|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 11-10-2022 Anders Fomsgaard: Det er bare en virus, Ny udgave KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto fra forlaget I efteråret 2019 skrev Anders Fomsgaard, leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Seruminstitut en bog med samme titel som den aktuelle nyudgivelse. Dengang havde verden endnu ikke stiftet bekendtskab med den virus, der kom til at hedde SARS-CoV-2, som gav sygdommen covid-19. Nu har samme forfatter skrevet en ny udgave af sin bog, hvor rigtigt meget af stoffet er det samme, og næsten enhver sygdomsfremkaldende virus er taget under ’kærlig’ behandling – lige fra skovflåt, mæslinger og influenza til polio, ebola og hiv. Der er forskellige opdateringer, men bogen er først og fremmest udvidet med et meget stort kapitel om covid-19, samt lidt mindre kapitler om abekopper og om virus, der giver diarré og opkastning. ’Først og størst’ skriver Fomsgaard om kopperne. Ingen virus har dræbt flere mennesker end kopper – og her taler vi om de ’oprindelige’, de farlige kopper’. Historiens første og største pandemier var forårsaget af denne oprindelige koppevirus. Kopper smitter både ekstremt let fra det ene menneske til det andet – og er samtidigt voldsomt dødbringende. Der er til gengæld to positive sider af sagen: koppevirus smitter kun fra det ene menneske til det andet, så virus kan ikke ligge i skjul hos en dyrevært. Og for det andet er vaccinen mod kopper meget effektiv og var den første vaccine i verden. De to faktorer i forening har betydet, at WHO i 1980 kunne erklære kopper for udryddet på verdensplan. Medens den dødbringende koppevirus altså kun findes hos mennesker, er der flere andre typer kopper, der også smitter dyr. Der er kokopper, der smitter blandt køer, og abekopper, der har store forekomster blandt mange forskellige dyr, men første gang blev fundet i et menneske i 1970 i Afrika. Ligesom så mange andre virus findes der mindst to varianter af denne: den ene med en dødelighed op mod 10% af de bekræftede tilfælde og en anden variant med tilsvarende under 3%. I maj måned 2022 blev sundhedsmyndighederne i USA, Canada og flere europæiske lande opmærksomme på en bølge af udbrud af abevirus. Disse abekopper bredte sig med hast i løbet af sommeren ikke mindst i Europa, hvor udbruddene kunne spores til f.eks. en række Pridefestivaler. I Danmark var seruminstituttet hurtigt i gang med at diagnosticere med pcr-tests og samtidigt (uhyre nyttigt) med at lave fuld-genom-sekventering, som betyder, at man kan følge smittevej og koble smittetilfælde til f.eks. en bestemt begivenhed. Man kunne konstatere, at den aktuelle virus gav et mildt sygdomsforløb, og måske stammer de fleste abekoppetilfælde i den europæiske epidemi fra en og samme person smittet af et dyr – og med den variant, der giver det mildere forløb. Samtidig lyder det advarende fra Fomsgaard, at abekoppevirus måske er ved at overtage den niche, der blev ledig, da den rigtige, den livsfarlige koppevirus blev udryddet – virus finder en vej, som han formulerer det. Blandt de virus, der giver influenzalignende symptomer, er coronavirus den vildeste, skriver forfatteren. Han begrunder det med, at denne virus i modsætning til så mange andre kan inficere mange forskellige celletyper, væv og organer. Desuden muterer den ’ værre end en ulykke’. Ja, det må man jo sige, at vi har måttet erfare! I november 2001 dukkede den første SARS virus op Severe Acute Respiratory Syndrome – (eller på dansk: svær akut respiratorisk syndrom). Den stammede fra dyr – måske en desmerkat, den var frygteligt smitsom og gav en alvorlig lungebetændelse med høj dødelighed. Den dukkede op i Hong Kong og spredte sig fra en enkelt smittet på et hotel og derpå til specielt USA og Canada. Men mærkeligt og lykkeligt nok forsvandt denne SARS-coronavirus kaldet SARS-CoV-1 lige så pludseligt som den var kommet, og den er ikke set siden. Men i 2012 dukkede endnu en alvorlig og dødbringende lungebetændelse op denne gang i Saudi Arabien – igen forårsaget af en virus fra coronafamilien – den fik så navnet MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome). Også denne gang kunne smitten spores tilbage til en enkelt patient – patient zero. Han viste sig at være blevet smittet af en dromedar og smittede så selv videre blandt andre til ansatte på det hospital, hvor han døde. Forfatteren konstaterer stilfærdigt, at med to dødbringende coronavirus, der både kunne smitte dyr og mennesker, burde verden måske have været bedre forberedt på en ny pandemi med coronasmitte og høj dødelighed, men det var verden ikke. Derpå springer vi frem til 7. januar 2020, da viruslaboratoriet på Statens Seruminstitut modtog en mail fra WHO og det kinesiske center for sygdomskontrol og forebyggelse om, at en gruppe mennesker i Wuhan efter besøg på et dyremarked havde fået en dødelig lungebetændelse. En gruppe forskere fra Shanghai fandt på imponerende få dage frem til den nye virus ’fulde genetiske sekvens’ – og lagde det hele ud til alverden på forskellige offentlige databaser allerede 10. januar – herefter er denne virus kendt som SARS-CoV-2, sygdommen benævnes covid-19. En stor kvalitet ved Fomsgaards bog er, at han samtidig med den uhyggeligt spændende fortælling om forløbet, omhyggeligt forklarer opbygningen af denne coronavirus: hvad er det med dens spikes, som man altid hører om? Hvordan bærer den sig ad med at inficere vores celler? Hvorfor præcist det er særligt smart ved netop denne virus at vaske eller spritte hænderne? Han taler sandelig ikke ned til læseren, men han ved godt, at det er svært stof, så han forklarer ordentligt – og gør også opmærksom på, hvis noget er uklart forstået – selv for fagfolk, og den slags er der naturligvis. Da først smitten var sat i gang i begyndelsen af januar gik det hurtigt: det viste sig nemlig, at patienter smittede allerede før de overhovedet havde symptomer – og det var anderledes end SARS-CoV-1 virussen, hvor folk først smittede, når de var syge. I løbet af februar var sygdommen spredt til hele verden, og i Italien blev det første tilfælde fundet 18. februar. Seks dage efter var tallet 324 smittede og otte døde. Hvordan kunne det gå så hurtigt. Det første danske tilfælde (en TV2 journalist) blev diagnosticeret 27 februar – det var skisportsrejserne til Norditalien og Østrig, der havde en markant rolle her. På Seruminsituttet prøvede Fomsgaard og kolleger at forstå sygdommen – og symptomerne. Og der var mærkelige fund – f.eks. havde en patient både virus i lungerne og i hjernen, hvor virus havde mutationer i hjernen, der ikke var i lungernes virus. Mange havde senfølger. Vi var bange, skriver Fomsgaard om situationen i marts 2020. Og så fortæller han en utrolig historie (den ender nu godt). En kollega mindede ham om den procedure, der reddede menneskeheden fra kopper, nemlig variolation, hvor man indpoder koppevirus på en rask person, som derpå bliver immun overfor kopper. På kollegaens indstændige opfordring gav han hende så en variolation i overarmen med en metalstilet dyppet i en SARS-CoV-2 opløsning. Metoden havde jo reddet menneskeheden fra kopper, meeen alligevel var det nervepirrende, skriver Fomsgaard selv….OK, kollegaen fik aldrig covid-19-sygdommen. Der skete meget i marts 2020. Et afgørende skridt i kampen mod pandemien var metoden til fuld-genom-sekventering af SARS-CoV-2 virussen. Arbejdet blev gennemført i et samarbejde mellem seruminstituttet, Aalborg Universitet og flere hospitalers mikrobiologiske afdelinger. Med den metode kunne man med fuld sikkerhed afgøre smittekæderne – hvem, der har smittet hvem. Det var (og er) nyttig viden, og Fomsgaard har eksempler: Nogle skoleelever var blevet smittet med virussen – og det kunne afgøres, at det var sket på en forbudt sverigestur gennem den lukkede grænse og ikke her i landet. Og til en af de store sager i coronaforløbet: Helt afgørende var fundet i juni 2020 af en bestemt mutation på virussens spike-del i svælgprøver fra folk med tilknytning til mink i Nordjylland. Virus med lige netop den mutation var fundet i hollandske mink. En turistbus fra Nordjylland kørte til Bornholm og tog undervejs et par passagerer op i Frederikshavn. Én af dem var smittet med minkvariantvirus. Efter fem dage var bussen retur til Nordjylland med sine 40 passagerer – nu var de 26 af dem smittet – alle med minkvarianten. Samtidig var fire bornholmere konstateret smittet med den variant – og tallet voksede naturligvis. Den første coronabølge blev først på sommeren 2020 banket ned med de ganske omfattende nedlukninger og restriktioner – banket ned med hammeren, som forfatteren formulerer det. Så kom efteråret – og den anden og endnu større bølge væltede frem. Men da havde virologer verden over sat gang i at finde frem til en effektiv vaccine. Således også Anders Fomsgaard – og vi får hele historien lige fra hans og kollegernes allerførste forsøg – og status nu er, at denne danske DNA-boostervaccinekandidat med det mundrette navn Covaxix-351 lige nu er i produktion i USA med henblik på et klinisk fase 1-booster forsøg i Danmark i 2023. Virusvarianter dukker op og forsvinder, mens man kan træne det græske alfabet. Og det hele er altså med i denne fremragende bog, hvor alt det fagligt ret avancerede stof bliver forklaret grundigt. Men samtidigt er der plads til et væld af gode historier – her en enkelt af dem: dyrlægen på Knuthenborg Safaripark ringede til Fomsgaard og sagde, at han stod med to syge tigre som hostede og var sløje. Måske de var smittet af en COVID-positiv dyrepasser? Fomsgaard tilbød at teste en afføringsprøve fra de syge dyr – og den var god nok: det var deltavarianten, og dagen efter var alle parkens fem tigre syge. ”Faktisk var nogle nu så syge, at dyrepasseren, der var blevet rask igen, kunne vælte dem omkuld og stikke en podepind op i snuden på dem uden at blive ædt”. Skriver Fomsgaard, og tilføjer ” jeg fik snudeprøverne med taxa. Da jeg ringede det positive svar på PCR testen til dyrlægen, var han selv hjemme i isolation med corona” . Det er godt for os læsere at blive mindet om, hvor vildt det gik for sig under pandemien. Samtidig får vi også et solidt indblik i vaccinerne – der var i begyndelsen af 2021 over 100 vaccinekandidater, men de falder jo i forskellige kategorier alt efter deres virkemåde. Det er med en helt særlig respekt han skriver om det tyrkiskfødte ægtepar Õzlem Tûreci og Ugur Sahin – begge forskere og læger. Nu kender hele verden jo deres mRNA-vaccine, men deres lillebitte firma med navnet BioNtech begyndte helt fra bunden og havde ikke engang en hjemmeside, medens de forskede løs af alle kræfter, og på 10 måneder både voksede firmaet voldsomt og udviklede vaccinen – den slags tager normalt 10 år, når det går hurtigt. Det var så amerikanske Pfizer, der betalte de milliarder, det koster at tage nye vacciner gennem alle forsøgsfaser – men det lykkedes som bekendt for Pfizer-BioNtech. Kommer vi af med SARS-CoV-2? Spørger Fomsgaard til sidst. Han svarer selv, at det gør vi ikke, dertil muterer den alt for let, og den kan gemme sig i dyr og bryde frem igen. Men til gengæld har vi fået en genetisk vaccinerevolution i form af mRNA-vaccinerne og måske også en dag den danske DNA-vaccine. Bogen er en fornem opdatering af udgaven fra 2019, og med denne 2. udgave har vi fået et overflødighedshorn af viden om alskens virus skrevet af en forfatter, der selv har været aktivt med i laboratorier hele vejen igennem og underbygget med litteraturhenvisninger i de grundige noter. Og så er bogen endda velskrevet og voldsomt underholdende! Er der slet ikke noget, man kunne ønske sig mere? Jo, først det lette: hvorfor er der ikke et stikordsregister? Det kunne nærværende anmelder godt have brugt flere gange. Derpå: hvorfor er der slet ingen tegninger, grafik og grafer? Det er helt sikkert velovervejet, og jeg kan også godt glæde mig over forklaringerne, som nødvendigvis må blive mere detaljerede netop uden illustrationer. Måske begrundelsen kan findes i bogens undertitel: ’Vilde beretninger om virus og kampen mod dem’. En beretning kræver vel kun ord! Bogen på 356 sider er udgivet af Gyldendal. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |
