Sådan spørger tyske børn tit deres forældre – og selvom der her, ifølge Lykke Friis, er tale om en fortærsket vittighed, så synes hun alligevel, det er relevant at citere den i sin nye bog, der som undertitel har en ”Rejse i Angela Merkels Tyskland”.
Lad det være sagt med det samme: Lykke Friis skriver fabelagtigt godt – de små 200 sider tysk politisk historie læser næsten sig selv, og den er svær at lægge fra sig.
Lykke Friis’ rejse går ikke bare til Berlin, men også til en række andre større tyske byer og et antal helt små. Den varede fire måneder (august – november 2017) og er så blevet suppleret med en række andre ture før og efter hovedrejsen.
Helt centralt i bogen står naturligvis valget til forbundsdagen 24. september 2017 flankeret af perioderne inden og efter valget.
Optakten til valget vil naturligvis kunne sættes flere steder, men den placeres af Lykke Friis i marts 2017, hvor SPD afholder ekstraordinær kongres, og Martin Schultz med overvældende tilslutning vinder valget til partiets formand. SPD og den nyvalgte formand stormer derpå frem i meningsmålingerne – han er nu mere populær end Merkel. ”Vælter hun?”, spørges der om på forsiden af Der Spiegel. Schultzes popularitet forduftede nu hurtigt, men det gik heller ikke for godt for Merkel under valgkampen, hvor hun først og fremmest rammes på sin holdning til flygtninge og migranter. Selvom de dage for længst var forbi, hvor hun ville byde alle velkomne, var der langt, meget langt, fra hendes holdning til AfD, som stormede frem.
Så kom valgdagen, 24.september 2017 og koalitionspartierne CDU/CSU og SPD fra de foregående fire års regering gik tilsammen markant tilbage, hvorefter en række smertelige og langvarige processer begyndte med at forsøge at danne en regering. Der skulle gå 171 dage, før Angela Merkel omsider d. 14. marts 2018 for fjerde gang blev valgt som forbundskansler og leder af en koalition, der var endt med (igen) at udgøres af CDU/CSU og SPD.Og hvad så nu? Karakteristisk for Tysklands opbygning af delstater er, at der altid er et delstatsvalg om hjørnet, skriver Lykke Friis. De to oktobervalg i Bayern og i Hessen lå for sent til at få med i bogen (udkom 11 oktober 2018). Det er interessant at læse forfatterens tanker om mulige efterfølgere til Merkel. Og vi ved nu, at Angela Merkel 29 oktober 2018 bekendtgjorde, at hun ikke mere ville kandidere som formand for CDU og ved udløbet i 2021 af sin nuværende periode som kansler ikke ønsker flere perioder på posten.
Bogen får rigtigt mange detaljer med, så alle de politiske og personlige dilemmaer og vanskeligheder står lyslevende. Det kan på ingen måde ignoreres, at hele problematikken omkring indvandring spiller en kolossal rolle i dagens tyske politik og holdningerne også indenfor de enkelte partier er delte. Mange, ikke mindst Merkel, føler, at Tyskland i kraft af sin historie har et særligt ansvar. Men AfD og mange andre har slet ikke den holdning og mener nærmest, at de nuværende regeringspartier øver vold mod den tyske befolkning. Selv indenfor partierne CDU/CSU og SPD er der delte meninger, hvor det helt frem til sidste øjeblik inden den endelige aftale om koalition diskuteres, hvor den øvre grænse for antal flygtninge/år skulle ligge – og om der overhovedet skulle være en grænse.
Når man nu fornøjet læser sig gennem bogens velskrevne sider, så sker det hyppigt, at man løber ind i en person, som man godt kan huske fra en 40-50 sider siden, men hvem var han/hun nu? Det ville vel nok have været rart med et navneregister med bare de helt basale oplysninger om de mange, mange navnlig politikere, som bærer begivenhederne. Og forkortelserne – dem er der mange af og de er ikke alle sammen lige lette at gennemskue – hvad er det f.eks. lige det betyder, når der står NoGroKo?? Eller hvad med den lidt indforståede jargon, når der står ”rejsen til Jamaica ville blive lang og kringlet”. Måske forfatteren også har en lidt for optimistisk forventning til læsernes tyskkundskaber…. Nu jeg er i gang med at kræve, ville jeg også have været glad for at Tysklandskort med delstaterne indtegnet og de største byer samt de helt små byer, der også indgik i Lykke Friis’ rejse.
Men lad det nu ligge, for bogen er så god og forfatterens glæde ved at fortælle og beskrive er fuld af kvikke bemærkninger, smittende og underholdende – f.eks. da hun er til CSU’s landsmøde, som man jo på forhånd måske ikke ville tilskrive den store værdi som underholdning.
Men først og fremmest bliver man meget klogere og mere vidende af bogen. Som et enkelt eksempel vil jeg nævne, at hun i forbindelse med de tornede regeringsforhandlinger først sammenligner med Weimarrepublikken for så øjeblikkeligt på kun tre sider får forklaret, hvorfor situationen i dag er en helt anden, og hvorfor det gik så frygteligt galt dengang i 1933.
Sidst i bogen er to gode muligheder for at komme videre: der er Kilder og forslag til videre læsning (på først og fremmest tysk, men også en del på engelsk og en enkelt på dansk). Og endelig er der en mulighed for at følge i fodsporene på Lykke Friis: En oversigt over steder, der er nyttige for en politisk rejse. Disse er spredt over det ganske Tyskland og alle sammen forsynet med præcis adresse.
Omslaget skyldes RIVER/Sune Ehlers og Gyldendal har udgivet bogen.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
