriver forfatterne. Hvordan kan det gå til? Jo, det hjælper åbenbart ikke, at kloge folk sidder og passer papirerne i en aktiv fond. For kan man slå markedet? Næppe over en længere periode i hvert fald. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være meget opmærksom på gebyrer, som i den grad er afgørende for det endelige afkast. Der er i bogen en oversigt over de mest almindelige typer af gebyrer - den er lang, den liste. Det er tankevækkende, når forfatterne gør opmærksom på, at mens man måske bruger både tid og kræfter på at finde en bakke æg eller flaske økomælk billigt på tilbud, så orker man ikke at bruge nogle timer på besparelser i en helt anden liga i forbindelse med investering. Der er naturligvis også et kapitel om skatteforhold ved investeringer - med den lovende overskrift: Gør det nemt at ordne skatten. Her peger forfatterne på, at det vil være klogt at vælge investeringsplatforme, som indberetter tab og gevinster til SKAT. Det gør de såkaldt traditionelle banker og de store investeringsplatforme som Saxo Bank og Nordnet. Forfatterne anbefaler derfor at undgå de (mindre) platforme, som ikke indberetter til SKAT - og desuden at undgå f.eks. salg/køb af kryptovaluta. Det er et meget nyttigt kapitel. De to forfattere kommer med hver deres faglige tilgang: Lene Nording-Grooss er jurist og har gennem mange år arbejdet med kommunikation i den finansielle sektor - og har især fokuseret på at gøre økonomi lettilgængelig. Jon Sigurd Wegener er cand.scient. i molekylærbiologi og hjerneforsker med speciale i neuroøkonomi, som han forsker i på CBS. Det er et helt nyt tværfagligt område, der kombinerer økonomi, psykologi og biologi i forsøget på at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger - det opstod, så vidt jeg kan se, i de sidste år af 1990’erne. Hermed er vi tilbage til den første del af bogen, som netop omhandler det at forstå både sin hjerne og sine følelser. Investering handler dybest set om overlevelse, får vi at vide - og bringes helt tilbage til menneskehedens urhjerne - som hos det moderne menneske arbejder tæt sammen med den nyeste del af hjernen, der kaldes for prefrontal cortex. Alle vores overlevelsesinstinkter har rod i urhjernen, medens den nyeste del af hjernen ’ bidrager med analyse, læring, evnen til at planlægge’, forklares det her. Så når vi er bekymrede for at investere, så er det urhjernen, der advarer os mod de mulige risici - overlevelsesinstinktet er i gang, medens den nye del af hjernen bruger langsigtet analyse til at vurdere, om ikke det alt i alt er bedst at tilgodese vores økonomiske situation i fremtiden. Viden og følelser arbejder sammen. Det er meget interessant i denne sammenhæng at blive introduceret til neuroøkonomi, men hvis man gerne vil længere hen i bogen - f.eks. til investeringsfonde og -foreninger, kan man uden vanskeligheder hoppe derhen. Bogen er nemlig forsynet med en virkelig god og detaljeret indholdsfortegnelse, som jeg mange gange vendte tilbage til. Så jeg savnede (næsten) ikke et stikordsregister. Det er en bog fyldt både med nyttig viden, gode og illustrative figurer og eksempler samt en række cases. Neuroøkonomiens tværfaglige tilgang til investeringer er interessant at blive introduceret til. Bogen er udkommet hos Gyldendal 24. januar 2024 Sendt på Radioupdate 24.januar 2024 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
|
|
RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ: |
