”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed”,
Sådan lyder paragraf 78 i Danmarks grundlov. Det er så her, interesseorganisationerne kommer ind i billedet. Mange af de problemer, som disse organisationer arbejder med, er kun interessante for en ret lille gruppe. Her nævner Peter Munk Christiansen som eksempler smedenes arbejdsmiljø eller handicappedes erhvervsmuligheder. De fleste problemer er problemer for minoriteter, tilføjer han i et kapitel med overskriften ”Folkestyrets minoritetsproblem”. Her må interesseorganisationerne så håbe, at der blandt deres frontfigurer er habile lobbyister – eller bare en af slagsen – som kan ”påvirke den politiske dagsorden eller de politiske og administrative beslutninger”, sådan som definitionen på lobbyisme formuleres andetsteds i bogen af forfatteren.
Men her skal man passe på, for interesseorganisationer har nu engang per denne definition deres egen særinteresse, der jo må holdes op mod noget, der kan kaldes det fælles bedste. Her nævner Christiansen Finans Danmark, som er bankernes, realkredittens og investeringsfondenes organisation. Når der skal træffes politiske beslutninger om f.eks. regulering i den finansielle sektor, vil det ikke være unaturligt at lytte til Finans Danmarks holdninger og meninger. På den anden side må politikerne sandelig holde fast i, hvad der er samfundets og forbrugernes helhedsinteresse – ellers har folkestyret da et problem, skriver han og slutter med et spørgsmål om, hvordan en balanceret interessevaretagelse så mon ser ud. Desværre er der ikke noget klart svar, skriver han ikke overraskende. Til gengæld er hele det kapitels diskussion af brudfladerne mellem minoriteters og fællesskabets interesser absorberende læsning, og det gælder ikke mindre konflikterne mellem store organisationer og (igen) samfundets bedste.
Forfatteren Peter Munk Christiansen er professor og institutleder ved Statskundskab, Aarhus Universitet, men har også solid praktisk faglighed at trække på efter en række år som formand og dermed lobbyist for Danmarks Frie Forskningsfond. Han indleder så netop bogen med en case fra denne aktivitet: der skete nemlig det, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2016 ville beskære fondets årlige midler med 400 millioner kroner. Det endte med ’kun’ at blive 250 millioner kroner. Her var ”glæden den samme”, kommenterer han selv, ”som hvis man er idømt 24 piskeslag og får at vide, at straffen er nedsat til 16”.
Bogen er nr 87 i serien ’Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag, hvor man som læser altid kommer solidt rundt om emnet på forbløffende få sider – således også her, hvor man i de første tre kapitler får et godt overblik over de mange forskellige typer organisationer, der her i landet giver arbejde til lobbyister. Vi får også indblik i, hvor og hvordan de arbejder sammen med det politiske system – og der er mange gode eksempler til at belyse det hele. Således undervist og underholdt, når man velforberedt frem til ovenfor nævnte kapitel, der diskuterer ’Lobbyisme og demokrati’. Her peger Christiansen blandt andet også på det, han kalder ’svingdørslobbyisme’. Ulrik Nødgaard er oplagt at nævne som eksempel her: han gik fra at være direktør for Finanstilsynet til en stilling som administrerende direktør for Finansrådet – det som nu hedder Finans Danmark. ”Det blev kaldt et stort demokratisk problem”, kommenterer forfatteren tørt. Men der er en del andre eksempler på den slags svingdørsaktivitet, hvor der blandt meget andet nævnes bekymringer for, om egentlig fortrolig viden kan føres med over i det nye job. Derfor bruger man så også i flere andre lande en karenstid inden det nye job. Men det er heller ikke problemfrit.
’Mørket sænker sig’ hedder det sidste og meget korte kapitel, som også rummer forfatterens egne bud på, hvordan der kan kastes mere lys over hele processen omkring interesseorganisationer og lobbyister. Der er tale om aldeles konkrete og i mine øjne gennemtænkte og realistiske forslag.
Hvis man har travlt og ved en del om interesseorganisationer og lobbyisme i forvejen, kan man måske nøjes med at læse de to sidste kapitler (sytten sider). Hvis man har meget travlt og ved en masse i forvejen, vil man afgjort få glæde af bare det sidste kapitel (fem sider). Hvis man som undertegnede anmelder bare har almindelig viden om emnet – så vil jeg bestemt anbefale at læse hele bogen fra ende til anden – det er jo trods alt en Tænkepause!
Bogen 60 sider er udkommet på Aarhus Universitets Forlag.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
