|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 10-07-2020 Sådan spredes en pandemi som Coronavirus KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto af forside fra forlaget Sådan skriver Giordano om den virus, der har officiel betegnelse SARS-CoV-2, og som er ophav til sygdommen, COVID-19. Giordano begyndte at skrive bogen på en sjælden dato, som han selv formulerer det, nemlig 29 februar 2020, som er et skudår. Han er fysiker med en ph.d. i teoretisk partikelfysik – og han elsker matematik. En af hans hovedpointer i bogen er netop, at matematik fordriver angst og bekymring, fordi den er et redskab til at forstå, hvad der foregår omkring os. Forfatteren inddeler menneskeheden, os alle syv og en halv milliarder, i tre grupper: modtagelige (de, der kan smittes), de smittede og de fjernede (omfattende både helbredte og døde). Ud fra de engelske betegnelser for de tre grupper (Susceptible, Infected, Removed) opstår SIR-modellen – og så kan der regnes! Det kan give anledning til herlige differentialligninger (prøv bare at søge efter SIR-modellen på nettet!), men Giordano gør det ganske enkelt og foreslår, at vi ikke ser på mennesker, men på – kugler: 7½ milliarder af dem. Én enkelt smittet kugle (’patient nul’) kommer farende hen mod de andre 7½ milliarder kugler, rammer to og går i stå. De to ramte kugler rammer tilsvarende to andre – og sådan fortsætter det. Her er vi så ved epidemiernes hjerte, skriver forfatteren. Der er forskel på, hvor mange andre kugler, en enkelt kugle rammer – i eksemplet her er tallet to. Når vi taler om mennesker og ikke kugler, kaldes tallet for ’reproduktionstallet’ eller ’kontakttallet’ (tidligere ’smittetrykket’) og der bruges symbolet Ro, altså, ’R nul’. Det betegner, hvor mange andre en enkelt person smitter. Så længe det tal er større end 1, vil vi have et stigende antal smittede. Mæslinger er voldsomt smittefarligt – her er tallet omkring 15 – for den spanske syge var tallet 2,1. Den gode nyhed her er, forklarer Giordano, at vi selv kan presse tallet ned under 1- det kan ske ved, at vi overholder alle de gode regler om afstand og håndsprit. At sænke Ro kalder han det ’matematiske formål med vores afsavn’. Lige så snart Ro er under 1, vil epidemien være på retur. Men lige så snart vi glemmer pointen, glemmer at matematikken kræver, vi holder afstand, kan vi blive ramt igen. Vi mennesker er tilbøjelige til at forvente lineær udvikling, skriver forfatteren. Hvis der den ene dag er 10 smittede og den følgende dag 20, så vil vi gætte på 30 dagen efter og så 40 – hvorfor skulle tilvæksten ikke være den samme dag efter dag? Det er fordi tilvæksten er eksponentiel og ikke lineær – sådan er naturen, forsikrer Giordano. I Italien voksede antallet af smittede fra 231 d. 24 februar til 1128 d. 1 marts. I aviserne kunne man så typisk se tale om ’eksplosion’ i antal smittede eller ’dramatisk udvikling’. Men det var egentlig en forkert vinkel, for netop den tilvækst i tallene, skriver Giordano, var helt forventelig – ikke en konstant tilvækst, men en eksponentiel. Det er ikke spor mystisk – bare matematik! Jamen, hvad skal man så gøre ved det? Vi må billedligt talt sørge for, at de før omtalte kugler ikke har så mange andre at ramme. At en igangsat kugle de fleste gange stille falder til ro uden at sætte en anden i gang. Endnu er der ikke en vaccine – den kunne jo standse smitten. Vi må med andre ord holde afstand. I smittens tid angår alt, hvad vi gør, ikke udelukkende hver enkelt selv. ”Det vil jeg nødigt glemme, heller ikke når dette er overstået”, skriver Giordano. Forfatteren kommer vidt omkring i den lille bog, når han argumenterer for, at den samme mekanisme som ved epidemier fungerer mange andre steder også. Ikke alt kan nærværende anmelder følge ham i, men meget overbevisende er hans tanker om, at spredning af falske rygter og sladder følger samme model som epidemier. Giordano er ikke den eneste virusforsker, der næsten ikke kan lade være med at omtale virus som ’dygtig, eller ’klog’. Men virus er jo ikke levende. Alligevel kan det være svært ikke at omtale dem på en måde, så de nærmest fremstår som levende. Men her er det jeg kommer til at tænke på vand – f.eks. smeltevand på en bjergside. Det vand kan snildt finde den korteste vej ned mod dalen, men derfor omtaler vi jo aldrig vand som ’klogt’ eller ’dygtigt’. Så vidt det kan læses ud af forfatterens egne datoreferencer, er bogen forfattet i løbet af omkring syv dage fra 29 februar 2020 og frem. Der er jo sket en del frem til juli 2020, hvor denne anmeldelse er skrevet, og meget af det, der står i bogen, er nok bredere kendt nu end dengang. Men intet er (så vidt jeg kan se) blevet forældet eller uaktuelt. Det skyldes Giordanos helt faste holdepunkt i pandemiens matematik. Det betyder ikke, at han undgår konklusioner og egne overvejelser og holdninger, slet ikke. Men alt dette er også fremlagt på en sådan måde, at det er lige så meget værd at tænke over i dag som for to –tre måneder siden. Hvis man nu synes, at man har fulgt godt med i trykte og elektroniske medier og ikke behøver at læse denne bog, så tager man fejl. Ikke nok med at den stadig er lige aktuel, den er virkelig god som redskab til at få samlet sine tanker om de vigtigste elementer i forståelse af ikke bare denne pandemi, men generelt alle epidemiers forløb. I smittens tid er velskrevet i et meget smukt sprog, elegant bragt fra italiensk over i dansk af Thomas Harder. Undertegnede var nødt til at læse bogen ved skrivebordet – jeg skulle jo tage noter. Men jeg vil ellers varmt anbefale den lille, lette bog i blød indbinding til at læse i en havestol eller i toget. Bogen er ganske kort – teksten fylder alt i alt kun omkring 65-70 små sider fraregnet indholdsfortegnelse, blanke sider og et forord af professor i biodiversitet, Carsten Rahbek. Der er kun tekst – ingen billeder, tabeller eller grafer. Det er helt sikkert et meget bevidst valg, men bare en eneste lille graf eller to kunne have været et godt supplement til specielt den fine tekst omkring smitteudbruddet i Italien. Uffe Koppelhus, læge, Aarhus Universitet og Troels Harmark, Niels Bohr Inst., Københavns Universitet har været fagkonsulenter på bogen, som er udgivet af forlaget Klim. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
