Foto af forside fra forlaget
Bogens titel betegner på indisk et lille spisehus - - og forfatteren er begejstret for det indiske køkken, som er i tæt familie med det afghanske.
Enayatullah Safi er selv født i Afghanistan, men flygtede sammen med sine forældre i 2001 fra borgerkrigen i landet og kom til Danmark - da var han 13 år. Han fortæller i indledningen til bogen, hvordan han og familien blev mødt med venlighed og varme her. På en rejse til Indien senere blev han begejstret over landets små spisehuse og madboder, så udover titlen på bogen har disse også givet navn til de Dhaba-restauranter (også med take-away), som Safi har åbnet en håndfuld steder her i Danmark.
Nu er så 100 af retterne beskrevet i bogen – i form af meget detaljerede opskrifter og undervejs et hav af gode tips. Jeg har f.eks. måttet indse, at jeg har behandlet basmatiris helt forkert – derfor har de også været en skuffelse i familien. Men nu er jeg blevet klogere – det er blandt andet vigtigt, at risene først skylles og udblødes i vand, før de koges – og så koges forsigtigt. Nogle mener, skriver Safi, at man ved at skylle ris fjerner vigtige næringsstoffer. Men det er forkert, forklarer han, det er bare stivelse, man skyller væk.
Krydderierne er på mange måder i centrum både på Enayatullah Safis restauranter og i opskrifterne: De mange varme krydderier er overskriften på et afsnit i bogens indledning – ordet ’varme’ er et vigtigt ord for Safi, det opdager man hurtigt ved at læse i bogen –lige fra den stemning, der var omkring bordet ved måltiderne i hans barndomshjem til hans modtagelse her i landet – ikke mindst hører vi om en pensioneret folkeskolelærer, Elly, som i mange timer hver uge hjalp ham med lektierne – og introducerede ham til danske småkager – og deres ingredienser. Men fra danske småkager tilbage igen til indiske retter, hvor de varme krydderier er så afgørende – og retter smagt omhyggeligt til med krydderier behøver ikke være stærke – og i hvert fald ikke så stærke, at man simpelthen ikke kan spise dem, som flere gæster på hans restauranter fortæller Safi, at de har oplevet på andre indiske restauranter (det gælder også undertegnede).
Men hvordan gør den kloge kok så i praksis? ”Lad os bare få det på plads her indledningsvist”, skriver Safi: ”Selvom det kan være meget forskelligt, hvordan en curry laves fra hjem til hjem, så er det absolut ikke lige meget, hvordan du steger løg og tomat. For det betyder alt for smagen i en curry”. Han går selvfølgelig så videre og forklarer teknikken….
Læg lige mærke til ordet ’curry’ – et helt stort afsnit i bogen er helliget til ’curries’, men et ord man til gengæld kigger forgæves efter er det danske ord ’karry’. Curries kan bedst beskrives som sammenkogte retter, hvor de mange forskellige krydderier og grøntsager får god tid til at give smag til hinanden og til det kød, der normalt indgår i en curry. Karry (som slet ikke omtales i bogen) er et blandingskrydderi, som eksisterer i mange forskellige udgaver og faktisk omfatter en masse af de krydderier, som Safi lister op i hver opskrift. Man vil nok få mest glæde af at afprøve nogle af hans opskrifter præcist, som han beskriver dem – og så ” aldrig være bange for at eksperimentere og skabe dine helt egne krydderiblandinger og curryvarianter”. Læg mærke til opskriften på garam masala. Det er faktisk også et blandingskrydderi, som indeholder en række af de krydderier, der bruges i Safis retter – såsom spidskommen, fennikelfrø og muskatnød – og en del flere. Når man har lavet den blanding, har man et færdigt krydderi klar til anvendelse i f.eks. curries – det samme gælder en hvidløg-ingefærpasta – nem at lave selv,– men også nem at finde i det lokale supermarked, får vi at vide. Garam masalaen synes jeg er lidt mere kompliceret selv at lave, men den kinesiske købmand, New China Trading, som jeg er så heldig at bo nogle få meter fra, viste sig leveringsdygtig i netop dette blandingskrydderi – samt i alle de andre krydderier fra bogens opskrifter.
Nu er det jo ikke curries alt sammen – der er også opskrifter på grillretter og risretter, heriblandt også biryani, som her er stegte ris med kylling (eller grøntsager) og udover naturligvis krydderier også mandler – og rosiner. Så er der også egentlig ’ street food’ - som på Safis restauranter kaldes ’Dhaba tallerkener’. Nærværende anmelder skulle jo lige afprøve nogle af bogens retter i praksis og besøgte derfor Dhaba på Frederiksborgvej i København – og da vi spurgte efter forretter, fik vi forklaret, at det netop er ’ street food’, der ligger på disse tallerkener. Det kan være rigtigt smart at smage nogle af bogens retter på den måde - enter før eller efter man selv har prøvet at lave dem.
Bogen er mere end en almindelige kogebog – vi læser også om Safis egen historie, som han fortæller venligt og veloplagt. Det samme gælder opskrifterne, hvor man hele vejen igennem fornemmer, hvor meget han ud fra sin store viden om ingredienser og metoder i køkkenet gør sig umage med at forklare opskrifterne, så de bliver lettere at håndtere – også for den mindre øvede kok – det påskønnes!
Det er smukt boghåndværk med grafisk tilrettelæggelse ved Hey Jack Studio, de fleste fotos taget af Emil Lyders og omslag/indbinding ved Lene Perez.
Bogen 256 sider er udgivet af Lindhardt og Ringhof.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
8. JUNI 2022 BEMÆRK: Netsiden er blevet fornyet. Virker et ældre link ikke kan du finde det med et stikord i søgefeltet eller ved at søge på de fire tal, der står i det gamle link (fx page=4356).
