SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Hanne Sindbæk: August og Marie, Dansk videnskabs glemte stjerner - Radio Update Hanne Sindbæk: August og Marie, Dansk videnskabs glemte stjerner


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forside fra forlaget
En fantastisk historie om to mennesker, hvis forskning har betydet så utrolig meget for ikke bare menneskers liv og helbred her i landet - men for mennesker overalt i verden.

Samtidig fortæller bogen om disse to menneskers liv sammen – og på bogens første side læser vi det brev, hvor August erklærer Marie sin uforbeholdne kærlighed. De havde kendt hinanden mindre end et år, da de i marts 1905 blev gift på Københavns Rådhus – en ganske beskeden ceremoni, efter at de på selve dagen havde passet hver deres arbejde. Marie og August var ganske jævnaldrende – begge født i 1874. De havde samme interesser – ingen tvivl om det, men medens August så sig selv som videnskabsmand, vidste Marie, at hun skulle være læge. Begge nåede deres mål – og meget mere end det.

Bogen er inddelt i fire store afsnit: Forår (Vår), Sommer, Høst og Vinter. Disse overskrifter er rammende: Det første afsnit starter med Augusts frieri til Marie – så hele begges familiebaggrund.

Inden parret bliver gift i 1905, måtte de igennem en hård periode – det virker som om de simpelthen talte forbi hinanden i hele tre måneder: August syntes egentlig ikke det betød så meget med den officielle indgåelse af ægteskab – de stolede jo på hinanden. Marie var ikke glad i den tid, der gik uden kontakt imellem dem. Men alt endte godt – forlovelsen blev gjort officiel gennem en annonce i Politiken – og så blev de gift, borgerligt, August havde meldt sig ud af folkekirken – for at være sikker på ikke at kunne blive viet i kirken.

Nu er det Sommer, der er den overordnede titel på det lange afsnit, hvor der arbejdes, fødes børn og tages eksaminer, og i juni 1907 var Marie færdiguddannet som læge, og hun kunne begynde at arbejde. Syv år senere forsvarede hun som den kun tiende danske kvinde sin doktorafhandling – og i løbet af de samme syv år havde hun født fire børn – hvoraf kun de to overlevede til den dag. For August var den helt store begivenhed tildelingen af Nobelprisen i 1920 i fysiologi/medicin. Han fik prisen for sin forskning i, hvordan ilt transporteres ud i musklerne. Dette arbejde havde i mange år været en helt central del af både hans og Maries forskning, som kun var gennemført i andres laboratorier – ikke hensigtsmæssigt, som August også pointerede overfor de bevilligende myndigheder, da han søgte om midler til egne faciliteter i Ny Vestergade. Et vigtigt element her var, at Marie så også kunne få både sit laboratorium og sin lægepraksis samme sted. Desuden kunne de også have deres hjem der. Marie arbejdede hårdt – hun var nemlig også ansat på Løvens Kemiske Fabrik til at sørge for standardisering af fabrikkens hjertemedicin. Et engagement, der senere skulle få stor betydning. Men Marie havde det ikke helt godt – hun tabte sig, og August var bekymret og sendte hende på rekreation, mens han selv passede hjem og børn – som nu også omfattede et helt lille blebarn, som mange år efter har fortalt forfatteren til denne bog, at det var hendes tidligste barndomsminde: hun lå i sin vugge ved siden af sin fars seng. ’Det er uvist’, skriver Hanne Sindbæk, ’ om Marie på dette tidspunkt selv havde mistanke om, at hendes symptomer skyldtes sukkersyge’. Det var netop kort efter, at meddelelsen om nobelprisen kom -og hermed slutter afsnittet Sommer – og næste afsnit med titlen …..

Høst indledes med festlighederne i Stockholm. Derpå fulgte et væld af anerkendelser og invitationer til foredrag overalt i verden. Og Marie skulle med! Allerede i 1918 havde en ung forsker og læge ved navn H.C. Hagedorn opfundet en metode til at måle blodsukker. Han var blevet kollega og ven til August og Marie – og nu også Maries læge. Ikke andre end Hagedorn, August og Marie selv vidste, at hun havde sygdommen, og INGEN anden måtte vide det. Netop på det tidspunkt dukkede oplysninger frem om en lovende ny metode til at behandle diabetes, som fysiologiprofessor Macleod ved Toronto University havde under udvikling. Marie var meget interesseret og foreslog August at skrive til ham og spørge, om han efter USA-turen kunne komme på besøg i Canada og ja, han blev budt hjerteligt velkommen.

Det viste sig, at der på Torontolaboratoriet var udviklet en metode til fra oksebugspytkirtler at udvinde et ekstrakt, som indeholdt insulin. Det virkede mirakuløst. Men hvordan nu komme videre med produktion, kontrol af renhed og distribution? Det var Toronto Universitet, der havde rettighederne til insulin, og der blev her nedsat en komité, der skulle sørge for det praktiske med så mange steder som muligt at få patenteret stoffet og sikret, at prisen blev så lav som overhovedet muligt. August fik udleveret alt relevant materiale om insulinen og teknikken til at få den ekstraheret – men i Danmark kunne man ikke udtage patent på medicin, men kun varemærkebeskytte navnet ’insulin’. August tænkte så, at hvis Insulinkomitéen udsendte en meddelelse om, at han, nobelprisvinderen, havde fået rettighederne, så ville det blive respekteret.

12 december 1922 kom Marie og August tilbage til København. I bogen er gengivet et beskedent sort-hvidt foto, hvor man ser dem gå i land fra Amerikadamperen, og den lille kuffert i Maries hånd indeholdt alt det materiale om insulin, som canadierne havde overdraget til dem.

Hvad det skulle komme til at betyde, var de helt bevidste om, men de var også klar over, at der var et stykke vej at gå, før insulinen var klar til patienter med diabetes. Men hurtigt gik det nu alligevel – allerede 21 december 1922 (kun ni dage efter hjemkomsten) lykkedes det at fremstille en beskeden mængde dansk insulin – det skete i et samarbejde mellem Hagedorn i hans privatlaboratorium og Augusts Dyrefysiologisk Laboratorium. Den egentlige produktion blev overdraget til Løvens Kemiske Fabrik, som var ejet af August Kongsted. Ham kendte Marie udmærket og stolede på. Kvalitetstest stod August Krogh selv for. Allerede i marts gav Hagedorn insulinen til en ni-årig pige, der efter et langt sygdomsforløb nu lå stille hen og ikke havde anden udsigt end at dø af sin sukkersyge. Insulinen virkede nærmest øjeblikkeligt, og efter kun to dage kunne hun gå omkring –’ hun er næsten ikke til at styre’, skrev Hagedorn i hendes journal. Den eneste måde, hvorpå produktion og kontrol af insulin kunne sikres, skete sådan: Krogh, Hagedorn og Kongsted grundlagde Nordisk Insulinlaboratorium med Hagedorn som leder og Krogh som bestyrelsesformand for Nordisk Insulinfond. Desværre for alle parter var Hagedorn ganske vist en særdeles dygtig leder, men også meget egenrådig – i den grad, at han efter en uenighed fyrede den meget dygtige farmaceut og kemiker ved navn Thorvald Pedersen, som han selv havde ansat et halvt år inden. Resultat: Thorvald Pedersens bror Robert Pedersen, værkstedsleder, hos August Krogh sagde også op. De to brødre gik ud ad døren med en afskedssalut om, at de nu selv ville fremstille insulin – det blev til Novo Terapeutisk Laboratorium, som i mange år lå i konkurrence med deres gamle arbejdsplads, Nordisk Insulinlaboratorium. I 1989 fusionerede de to virksomheder til Novo Nordisk.

Hvornår Marie selv begyndte at få insulin vides ikke, men hun fulgte en diæt, der i hvert fald et stykke hen ad vejen var tilstrækkelig. Det var en udtrykkelig betingelse fra Nordisk Insulinlaboratoriums side, at insulin skulle gå til de mest syge – og en indledt behandling måtte ikke afbrydes på grund af insulinmangel. Marie var langt tilbage i køen, men til gengæld i fuld vigør og arbejdede blandt meget andet stadig for Løvens Kemiske Fabrik. Hun var også husmor med stort ’H’. som medlem af bestyrelsen for Københavns Husmoderforening arbejdede hun for at udbrede kundskaben til børn gode ernæring.

Kapitlet Høst slutter vemodigt – med besættelsen af Danmark og med Marie, der mærker en knude i brystet, som hun ikke tager sig af og smerter, som hun ignorerer. Efter to år fik August hende til en kompetent læge, men da havde canceren bredt sig til knoglerne.

25. marts 1943 døde Marie Krogh. Dermed indledes bogens sidste del Vinter. ’ Han savnede sin Marie så forfærdeligt’, skriver Hanne Sindbæk og fortæller, at han faktisk kom ud af balance, og selv små ting kunne slå ham ud. Der var dog også gode oplevelser, som August værdsatte – f.eks. at kunne genoptage kontakt til forskere fra andre lande efter krigens ophør. Der var også helt nye eksperimentelle projekter – specielt en undersøgelse af græshoppesværmes flyvemønstre. August havde stærke meninger, når det drejede sig om videnskab og forskning. For eksempel mente han, at Videnskabernes Selskab skulle påtage sig langt mere samfundsansvar og rådgivning, når det gjaldt naturvidenskabelig forskning – og så mente han i øvrigt også, at der sad for mange gamle mænd og for få unge arbejdsduelige i selskabet. August valgte i 1949 at træde ud af Videnskabernes Selskab, hvilket han meddelte i et brev, som han endda også havde sendt til adskillige journalister – så det var forsidestof i aviserne dagen efter. August Krogh døde af kræft 13. september 1949.

Bogen er virkelig en bog om de to mennesker: Marie og August om deres kærlighed til hinanden, om deres børn og børnebørn, som de på mirakuløs vis har formået at være gode og opmærksomme forældre/bedsteforældre for, samtidig med deres arbejde som fuldtidsforskere. Bogens undertitel er Dansk videnskabs glemte stjerner, og bogen lever til fulde op til at fortælle deres videnskabs- og forskningshistorie. Insulin spiller bestemt hovedrollen, men der er andre roller til parrets forskning i blandt andet lungefunktionen, samt oxygen og carbondioxid i organismen (og i atmosfæren!) og uorganiske ioners passage gennem cellevægge og standardisering af lægemidler. Det er sørgeligt at læse om stridigheder mellem medarbejdere i forskningsverden – f.eks. om de mange gode kræfter, der blev spildt, da Hagedorn fyrede nøglemedarbejderen Thorvald Pedersen.

Vi får det hele med i denne fantastiske bog, som hylder hovedpersonerne uden at forfalde til heltedyrkelse, medens læseren glæder sig over de bedrifter, som disse to mennesker gennemførte.

Stod Marie i skyggen af August? Sindbæk kommer ind på det nogle gange f.eks. i forbindelse med Augusts nobelpris, hvor Marie i høj grad havde været en del af forskningen i lungernes funktion, men det var altså hendes mand alene, der fik prisen. August kunne godt ind i mellem glemme at nævne Maries del i det fælles arbejde. Det gjaldt meget markant i forbindelse med udviklingen af insulin i Danmark, hvor han overhovedet ikke omtalte hendes rolle, som jo havde været ganske betydelig. Måske han opfattede hendes del i projektet som en selvfølge og fælles i ordets fulde betydning. Efter hendes død blev han til gengæld ulykkelig, hvis nogen negligerede hende og hendes arbejde. ” Han vidste jo selv, hvad hun havde præsteret, og hvad hun havde betydet. Men det havde han måske glemt at fortælle andre? ”, funderer Sindbæk.

Hanne Sindbæk har trukket på en imponerende mængde materiale til at illustrere både ægteparrets professionelle liv og deres private. Hun har fået god hjælp af adskillige af parrets børnebørn, hvor de fleste stadig lever og helt tydeligt har været glade for at fortælle om deres bedsteforældre. Dem takker hun udførligt sidst i bogen inden den lange kildeliste. Det er også fra familien, hun har fået en stor del af bogens mange billeder.

Allerbagerst i bogen, lige inden kolofonen er der en meget nyttig slægtstavle over de to hovedpersoners familier.

Bogen på 440 sider er udkommet på Politikens Forlag 12 december 2022 – på selve hundredårsdagen for insulinmaterialets ankomst til Danmark.

Forfatteren takker varmt Novo Nordisk Fonden og Statens Kunstfond for økonomisk støtte.

Hanne Sindbæk har tidligere skrevet hele historien om Novo Nordisk (udk. 2019) – anmeldt af undertegnede her på radioen: Hanne Sindbæk: De renfærdige, Fortællingen om Novo Nordisk



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Hanne Sindbæk: August og Marie, Dansk videnskabs glemte stjerner




Tore Leifer og Chr. Gorm Tortzen: Antikken omkring os




Dan H. Andersen: Store Nordiske Krig I-II




Kjeld von Folsach, Joachim Meyer, Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt.




Jesper Nielsen: Landet under landet – rejser i det gamle Mexico
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Hvad bør virksomheden vide om CSR
ERHVERV:
Social ansvarlighed og oplysninger om, hvad virksomheden gør er vigtigt for virksomhederne. Både i forhold til bundlinjen, pressen og lovgivningen. Her er en bog, der forklarer, hvad man skal gøre.

Varebiler er spændende - og vi kan ikke klare os uden dem
POLITIK:
Tænk bare på, hvor mange der kører og hvad de betyder for os. Derfor ser motormagasinet denne gang på Toyotas udvikling af denne vigte biltype.

- flere interviews om emnet

Fup, fejl og fordrejninger
POLITIK:
Thomas Buch-Andersen fra Detektor kaster lys over, hvordan politikere og andre debattører kan gøre sort til hvidt - eller i hvert fald grumset...

- flere interviews om emnet



Find det bedste brænde til din ovn
KULTUR & FORBRUG:
Hvilket træ er bedst, hvad hygger mest og hvad giver mest varme. Og hvordan du kan skaffe brænde på en billig og morsom måde.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
I Odense taler man ikke om varme hænder - her er det skinnerne der er det varme emne

KORT NYT
De små virksomheder er blevet bedre til at sikre deres IT




Drama på Christiansborg fortalt med nerve
POLITIK:
Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh. En bog af den erfarne Christiansborg journalist Kaare R. Skou som har skrevet bogen Land at lede.

- flere interviews om emnet


Videoserie skal hjælpe, hvor folkeskolen svigter
ERHVERV:
Det er svært at få unge til at vælge en faglig uddannelse som tømrer, murer, vvs-installatør eller snedker. Men nu bliver det lidt lettere for Lars og Lotte i 8. eller 9. klasse.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Kommunale besparelser giver flere huller i vejene og det bliver dyrt senere

KORT NYT
Stadigt flere studenter ender som ufaglærte med lav løn og dårlige jobs




De opfindsomme danskere: Iværksætterne
ERHVERV:
I vores lille serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til manden bag den margarine vi alle kender.

- flere interviews om emnet



Finansmagasinet: Nu sætter ECB renten ned igen
POLITIK:
Det synes at være en ’done deal’, at ECB sætter renten ned igen allerede på torsdag. Men hvorfor lige nu? Følger Nationalbanken med, og hvordan er stemningen i USA her kort tid inden præsidentvalget?

- flere interviews om emnet



Hver femte har en chef, der ikke er dansker
ERHVERV:
De udenlandske virksomheder etablerer sig i stor stil i Danmark. Det betyder at stadigt flere har en chef, der ikke er fra Danmark. Vi ser på konsekvenserne.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt






Fra håndværker til super koncern og retur






Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er en skandale


Fonden brugte sidste år 9,6 millioner på administration for at udbetale blot 200.000 kr. Året før var det 9,8 millioner for at udbetale 100.000 til det egentlige formål.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Pernille Oldgaard: Overblik - alt du skal vide om hverdagsøkonomi
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

”Du skal altid bruge færre penge, end du tjener”, skriver forfatteren i bogens del 1, hvor hun blandt meget andet behandler budgetter og farlige forbrugslån. ....


Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegener: Caffe latte-reglen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær, lyder løftet til læserne på forsiden af bogen. ....


Den lille guide til Penge, Krak og Bobler
ERHVERV:
Martin Mygind fortæller i sin bog den spændende historie om udviklingen af det betalingsmiddel, som vi kalder ’penge’.....


Små virksomheder kan låne uden om bankerne
ERHVERV:
i 2019 etablerede SMVdanmark online portalen www.smverhvervslaan.smvdanmark.dk/netvaerkslaan - hvor private kan låne penge til erhvervsinvesteringer uden om bankerne og med langt bedre forre....

Grundstammen i dansk erhvervsliv har det svært
De familieejede virksomheder er grundstammen i Dansk Erhvervsliv. Men selv om de har succes har de det også svært. Det handler dette andets afsnit i serien om de familieejede virksomheder om. ....

Familierne der skabte dansk erhvervsliv


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 15/10 - RADIO DER GIVER MENING


Denne robot gør dit arbejde sjovere
ERHVERV:
En robot der løser det kedelige kontorarbejde på rekordtid, er en kær kollega. I denne udgave af Tech-magasinet kommer du tæt på en teknologi, som inden for få år bliver hverdag.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal vi denne gang høre om en barnevogn, et stearinlys og et stykke papir, som gjorde danske lamper internationalt kendte.....


- flere interviews om dette emne



Anders Ravn Sørensen: Børsen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Efter at Christian 4 var blevet kronet i 1596, begyndte han hurtigt at overveje, hvordan han kunne få Danmark til at producere og sæ....


- flere interviews om dette emne



De røde, røde Rubiner - historien om et smykke
Det handler om et ganske bestemt om meget berømt smykke fra det danske kongehus. Men undervej får vi hele historien om de flotte ædelsten.....


- flere interviews om dette emne



Finansmagasinet: Stor rentenedsættelse i USA
ERHVERV:
Den amerikanske nationalbank satte renten med 0,5%-point på det sidste rentemøde inden præsidentvalget i november. Og der er angiveligt meget mere i vente over de kommend....


- flere interviews om dette emne



Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
ERHVERV:
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer me....


- flere interviews om dette emne


Sådan lærte Google at tale dansk
ERHVERV:
Du ved måske at de nu kan tale med din telefon og computer og få svar på dine spørgsmål - også på dansk. I magasinet MereMobil taler John G. denne gang med kvinden, der lærte Google's assistent vores modermål....


- flere interviews om dette emne



Med Radio Update på vulkaner
Vulkaner er spændende - i hvert tilfælde, hvis de ikke er for tæt på, hvor man bor. Men der har også været vulkaner i Danmark. Lyt med på et 25 minutters genhør med Radio....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Store penge i design hos små virksomheder






Design betaler sig på bundlinien






Kunstverdenens største svindlere


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER