Efter at Christian 4 var blevet kronet i 1596, begyndte han hurtigt at overveje, hvordan han kunne få Danmark til at producere og sælge forarbejdede forbrugsvarer sådan, som han og ikke mindst hans rådgivere havde set på rejser rundt i Europa. Det fortæller Anders Ravn Sørensen i sin bog om børsbygningens historie.
Udover at tjene erhvervslivets interesser, så var Christian 4 også levende interesseret i at forskønne sin hovedstad, så han engagerede sig personligt i projektet med at bygge Børsen. Det blev dyrt, meget dyrt. Det vides, skriver Sørensen, at kongen lånte mange penge af sin mor - tæt på en million rigsdaler.
Med Børsen fik kongeslottet en ny nabo - og kongen kunne undervejs holde øje med byggeriet, som bestemt ikke bare gik glat hele vejen igennem. Det skyldtes i høj grad, at Børsen faktisk ligger på en dæmning - med vand på begge sider, så skibe kunne levere varer direkte ind i underetagen. Men det var unægteligt et problem i anlægsfasen, hvor man måtte have gang i pumperne, når vandet i begyndelsen af byggeriet trængte ind til fundamentet. Bogen skildrer byggeriet helt tæt og detaljeret, og en interessant detalje er, at bygningen oprindelig var uden spir, men i 1625 kom tårn og spir til - det med de berømte fire drager, hvis sammensnoede haler udgør selve det spidse spir. Dragerne skulle jo beskytte Børsen - og det gjorde de da også i tæt på 400 år, det må indrømmes.
Børsen var et regulært stormagasin, hvor man kunne få næsten alt - undtagen krudt - desuden var der forbud mod levende lys. Brandfaren i bygningen har været taget meget alvorligt igennem århundrederne - nævner forfatteren mange gange.
I oktober 1728 udbrød brand i København - i løbet af to et halvt døgn nedbrændte næsten en tredjedel af byen, men den brand ramte ikke Børsbygningen.
Midt i århundredet begyndte så handlen ikke bare med varer, men også med værdipapirer i Børsen - i begyndelsen med nærmest kun en håndfuld aktier ad gangen, men den slags papirer var unægtelig kommet for at blive - det samme gjaldt papirpengesedler, der kunne indløses med sølv - og nu etableredes også Grosserer-Societetet, som havde en lang fremtid foran sig.
’Kvinderne var …. en del af hovedstadens handelsliv’, pointerer forfatteren i et interessant kapitel - han fortæller blandt andet om Catarina Gustmeyer, der som enke efter sin mand arvede hans tømmervirksomhed og i 1765 sammen med sin svigersøn, Frederik Bargum, oprettede et slavehandlersocietet. Forfatteren forsøger på ingen måde at gå let hen over det danske (med)ansvar for den slavehandel, som i denne periode skaffede eftertragtede kolonialvarer til landet blandt andet i kraft af den såkaldte trekantshandel. Det er noget han adskillige steder tager fat i.
Der var langt fra samfundets bund til dets top i 1700-tallet, men det kunne lykkes at gøre klatreturen. Det illustreres af beretningen om Niels Ryberg, der var søn af en fattig fæstebonde i Salling, men endte som en af kongerigets mest velhavende mænd. Beretningen om Rybergs liv er en af bogens gode, velfortalte historier.
Værdipapirhandlen betød opsplitning af store ellers åbne arealer inde i bygningen til en del mindre kontorer i dårlig stand. Det samme gjaldt det flotte snoede spir, som simpelthen var faldet ned - kunne man ikke undvære det? Nej, det var der simpelthen ikke stemning for - dels var spiret flot, dels beskyttede dragerne jo mod brand. Hele bygningens ydre murværk blev til gengæld gået igennem og fornyet i 1775 - det samme gjaldt de udsmykkende figurer på facaderne.
1814 er et vigtigt år (også) i Børsens historie: en ny forordning krævede, at kræmmerne langsomt skulle udfases fra Børsen, som blev ombygget, så indretningen nu passede til handel med værdipapirer - et opgør med Christian 4s tanker: varebørs var (langsomt) ved at blive til fondsbørs. Og allerede nogle år tidligere havde Københavns brandmajor krævet og fået gennemført en brandmur, der adskilte bygningens østlige ende fra den store sal.
Grosserer-Societetet skrev i 1855 til kongen, Frederik 7, om de kunne overtage hele bygningen. Svaret var ja, men på betingelse af, at Børsens ydre arkitektur ikke måtte ændres. Det var nogle år før Fredningsloven blev vedtaget, men kongens betingelser, som er gengivet i bogen i detaljer, foregreb faktisk en fredning.
I de sidste par årtier af århundredet var antallet af aktier støt stigende, og en række medlemmer af Grosserer-Societetet stiftede i 1857 en bank, Privatbanken, med Tietgen som direktør - og banken lå i Børsbygningen i flere årtier. Tietgen stod så i spidsen for en fest til ære for kongen Christian 9, som i 1888 fejrede 25-års regeringsjubilæum. Børssalen var festligt pyntet med dekorationer og ned fra loftet hang guirlander, blomster og flag. Det hele var oplyst af stearinlys. Ilden fra et af lysene fik fat i noget af pynten - et russisk flag, fortæller forfatteren. Tietgen sad ved siden af kongen og talte situationen ned, og ilden blev da også hurtigt slukket - så det ud til med festdeltagernes øjne. Men brandvæsenet arbejdede i lang tid på at slukke ilden, der havde bredt sig op på loftet og blev næret af luften, der som i en skorsten blev suget op i mellemrummet mellem bygningens indre væg og ydre mur. Det kunne være gået helt galt. Men det gjorde det ikke - den gang.
Nu dykker bogen ind i det tyvende århundrede og forfatteren peger på den voksende ulighed i samfundet, hvor dagligvarers priser steg til svimlende højder - og det samme kunne aktiekurs gøre den ene dag for næste dag at styrtdykke. Mennesker, der ikke var vante til investeringer, tog undertiden chancen på Børsen, og Sørensen citerer her Politikens børsreporter: ” En bølge af simpelhed og tarvelighed er skyllet ind over den gamle børs.” En pragtfuld tegning gengivet fra Blæksprutten fra 1915 fortæller nærmest hele historien.
Men situationen udviklede sig til direkte voldsomheder - Børsen blev set som alt det, der var galt med kapitalismen, 11. februar 1918 kom Stormen på Børsen, hvor rasende demonstranter brød ind og slog vildt omkring sig. Det var faktisk voldsomt, og selvom politiet fik styr på situationen sent på eftermiddagen, var bygningen slemt beskadiget. Senere samme år blev Danmarks første bygningsfredningslov vedtaget - og Børsen blev som den første fredet i klasse A.
I 1970’erne blev det klart, at Børsbygningen fik svært ved at rumme værdipapirhandlen, som nu krævede meget mere plads end før -blandt andet på grund af nødvendige, store køleanlæg til de mange computere. Så 29. marts 1974 flyttede fondsbørsen og åbnede igen 1. april i nye lokaler på Nikolaj Plads. På Børsen - var nu kun grossererne tilbage.
Nu skulle anvendelsen af Børsen nytænkes, hedder det i indledningen til kapitlet Mødested og erhvervsinteresser.
Et afsnit i det kapitel har overskriften Børsen Radio – lidt længere nede tales der om Børsen Finans Radio, hvor studieværter og teknikere to gange på alle hverdage gik i luften med nyheder typisk til folk i bil på vej til eller fra arbejde. Men bogens oplysning om radioens navn er helt forkert: Undertegnede var selv i mange år en af disse studieværter - men radioen hed Danmarks Erhvervsradio. Den gik i luften første gang 28. oktober 1984. Radioen var i langt de fleste af årene ledet og ejet af Hanne Preisler. Udsendelserne blev optaget i studier i Børsens stueetage lejet af Grosserer-Societetet, senderen stod på toppen af Hotel Scandinavia og navnet var Danmarks Erhvervsradio.
Grosserer-Societetet fusionerede i 1987 med Provinshandelskammeret, og tilsammen blev de til Det Danske Handelskammer. Men det stoppede ikke her, for i begyndelsen af 2000-tallet indledte Handelskammeret et samarbejde med en række andre partnere, og det endelige resultat blev Dansk Erhverv, som nu ejer børsbygningen - et stort ansvar og en bygning, der måske ikke var helt strømlinet til moderne behov. Så i 2013 besluttede man at udbyde Børsen til salg - ingen køber meldte sig, og i 2016 blev salget opgivet.
Endnu en gang trængte bygningen til at blive endda omfattende restaureret - pengene dertil blev i 2019 bevilget fra en lang række fonde. Nu skulle det være.
Og så skete katastrofen kl 07.36, 16. april 2024 - kapitlet ’Børsen i brand’ er skrevet i dramatisk præsens, og mange læsere har nok selv de forfærdelige billeder inde på nethinden, og ellers er forløbet skræmmende fremragende illustreret i bogen. Tre glimt fra bogens beretning:
Brandmuren bygget i 1818 mellem børssalen og den østlige del af bygningen - takket være den insisterende brandmajor - var netop blevet yderligere sikret under den igangværende restaurering - og det redder den østlige del af Børsen.
Børssalen går tabt - det netop lagte nye tætte kobbertag virker som et låg over den brændende sal - temperaturen er op imod 1.100 grader.
Alle, der overhovedet er i nærheden, hjælper til med at redde kunstværker og sikre dem: ansatte i Dansk Erhverv inklusive direktøren Brian Mikkelsen, soldater fra Livgarden, der netop var blevet afløst samt tilfældige forbipasserende lægger alle kræfter i at redde så meget som muligt.
Mange har den morgen tænkt, at Børsen er en værdifuld, ja nærmest uerstattelig del af byen.
Bogen 336 sider er udgivet af Gads Forlag 17. september 2024 med støtte fra Handelskammerets Uddannelsesfond, Dansk Erhvervs Støttefond og Realdania.
Billederne i bogen er i særklasse: altid relevante i forhold til teksten og alle sammen knivskarpe.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
