Tilskudsordninger åbner for helhedsorienteret energiforbedring - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetTilskudsordninger åbner for helhedsorienteret energiforbedring
Underdirektør i DI Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, er meget positiv over den aftale om at bruge 2,3 milliarder kroner i tilskud de kommende år til energiforbedringer af den private boligmase.
Pengene skal bruges til blandt andet udskiftning af oliefyr og gasfyr med varmepumper og fjernvarme, men også til andre energiforbedringer i den private boligsektor.
Michael H. Nielsen siger til BygTek, at den nye tilskudsordning er et godt økonomisk incitament til boligejerne med hensyn til at energirenovere deres boliger:
- Vi har længe fra byggesektorens side peget på, at skal byggeriet være med til at realisere nogle af de CO2-reduktioner, der skal etableres frem mod 2030, hvor vi har en meget ambitiøs målsætning i Danmark om at reducere med 70 procent, er vi nødt til at sætte ind over for den måde, vi producerer varme til vores bygninger på, siger han blandt andet.