I begyndelsen, for næsten 14 milliarder år siden, var alt rum, alt stof og al energi i det kendte univers samlet i et volumen mindre end et punktum.
Sådan begynder Neil de Grasse Tyson sin veloplagte gennemgang af, hvor meget astrofysikken i dag ved og kan. Og alt det som findes i dag – hvert eneste atom i hver eneste stjerne og planet og i hver eneste plante, dyr og menneske her på Jorden var allerede i sin vorden – eller rettere sagt: var ved at blive til, for lige i den allerførste begyndelse, var stoffet ikke samlet til atomer – de kom først til langt senere. Og hvad der her menes med ’langt senere’ er fascinerende. Men da nu alt rum, stof og energi var tilstede, opstod de fire naturkræfter: ’den svage kraft’, som regulerer radioaktivt henfald, ’den stærke kraft’, der holder atomkernen samlet, ’den elektromagnetiske kraft’ og endelig tyngdekraften. Og hvor lang tid er der nu gået? Et picosekund – en billiontedel af et sekund!
Herefter går det stadig stærkt og man kan læse om dannelsen af stof, altså partikler som leptoner og kvarker, der i deres spæde start ganske vist levede meget kort, men til gengæld blev dannet som både stof og antistof (ja, antistof er virkeligt nok, pointerer Tyson). Lidt senere endnu blev tungere partikler (hadroner) dannet af kvarkerne, og vi får protoner og neutroner. Stadigvæk dannedes de både som stof og antistof, det betød, at de ustandseligt udslettede hinanden ved sammenstød. Men så er der en forunderlig sag: i dette meget tidlige univers var der opstået en lille asymmetri: der var dannet en lille smule mere stof end antistof – i størrelsesordenen en milliardtedel mere stof end antistof. Det er dette lillebitte overskud af stof, som overlevede den gensidige tilintetgørelse mellem stof og antistof, som er blevet til alt stof i verden i dag. Og hvor lang tid er der nu gået? Ét sekund.
Neil de Grasse Tyson fortsætter på denne måde sin fortælling om hele det fysiske univers’ tilblivelses historie – ’den største af alle historier’, kalder han det og det er svært at være uenig.
Neil de Grasse Tyson er som astrofysiker ansat ved American Museum of Natural History i New York og er samtidig direktør for Hayden Planetarium.
Hvis man har interesse for videnskabsteori og – historie er der også meget at hente i bogen. Naturlovene virker – universelt og hver gang og det betyder, at universet som sådan er et ’vidunderligt, ukompliceret sted at opholde sig’ – den holdning sætter han til sidst i bogen overfor en reaktion fra en psykologiprofessor, der opfordrede ham til få undersøgt tilskuernes grad af depression efter at set en planetarieforestilling med titlen ’Passport to the Universe’. Denne professors ekspertise var nemlig forhold, der får mennesker til at føle sig ubetydelige.
Naturlovene spiller hovedrollen i de kapitler, hvor forfatteren gennemgår eksistensen af mørkt stof og mørk energi. Ifølge sagens natur er det ikke noget man kan se eller umiddelbart registrere, men det stof vi kan se, svarer kun til ca 15 % af det stof, vi kan registrere i kraft af dets tyngdepåvirkning. Komplicerede sager, men grundigt forklaret.
Og så er der jo situationer, hvor videnskaben må affinde sig med ikke at kunne komme længere – fordi det vil være principielt umuligt. Meget tyder på, at Universet ekspanderer, og det går hurtigere og hurtigere. Galakserne accelererer væk fra hinanden, og vil med tiden nå en hastighedstørre end lysets. Noget man umiddelbart vil anse for umuligt. Men det kan lade sig gøre, fordi det er selve det ekspanderende rum, der bærer galakserne med sig, og det er der ingen fysiske love, der forbyder. Om en billion år vil ingen her i Mælkevejen kunne kende til andre galakser og alt andet vil være ”et endeløst tomrum – det mørkeste dyb”. Nu kan man så sige, at det ikke er noget, vi i vores tid behøver at bekymre os for. Men Tyson drager en meget tankevækkende konklusion: ”Mangler også vi nogle grundlæggende brikker fra det univers, der engang eksisterede?”.
Naturvidenskab dyrkes i høj grad ved beregninger, men eksperimenterne, forsøgene, er en hovedhjørnesten, og af og til behøver de ikke engang være komplicerede og voldsomt apparaturkrævende: læs f.eks. om, hvordan forskere fandt frem til eksistensen af IR og UV lys!
Videnskaben må også belave sig på overraskelser og ikke på forhånd tage noget for givet. Tag nu f.eks. de såkaldte exoplaneter, altså planeter i kredsløb om en stjerne, der ikke er Solen. Den første af den slags blev fundet i 1995, fortæller Tyson. De er så heller ikke lette at få øje på, forklarer han, men i slutningen af 2017 var antallet oppe på flere end 3000 – og der kommer stadigt flere til.
Neil de Grasse Tyson er en formidabel fortæller og det er svært ikke at blive grebet af hans entusiasme og forundring, når han f.eks. skal hamre fast, hvor ufatteligt mange stjerner, der eksisterer: ”Der er flere stjerner i universet, end der er sandkorn på nogen som helst strand, flere stjerner end det antal sekunder, der er gået, siden Jorden blev skabt, flere stjerner end…..”.
Samtidigt med at man lærer utroligt meget, når man læser bogen, så er den også underholdende, fordi man får så mange gode historier, ting at glæde sig over og fun-facts: hvorfor er meget materiale fra Mars havnet på jorden i tidens (lange!) løb, hvordan er Månen (formodentlig) opstået, hvorfor optræder grundstoffet technetium i atmosfæren hos visse stjerner, når det har en halveringstid, som er utroligt meget kortere end alderen på disse stjerner (her gives intet svar!) – og så har Tyson fået en asteroide opkaldt efter sig – heldigvis ikke en, der lige for tiden har kurs mod Jorden, tilføjer han!
Bogen er udgivet på Gyldendal
224 sider inkl. stikordsregister og henvisninger til andre af forfatterens værker.
Bogen er oversat af Henry Nørgaard og omslagsgrafikken er ved Christine Clemmensen.
Det skal lige med, at den fysiske bog er rigtig lækker – på enhver måde: smukt omslag og god at røre ved og holde på. Den bliver pænt liggende stille på opslag og siderne er smukt sat op. Der er ingen illustrationer – ikke den mindste lille tegning. Man savner det ikke. Men hvis man nu gerne vil se illustrationer, så har Neil de Grasse Tyson været vært i en serie, der har været vist på DR med titlen: Kosmos: En rejse i tid og rum og ligger (maj 2018) på Netflix med titlen Cosmos: A Spacetime Odyssey.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
