|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 28-10-2021 Nicolas Cosedis: Byen fra skyen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Undtagelsesvist har jeg ladet mine noter med angivelse af side for hvert foto stå i teksten – i parentes og med kursiv/hb Det skal straks siges, at fordybelsen i høj grad hjælpes på vej af bogens tekster forfattet af Holger Dahl, arkitekt og arkitekturanmelder. Han sætter ord på billederne og minder om, at før fly og droner var det kun fra toppen af de allerhøjeste tårne (eller fra balloner), man kunne få samme overblik, som det nu er muligt. Fra luften har Cosedis fotograferet København sådan, at man ser den i ligesom en langsom eksplosion fra at være lille bitte til at være den by, vi i dag kender, gør Dahl opmærksom på. Og det er virkelig rigtigt: vi kan komme helt tæt på middelalderbyen i billeder med Kongens Nytorv (s. 54-55) eller Vor Frue Kirke (s. 81) i tydeligt fokus med et mylder af gader omkring sig, for så et øjeblik efter at overflyve Frederiksstaden,– en rigtig linealplan, kalder Holger Dahl den. Dens lange, lige linjer står knivskarpt i Cosedis fotos f.eks. af Marmorkirken forbundet med Amalienborg Slotsplads af Frederiksgade, og med Fredericiagades lange lige stræk (s.180,149) – som tegnet med Eigtveds hånd på linealen. Dengang lå både Glyptoteket, Tivoli og såmænd også Rådhuset udenfor København, gøres læseren opmærksom på (s. 236). Et flot billede viser netop disse tre bygninger med den trafikflod, som H.C.Andersens Boulevard udgør, medens den langt mere stilfærdigt flydende å, som dannes af Middelalderbyens Vester Voldgade, skimtes til højre i billedet (s. 220, 221). Så kommer i hastige forløb brokvartererne, omegnskommunerne, Sydhavnen, Nordhavnen, Ørestad og alt det andet, der nu er på tegnebrættet, men det er en helt anden historie. Når man ser på Cosedis billeder oplever man i høj grad, hvor meget byen ikke kun er sine bygninger, men også gaderne, vejene – det er meget tydeligt, når man ser optagelser foretaget i mørke, hvor husenes belysninger forsvinder til uregelmæssige mønstre og punkter, medens gaderne ligger som blændende linjer tegnet af gadebelysning og billygter f.eks. i et billede taget med Stampesgade og begyndelsen af Halmtorvet i forgrunden, henover Hovedbanegården, Tivoli, videre henover Middelalderbyen og afsluttende med Botanisk Haves og Kongens Haves sorte firkanter og Gothersgades lange forløb ned mod Nyhavn (s.109) . Gaderne er byernes blodårer – og trafikken den uundværlige blodforsyning, som byen ikke kan undvære, argumenterer Dahl i en tekst, der kritiserer københavnske politikere for at snakke om at lukke København for biltrafik. Den natteoptagelse, jeg lige har omtalt er et af de få i bogen, hvor stedet ikke står angivet. Cosedis har nok tænkt, at det skulle man have lov til selv at finde ud af – og det lod sig jo også gøre – da jeg først havde fået øje på Tivolis muntre, spraglede mønstre lige overfor Hovedbanegårdens stive, regelmæssige strukturer. Man må jo have nogle velkendte punkter at hæfte sig ved, når man færdes højt oppe over byens landskab. Det vil så ellers tit være kirketårne, skriver Dahl i et kapitel med overskriften Byens pejlemærker. Han fremhæver, at København virkelig har rigtigt mange flotte holdepunkter for øjet – udover de mange kirker er der fra en senere tid de store kraftværker som Avedøreværket og Amager Bakke med skisportsstedet CopenHill på toppen af forbrændingsanlægget (s. 152-53) . Der er mange fotos af hele bydele og bestemt ikke kun fra indre by, men også af brokvartererne, hvor læserne opfordres til at sammenligne Vesterbro og Nørrebro. God idé! Der er fotos, som nærmest kan ses som et portræt af en enkelt bygning – inklusive de omgivelser, som arkitekten selv har tænkt ind i det samlede billede – her er Grundtvigs Kirke sammen med bebyggelsen med navnet ’På Bakken’. P.V.Jensen-Klint tegnede det hele, og Cosedis foto fanger fint sammenhængene (s. 194). Vi får ikke så forfærdeligt meget at vide om samarbejdet mellem Holger Dahl og Nicolas Cosedis, men det må nok have været ret tæt i betragtning af, hvor godt billeder og tekst spiller sammen – et par eksempler: vi får et foto af Inderhavnsbroen (s. 94) taget en vinterdag med tyk is omkring sig – Dahl kommenterer, at broen har været en helt ualmindelig stor succes, og han lyder nærmest beklagende, for funktion og skønhed plejer at hænge sammen i arkitekturen, men bare ikke her for ’broen er grim som en tømmermandsmorgen’, hvæser han. Sådan har jeg nu ikke tænkt om broen, men jeg må indrømme, jeg mange gange har stået på den og forgæves forsøgt at forstå dens struktur og indretning (prøv selv at se på broen en gang - eller på billedet!) – og en bro plejer ellers at være noget af det strukturelt mest klare arkitektur. Så er der på den anden side Bjarke Ingels VM Bjerget. ’…stadig frisk som en god popsang’ lyder Dahls kommentar her. Det tilsvarende foto kan godt drille (s. 155) . I mine øjne var det først fladt som en pandekage. Det er måske i virkeligheden umuligt at fotografere et bjerg fra luften? Men så prøvede jeg en gang til, gjorde mig umage – lod øjnene starte fra bunden, glide opad, fokuserede på forholdet mellem lys og skygge på de enkelte boliger, sluttede øverst, pludseligt dybt nede dukkede metroskinnerne op og billedet var nu tredimensionelt. Dahl har ret – Bjerget er et mesterværk – også på dette foto. En del billeder er rene abstraktioner – nærmest mønstre – to (meget forskellige) eksempler: et containeranlæg i Nordhavn (s. 118) . Der må være i snesevis af containere i strålende farver anbragt sirligt i parallelle rækker, og mellem dem er der nogle få åbne pladser. Det ligner legetøj af lækre plastikbrikker – jeg får lyst til at flytte rundt på dem og danne nye mønstre. Så er der bogens allerførste foto (s.13) : Kartoffelrækkerne – ved første øjekast i hundredvis af helt ens huse (i flg. bebyggelsens egen hjemmeside er der i alt 480). Men da nærværende anmelder besluttede at studere billedet nøje for at finde to huse, som virkelig var helt ens – så kunne jeg konstatere, at der netop ikke er to sådanne. Tilsvarende oplevelser kan fås på mange andre af bogens billeder – detaljer pibler frem, jo mere man fordyber sig i de knivskarpe fotos. I et indledende kapitel fortæller Cosedis om, hvordan han har arbejdet sammen med piloten på det lille cessna-fly, når de bevægede sig rundt med knapt 200 km/timen, i ca 3 kilometers højde. Hvad man måske ikke tænker over er, at det er meget koldere i den højde end nede på gaden – og at det er nødvendigt at flyve med åbent vindue – godt at orientere sig om vejrudsigten før start. Og så er der kommunikationen med piloten om den vinkel maskinen skal lægge sig i for at få lige dét skud, fotografen ser for sig. Jeg vil virkelig anbefale at gå ind på Cosedis’ egen Instagram side, hvor der ligger et væld af materiale i form af endnu flere fotos og navnlig videoer, som er meget fint supplement til denne fremragende bog. Bogen (både billeder og tekst) er trykt på en god kvalitet papir (Perigord Matt, 150 g). Billedredaktionen har Cosedis selv stået for sammen med Jacob Birch, og bagerst er der et særdeles velkomment register. Byen fra skyen, 304 sider, er udgivet af Strandberg Publishing - også i en engelsk udgave, med titlen ’Copenhagen from the Sky’. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
