Nicolas Cosedis og Holger Dahl: København før og nu – Byen fra skyen - Radio Update
Nicolas Cosedis og Holger Dahl: København før og nu – Byen fra skyen
KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
En gammel by har en hukommelse. Når man kigger på dens bygninger, pladser og gader, kan man nogle gange tydeligt se andre gange måske bare skimte, hvordan der engang var netop der.
Den form for historie indlejret i København har bogens to forfattere beskrevet ud fra arkivfotos, som hver gang kan sammenholdes med Nicolas Cosedis fotos taget for ganske nyligt. Hvis det lyder lige ud ad landevejen, så bliver man meget klogere ved at læse fotografens egen beskrivelse af fremgangsmåden: først studerede han gennem adskillige år arkiver med gamle fotos af København fra fugleperspektiv og udvalgte de mest interessante. Dette var den mest tidskrævende del af proceduren, forklarer han i sit forord. Derpå ventede så den helt store udfordring: han måtte omhyggeligt memorere de valgte motiver, inden han gik i luften. Når han så var oppe med flyet og fik øje på den præcist udvalgte del af byen, som matchede det gamle foto, skulle han indenfor få sekunder sammen med piloten koordinere flyets position og vinkel mod motivet - og derpå på under ét sekund tage billedet susende afsted med næsten 200 km i timen med åbent vindue i flyet og en temperatur cirka 20 grader lavere end på jorden. Pyha!
Bogen er bygget op med 143 opslag, hvor venstresiden udgøres af arkivfotoet hver gang med angivelse af årstal, og højresiden er så Cosedis tilsvarende helt aktuelle foto. Det er virkeligt omfattende - vi ledes rundt overalt lige fra de ældste dele af byen som Rundetårn og Frederiksstaden til de nye som Ørestad og Papirøen. Hvert opslag er ledsaget af en tekst af arkitekt Holger Dahl.
Men lad os kaste et blik på herlighederne og starte med Frederiksstaden , hvor det sort/hvide billede fra arkivet er taget mellem 1932 og 1937. Naturligvis er Operaen kun med på det moderne foto. Den bygning er Holger Dahl i den grad utilfreds med og kalder den en klodset prop, der tager udsigten og ødelægger oplevelsen af Salys rytterstatue på Amalienborgs slotsplads. Til gengæld roser Dahl Operaparken. Det gamle sort-hvide foto ligger badet i sollys, som lader både Marmorkirken og de lange, øde husrækker på Fredericiagade kaste knivskarpe skygger - et ærværdigt og dejligt foto, som Cosedis kan være tilfreds med at spille op til i sit farvefoto, hvor mennesker er for små til, at man kan se dem, men de er der - i hvert fald holder masser af biler parkeret! Prøv at kigge tæt på husene - der er lys tændt næsten overalt, og det ser ud som en smuk dag, hvor fotografen lige har fanget sit motiv ” i den gyldne time ved solnedgang” , som han har skrevet i en af sine andre bøger (Nordsjælland fra skyen). Så er der det med byens hukommelse, og når man sammenligner det nye foto med det gamle, så kan man stykke for stykke genkende gadeforløb og de fleste af bygningerne.
Sådan er det langtfra alle steder og slet ikke i helt nyudviklede områder som Sluseholmen (- et udviklingsprojekt igangsat lige omkring år 2000 med ideer fra en hollandsk arkitekt, som f.eks. afspejles i kanalen med ret tætte broer, med små både ankret op langs kanterne og så meget grønt, det har været muligt at presse ind. Det ledsagende mistrøstige arkivfoto fra 1947 kunne næsten lige så godt være taget et helt andet sted i verden. Men langs kanalen er der en dejlig tur at gå - og få kig ind i de mange indre gårde med smukke anlæg og træer.
Københavns udvikling har siden årtusindskiftet også i den grad handlet om metroen og Cosedis og Dahls bog nærmest inviterer til at tage ture rundt og nyde byen - f.eks. kunne man jo starte med at glæde sig over Frederiksstadens gadeforløb, Amalienborg med rytterstatuen og Marmorkirken, hvor der er adgang alle dage. Derpå er det bare at gå et par skridt til metrostationen lige ud for kirken og tage turen til Sluseholmen Metrostation - 12 minutter med toget (M4) og kun kort hen til kanalområdet og en helt ny oplevelse.
For Holger Dahl er byens hukommelse vigtig: det mærkelige fænomen, skriver han, som ’ igen og igen får de samme ting til at ske på de samme steder’ . Dette er illustreret med et billede af Frederiksberg Station taget mellem 1933 og 35, hvor stationen var et stop mellem Roskilde og København H og her sammenholdt med Cosedis foto af Frederiksberg Centret. Hvis man kunne nænne det, kunne man tage en saks og klippe selve centret ud af omgivelserne og lægge det ovenpå det gamle foto: det er forbløffende, hvordan det moderne centers sjove facon af en firkant - en slags skæv trapez, elegant kan passes ned over det gamle fotos togstation.
Derfra kan man gå en kort tur hen til Frederiksberg Rådhus, hvor gadeforløbet der omkring også er helt det samme på fotografiet fra 1934 og på Cosedis foto.
Derfra kan man fortsætte ned ad Allégade til man ankommer til Frederiksberg Allé - ’ Københavns smukkeste gade - helt uden konkurrence’, skriver Dahl. Det gamle foto her er fra 1939, og rigtigt mange af bygningerne ligger der (naturligvis) endnu. Men noget kan godt undre - der er ingen træer, ser det ud til! De er der nu alligevel, men det kræver en lup at få øje på de helt små nyplantede træer, som nu er blevet store. Når man så ser på Cosedis’ dejlige foto, glæder man sig netop over alt det grønne - og det er ikke kun alléens træer, der er også mange på sidegader og i gårde. Hvis man vil have det fulde udbytte af Frederiksberg Allé, skal man naturligvis tage turen helt ned til, hvor den møder Vesterbrogade.
Men der er også en mulighed for at se noget helt, helt andet: halvvejs derned møder man nemlig Frederiksberg Allé Metrostation - og nu kan man derfra tage metroen (M3) til Nørrebros Runddels Station - kun fire små stop - og man er fremme ved Nørrebros ældste vej, som her krydser Nørrebrogade. Vejen hedder Jagtvej, og det er der en grund til, forklarer Holger Dahl, for den jagtglade Frederik 5 etablerede i 1750 vejen, hvor nutidens Nørrebros Runddel dengang var en hesterundkørsel, der forbandt flere jagtstier, fortsætter han. På Cosedis foto er det morsomt at se det moderne helt kvadratiske kryds med sine tydeligt markerede fodgængerovergange. De huse, der udgør de tre hjørner af krydset, er i dag de samme, som på arkivfotoet - og husenes buede sider vidner tydeligt (ligesom navnet) om den gamle ’Runddel’.
Hvor er der lagt megen omhu i bogen - først og fremmest er kvaliteten i billederne tårnhøj, naturligvis baseret på Nicolas Cosedis arbejde først i arkiverne og derpå i flyet, hvor den tid, der kunne bruges på beslutninger omkring placering af kamera i forhold til motiv, har været ekstremt kort. Men det er meget væsentligt, at dette arbejde er fulgt op af forlagets medarbejdere med redaktionelt arbejde, korrektur og grafisk tilrettelæggelse. Her har mange bidraget, som det fremgår af kolofonen.
Bag i bogen er et dejligt register, hvor ikke bare hovedartiklen om det enkelte sted kan findes, men også alle supplerende, som gør det let at finde rundt i bogen.
Alle, der kender og holder af København, vil nyde bogen med Cosedis billeder, som er i særklasse smukke og her i fint samspil med arkivfotos samt informerende og underholdende tekster. Nicolas Cosedis helt nye fotos vil blive fremtidens arkivbilleder.
Bogen på 304 sider er udkommet 7. november 2024 på Strandberg Publishing og er støttet af Realdania og Politiken Fonden
