SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Hanne Sindbæk: August og Marie, Dansk videnskabs glemte stjerner - Radio Update Hanne Sindbæk: August og Marie, Dansk videnskabs glemte stjerner


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forside fra forlaget
En fantastisk historie om to mennesker, hvis forskning har betydet så utrolig meget for ikke bare menneskers liv og helbred her i landet - men for mennesker overalt i verden.

Samtidig fortæller bogen om disse to menneskers liv sammen – og på bogens første side læser vi det brev, hvor August erklærer Marie sin uforbeholdne kærlighed. De havde kendt hinanden mindre end et år, da de i marts 1905 blev gift på Københavns Rådhus – en ganske beskeden ceremoni, efter at de på selve dagen havde passet hver deres arbejde. Marie og August var ganske jævnaldrende – begge født i 1874. De havde samme interesser – ingen tvivl om det, men medens August så sig selv som videnskabsmand, vidste Marie, at hun skulle være læge. Begge nåede deres mål – og meget mere end det.

Bogen er inddelt i fire store afsnit: Forår (Vår), Sommer, Høst og Vinter. Disse overskrifter er rammende: Det første afsnit starter med Augusts frieri til Marie – så hele begges familiebaggrund.

Inden parret bliver gift i 1905, måtte de igennem en hård periode – det virker som om de simpelthen talte forbi hinanden i hele tre måneder: August syntes egentlig ikke det betød så meget med den officielle indgåelse af ægteskab – de stolede jo på hinanden. Marie var ikke glad i den tid, der gik uden kontakt imellem dem. Men alt endte godt – forlovelsen blev gjort officiel gennem en annonce i Politiken – og så blev de gift, borgerligt, August havde meldt sig ud af folkekirken – for at være sikker på ikke at kunne blive viet i kirken.

Nu er det Sommer, der er den overordnede titel på det lange afsnit, hvor der arbejdes, fødes børn og tages eksaminer, og i juni 1907 var Marie færdiguddannet som læge, og hun kunne begynde at arbejde. Syv år senere forsvarede hun som den kun tiende danske kvinde sin doktorafhandling – og i løbet af de samme syv år havde hun født fire børn – hvoraf kun de to overlevede til den dag. For August var den helt store begivenhed tildelingen af Nobelprisen i 1920 i fysiologi/medicin. Han fik prisen for sin forskning i, hvordan ilt transporteres ud i musklerne. Dette arbejde havde i mange år været en helt central del af både hans og Maries forskning, som kun var gennemført i andres laboratorier – ikke hensigtsmæssigt, som August også pointerede overfor de bevilligende myndigheder, da han søgte om midler til egne faciliteter i Ny Vestergade. Et vigtigt element her var, at Marie så også kunne få både sit laboratorium og sin lægepraksis samme sted. Desuden kunne de også have deres hjem der. Marie arbejdede hårdt – hun var nemlig også ansat på Løvens Kemiske Fabrik til at sørge for standardisering af fabrikkens hjertemedicin. Et engagement, der senere skulle få stor betydning. Men Marie havde det ikke helt godt – hun tabte sig, og August var bekymret og sendte hende på rekreation, mens han selv passede hjem og børn – som nu også omfattede et helt lille blebarn, som mange år efter har fortalt forfatteren til denne bog, at det var hendes tidligste barndomsminde: hun lå i sin vugge ved siden af sin fars seng. ’Det er uvist’, skriver Hanne Sindbæk, ’ om Marie på dette tidspunkt selv havde mistanke om, at hendes symptomer skyldtes sukkersyge’. Det var netop kort efter, at meddelelsen om nobelprisen kom -og hermed slutter afsnittet Sommer – og næste afsnit med titlen …..

Høst indledes med festlighederne i Stockholm. Derpå fulgte et væld af anerkendelser og invitationer til foredrag overalt i verden. Og Marie skulle med! Allerede i 1918 havde en ung forsker og læge ved navn H.C. Hagedorn opfundet en metode til at måle blodsukker. Han var blevet kollega og ven til August og Marie – og nu også Maries læge. Ikke andre end Hagedorn, August og Marie selv vidste, at hun havde sygdommen, og INGEN anden måtte vide det. Netop på det tidspunkt dukkede oplysninger frem om en lovende ny metode til at behandle diabetes, som fysiologiprofessor Macleod ved Toronto University havde under udvikling. Marie var meget interesseret og foreslog August at skrive til ham og spørge, om han efter USA-turen kunne komme på besøg i Canada og ja, han blev budt hjerteligt velkommen.

Det viste sig, at der på Torontolaboratoriet var udviklet en metode til fra oksebugspytkirtler at udvinde et ekstrakt, som indeholdt insulin. Det virkede mirakuløst. Men hvordan nu komme videre med produktion, kontrol af renhed og distribution? Det var Toronto Universitet, der havde rettighederne til insulin, og der blev her nedsat en komité, der skulle sørge for det praktiske med så mange steder som muligt at få patenteret stoffet og sikret, at prisen blev så lav som overhovedet muligt. August fik udleveret alt relevant materiale om insulinen og teknikken til at få den ekstraheret – men i Danmark kunne man ikke udtage patent på medicin, men kun varemærkebeskytte navnet ’insulin’. August tænkte så, at hvis Insulinkomitéen udsendte en meddelelse om, at han, nobelprisvinderen, havde fået rettighederne, så ville det blive respekteret.

12 december 1922 kom Marie og August tilbage til København. I bogen er gengivet et beskedent sort-hvidt foto, hvor man ser dem gå i land fra Amerikadamperen, og den lille kuffert i Maries hånd indeholdt alt det materiale om insulin, som canadierne havde overdraget til dem.

Hvad det skulle komme til at betyde, var de helt bevidste om, men de var også klar over, at der var et stykke vej at gå, før insulinen var klar til patienter med diabetes. Men hurtigt gik det nu alligevel – allerede 21 december 1922 (kun ni dage efter hjemkomsten) lykkedes det at fremstille en beskeden mængde dansk insulin – det skete i et samarbejde mellem Hagedorn i hans privatlaboratorium og Augusts Dyrefysiologisk Laboratorium. Den egentlige produktion blev overdraget til Løvens Kemiske Fabrik, som var ejet af August Kongsted. Ham kendte Marie udmærket og stolede på. Kvalitetstest stod August Krogh selv for. Allerede i marts gav Hagedorn insulinen til en ni-årig pige, der efter et langt sygdomsforløb nu lå stille hen og ikke havde anden udsigt end at dø af sin sukkersyge. Insulinen virkede nærmest øjeblikkeligt, og efter kun to dage kunne hun gå omkring –’ hun er næsten ikke til at styre’, skrev Hagedorn i hendes journal. Den eneste måde, hvorpå produktion og kontrol af insulin kunne sikres, skete sådan: Krogh, Hagedorn og Kongsted grundlagde Nordisk Insulinlaboratorium med Hagedorn som leder og Krogh som bestyrelsesformand for Nordisk Insulinfond. Desværre for alle parter var Hagedorn ganske vist en særdeles dygtig leder, men også meget egenrådig – i den grad, at han efter en uenighed fyrede den meget dygtige farmaceut og kemiker ved navn Thorvald Pedersen, som han selv havde ansat et halvt år inden. Resultat: Thorvald Pedersens bror Robert Pedersen, værkstedsleder, hos August Krogh sagde også op. De to brødre gik ud ad døren med en afskedssalut om, at de nu selv ville fremstille insulin – det blev til Novo Terapeutisk Laboratorium, som i mange år lå i konkurrence med deres gamle arbejdsplads, Nordisk Insulinlaboratorium. I 1989 fusionerede de to virksomheder til Novo Nordisk.

Hvornår Marie selv begyndte at få insulin vides ikke, men hun fulgte en diæt, der i hvert fald et stykke hen ad vejen var tilstrækkelig. Det var en udtrykkelig betingelse fra Nordisk Insulinlaboratoriums side, at insulin skulle gå til de mest syge – og en indledt behandling måtte ikke afbrydes på grund af insulinmangel. Marie var langt tilbage i køen, men til gengæld i fuld vigør og arbejdede blandt meget andet stadig for Løvens Kemiske Fabrik. Hun var også husmor med stort ’H’. som medlem af bestyrelsen for Københavns Husmoderforening arbejdede hun for at udbrede kundskaben til børn gode ernæring.

Kapitlet Høst slutter vemodigt – med besættelsen af Danmark og med Marie, der mærker en knude i brystet, som hun ikke tager sig af og smerter, som hun ignorerer. Efter to år fik August hende til en kompetent læge, men da havde canceren bredt sig til knoglerne.

25. marts 1943 døde Marie Krogh. Dermed indledes bogens sidste del Vinter. ’ Han savnede sin Marie så forfærdeligt’, skriver Hanne Sindbæk og fortæller, at han faktisk kom ud af balance, og selv små ting kunne slå ham ud. Der var dog også gode oplevelser, som August værdsatte – f.eks. at kunne genoptage kontakt til forskere fra andre lande efter krigens ophør. Der var også helt nye eksperimentelle projekter – specielt en undersøgelse af græshoppesværmes flyvemønstre. August havde stærke meninger, når det drejede sig om videnskab og forskning. For eksempel mente han, at Videnskabernes Selskab skulle påtage sig langt mere samfundsansvar og rådgivning, når det gjaldt naturvidenskabelig forskning – og så mente han i øvrigt også, at der sad for mange gamle mænd og for få unge arbejdsduelige i selskabet. August valgte i 1949 at træde ud af Videnskabernes Selskab, hvilket han meddelte i et brev, som han endda også havde sendt til adskillige journalister – så det var forsidestof i aviserne dagen efter. August Krogh døde af kræft 13. september 1949.

Bogen er virkelig en bog om de to mennesker: Marie og August om deres kærlighed til hinanden, om deres børn og børnebørn, som de på mirakuløs vis har formået at være gode og opmærksomme forældre/bedsteforældre for, samtidig med deres arbejde som fuldtidsforskere. Bogens undertitel er Dansk videnskabs glemte stjerner, og bogen lever til fulde op til at fortælle deres videnskabs- og forskningshistorie. Insulin spiller bestemt hovedrollen, men der er andre roller til parrets forskning i blandt andet lungefunktionen, samt oxygen og carbondioxid i organismen (og i atmosfæren!) og uorganiske ioners passage gennem cellevægge og standardisering af lægemidler. Det er sørgeligt at læse om stridigheder mellem medarbejdere i forskningsverden – f.eks. om de mange gode kræfter, der blev spildt, da Hagedorn fyrede nøglemedarbejderen Thorvald Pedersen.

Vi får det hele med i denne fantastiske bog, som hylder hovedpersonerne uden at forfalde til heltedyrkelse, medens læseren glæder sig over de bedrifter, som disse to mennesker gennemførte.

Stod Marie i skyggen af August? Sindbæk kommer ind på det nogle gange f.eks. i forbindelse med Augusts nobelpris, hvor Marie i høj grad havde været en del af forskningen i lungernes funktion, men det var altså hendes mand alene, der fik prisen. August kunne godt ind i mellem glemme at nævne Maries del i det fælles arbejde. Det gjaldt meget markant i forbindelse med udviklingen af insulin i Danmark, hvor han overhovedet ikke omtalte hendes rolle, som jo havde været ganske betydelig. Måske han opfattede hendes del i projektet som en selvfølge og fælles i ordets fulde betydning. Efter hendes død blev han til gengæld ulykkelig, hvis nogen negligerede hende og hendes arbejde. ” Han vidste jo selv, hvad hun havde præsteret, og hvad hun havde betydet. Men det havde han måske glemt at fortælle andre? ”, funderer Sindbæk.

Hanne Sindbæk har trukket på en imponerende mængde materiale til at illustrere både ægteparrets professionelle liv og deres private. Hun har fået god hjælp af adskillige af parrets børnebørn, hvor de fleste stadig lever og helt tydeligt har været glade for at fortælle om deres bedsteforældre. Dem takker hun udførligt sidst i bogen inden den lange kildeliste. Det er også fra familien, hun har fået en stor del af bogens mange billeder.

Allerbagerst i bogen, lige inden kolofonen er der en meget nyttig slægtstavle over de to hovedpersoners familier.

Bogen på 440 sider er udkommet på Politikens Forlag 12 december 2022 – på selve hundredårsdagen for insulinmaterialets ankomst til Danmark.

Forfatteren takker varmt Novo Nordisk Fonden og Statens Kunstfond for økonomisk støtte.

Hanne Sindbæk har tidligere skrevet hele historien om Novo Nordisk (udk. 2019) – anmeldt af undertegnede her på radioen: Hanne Sindbæk: De renfærdige, Fortællingen om Novo Nordisk



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Hanne Sindbæk: August og Marie, Dansk videnskabs glemte stjerner




Tore Leifer og Chr. Gorm Tortzen: Antikken omkring os




Dan H. Andersen: Store Nordiske Krig I-II




Kjeld von Folsach, Joachim Meyer, Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt.




Jesper Nielsen: Landet under landet – rejser i det gamle Mexico
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Øget indtjening - så sæt prisen rigtigt
ERHVERV:
Det er nemlig ”Den korteste vej til øget indtjening”,

Storytelleren der ikke ville møde præsidenten
KULTUR & FORBRUG:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virkelig verdensberømt af slagsen. Så berømt, at hun sagde nej tak til at mødes med den amerikanske præsident.

- flere interviews om emnet

Kirker tvunget til at spilde millioner på ladestandere
POLITIK:
Først krævede EU at kirkerne skulle etablere lade standere til elbiler. Først i sidste øjeblik, da reglerne skulle være opfyldt, droppede EU kravet. Men da havde menighedsrådene for længst brugt millioner på noget, der ikke var behov for.

- flere interviews om emnet



Historien om de smukke danske spisestel
ERHVERV:
Porcelæn - så fint og tyndt – dejligt at røre ved – og lækkert at spise sin mad af. Det fortæller Lars Hedebo Olsen om i sin bog.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Kun hver fjerde spiser plantebaserede alternativer til kød og mælk

KORT NYT
Salling laver nyt samarbejde der skal reducere madspil




Hvad må du tage med til dekorationer fra en tur i skoven
KULTUR & FORBRUG:
Lige nu bugner skovene med alle de ting vi bruger til pynt og dekorationer: Nødder, bær, svampe, frø, kogler, grene, kviste, mos, lav og gran og så videre. Hvad må man egentlig tage med hjem til dekorationer fra en hyggetur i skoven

- flere interviews om emnet


Økonomi: Nu sænker Fed renten
ERHVERV:
ECB har netop sat renten ned, og nu kommer turen til Fed. Men hvor langt kan den amerikanske rente komme ned, hvordan går det med dollaren, og hvilken effekt får Trumps annoncerede toldpolitik egentlig på den amerikanske inflation?

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Tonsvis af asbest på vej til kommunerne giver nu forsinkelser

KORT NYT
Antallet af butikstyverier eksploderer og købmændene må betale af egen lomme




Efter 82 år lagde Frøken Klokken på for tre år siden
KULTUR & FORBRUG:
Fra udgangen af november 2021 kunne man ikke længere få læst klokken op i telefonen. Lyt til den spændende historie om Frøken Klokken og genfundet af de første maskine og optagelser bag det danske ikon.

- flere interviews om emnet



Folkene kan lide at være på arbejde
ERHVERV:
Der er kommet god stemning - ikke bare mellem tømrerne men mellem alle faggrupperne - folk er glade. Sådan fortæller Jakob Boie Pedersen, direktør i tømrerfirmaet Sten Jensen as i Greve, efter de har været igennem et Lean Construction forløb.

- flere interviews om emnet



Sådan slipper du af med unødige bekymringer
KULTUR & FORBRUG:
Det handler om at bekymre sig. Der er mange ting, der ikke kan betale sig at gå og spekulere på - men hvordan slipper du af med dine bekymringer.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Niels Ebbesen og den Kullede Greve


Danmark var på randen af borgerkrig, havde ingen konge og tyske herremænd opkrævede skatter. Men Niels Ebbesen, Svend Trøst og hans øvrige mænd tog sagen i egen hånd. Hør fortællingen om hvordan.......

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Derfor er det danske søværn i Arktis
I dette afsnit om Søværnets historie får vi historien om Forsvaret af Arktis. Blandt andet om Henrik Kauffmanns Grønlandstraktat, der blev skælsættende for forholdet mellem USA, Danmark, rigsfællesskabet og Arktis. ....


Historien om det danske søværn
POLITIK:
Hvorfor har Danmark en flåde - og hvad har det egentlig betydet for Danmark og den danske selvforståelse at vi har været en stor sømagtsnation? Det ser vi på i dette magasin....


En af Danmarks største opdagelsesrejsende
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har sat Danmark på verdenskortet tager vi denne gang mod nord, hører om forfrysninger men også om den helt store quiz-gevinst.....


Dansk borgerkrig og bondeoprør
Kender du slaget ved Øksnebjerg eller slaget ved Svenstrup. Og kender du noget til en dansk borgerkrig i middelalderen. Måske ikke, men hvis vi siger Skipper Clement og Rantzau, så begynder ....

Genforening: Da Danmark var tæt på at blive tysk
Dommedag Als: Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende....

Sønderjylland - en blodig historie fra grænselandet


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 21/12 - RADIO DER GIVER MENING


Nicolas Cosedis og Holger Dahl: København før og nu – Byen fra skyen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

En gammel by har en hukommelse. Når man kigger på dens bygninger, pladser og gader, kan man nogle gange tydeligt se andre gange måske bare skimte, hvordan der engang var netop der. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

MG har forrygende succes på det danske bilmarked
Det hæderskronede engelske mærke lancerer endnu en model. MG HS er en plug-in hybrid, som tilmed er vokset på alle ledder.....


- flere interviews om dette emne



Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv
ERHVERV:
I vores serie om de danske iværksættere, der skabe de virksomheder, som vi alle kender Idag, er vi denne gang nået til en af de helt store. H. N. Andersen og ØK - Østasia....


- flere interviews om dette emne



Sissel-Jo Gazan: I en dråbe
MAGASIN:
”Organisk materiale og DNA forsvinder, men kiselskaller forsvinder aldrig” lyder det selvsikkert fra en af bogens hovedpersoner lidt over midtvejs i fortællingen, og det ....


- flere interviews om dette emne



Det behøver ikke være så svært det med stress
ERHVERV:
Stresscoach Tine Tangdal mener, at problemet er så stort, fordi vi løser det forkert.....


- flere interviews om dette emne



Vi passer for dårligt på vores træer
POLITIK:
Der er nærmest frit slag for at fælde træer - også store, gamle træer, som er vigtige for naturen uanset om de står i vores haver eller ude i det vilde landskab. Andre st....


- flere interviews om dette emne


Peter Garde: Nødværge i fortid og nutid
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Forfatteren gennemgår her først ’begrebet Nødværge’, som opfattet gennem historien henover mere end 2000 år - derpå foretager han en nøje undersøgelse og sammenligning af eksempler på nødværge og den efterfølgende behandling i retten i dag i Danmark og i en lang række andre lande og endelig foretager han en analyse af selve begrebet ’nødværge’.

....


- flere interviews om dette emne



Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse
Det er blevet gratis at hente en lang række geografiske data, som kan vise et hav af oplysninger om geografien i dine omgivelser. Også virksomheder kan bruge en række dat....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Med Radio Update på vulkaner






Hvad er lyn og torden - og findes der virkeligt kuglelyn






Sofie Marie Koksbang: Tyngdekraft


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER