Sendt første gang den: 12-01-2019 Forstå din søvn KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Så med hensyn til det med at udskyde søvnen til alderdommen, forklarer Kornum præcist, hvor tæt en sammenhæng, der er mellem vores hjernes tip-top form på den ene side og den gode søvn på den anden side. Hun fortæller også, hvordan det er endt, når nogle mennesker har afprøvet, hvor længe de er i stand til at holde sig vågne. Det gik ikke godt. Forfatteren er hjerneforsker og har specialiseret sig i søvnens biologi og søvn hos raske. For øjeblikket arbejder hun ved Københavns Universitet, men har tidligere været ansat på Rigshospitalet og ved Stanford University i USA. Så hun ved i den grad, hvad hun taler om, og man kan mærke, hvor meget hun nyder at skrive om sin forskning i letforståeligt sprog. Men hvor mange timers søvn har man så egentlig brug for? Det korte svar er 7 – 9 timer i døgnet, og der er store forskelle hen over et menneskeliv fra nyfødt til sen alderdom. Med alderen har man brug for færre og færre timer. Desuden er der helt klart individuelle forskelle, understreger Kornum og tilføjer, at det ikke er 7-9 nattetimers søvn. En times søvn er i udgangspunktet en times søvn, får vi at vide – og man skal for resten ikke være ked af sjældent at sove igennem en hel nat – det er normalt med en eller flere vågne perioder og har altid været det. Hvad er det så egentlig, der sker under søvn? Jo, der skal gøres ordentligt rent oppe i hjernen, og hvordan det foregår er ret ny viden, hvor en dansk forsker i 2013 opdagede, at hjernen under søvn blev gennemskyllet af en væske, der siver ned mellem hjernecellerne og tager affaldsstoffer dannet i dagens løb med sig, helt bogstaveligt som, når man spuler kartofler under rindende vand, skriver Birgitte Kornum. Det er en så ny opdagelse, at alle detaljer endnu ikke er på plads, men netop ophobede affaldsstoffer i hjernen er en del af forklaringen på Alzheimers sygdom, så en sammenhæng mellem denne sygdom og dårlig søvn er her ved at blive bedre belyst. Så er der én ting mere: alt, hvad vi oplever i løbet af døgnets vågne timer, sætter sig spor i hjernen. Men det er bestemt ikke det hele, der skal bruges. Alt det overflødige ryddes der op i under søvnen, så der kan blive plads til det, der er vigtigt. Hvordan ved hjernen så, hvad der er vigtigt? Ja, det bliver faktisk også forklaret. Dette er naturligvis langt fra det hele: det er f.eks. under søvnen, at vores immunsystem bliver opbygget, så risikoen for alvorlige sygdomme forøges stærkt, hvis man ikke får sovet nok. Søvnen er ikke den samme hele natten – der er tale om cykliske forløb, hvor hver cyklus tager ca 90 minutter: når man falder i søvn, bevæger man sig langsomt gennem nogle faser med lettere søvn ned i den dybe søvn for så igen at bevæge sig op gennem en lettere fase til den såkaldte REM-søvn (REM står for Rapid Eye Movement), og så kan enten en ny cyklus begynde - eller man vågner. Drømmene har et helt eget kapitel i bogen – de er jo også fascinerende, og der er meget man stadig ikke ved om dem. Birgitte Kornum gennemgår de forskellige teorier om, hvorfor vi drømmer, men understreger, at det netop kun er teorier. Man kan drømme både under den dybe søvn og under REM-søvnen, forskellen er bare, at REM-søvnen typisk er den søvnfase, man vågner op fra, så derfor er det de drømme, man husker i vågen tilstand. Af og til ved man godt, at man drømmer – det hedder i fagsproget lucid dreaming – og man kan (i ret sjældne tilfælde) få kontrol over sin drøm – det sker, lige når man er ved at glide ud af søvnen: den forreste del af hjernen, hvor fornuften sidder, er vågnet op, mens resten sover. Det har været svært at bevise, at en person faktisk styrer sin drøm – for hvordan kan man vide, at han ikke bare drømmer, at han styrer drømmen? Men det er nu blevet bevist gennem et elegant tilrettelagt forsøg med nogle testpersoner. Det er i øvrigt ikke så svært at finde testpersoner til søvn – og drømmeforsøg. De sover jo det meste af tiden…. Man skal ikke tage fejl: selvom bogen er virkelig let at læse er den propfuld af solid viden om søvn og drømme blandt andet baseret på forfatterens egen forskning. Den vil være interessant for alle, og hvis man har søvnproblemer, er der også massevis af gode råd tilpasset de forskellige aldersgrupper, for søvnmønstret ændrer sig gennem livet. Desuden er der masser af lidt mere pudsige oplysninger som f.eks., at havpattedyr (som sæler) kun sover med den ene hjernehalvdel ad gangen! Bogen er udstyret med meget brugbar grafik og afsluttes med en meget brugervenlig oversigt over litteratur til at gå mere i dybden – også med henvisninger til Ted Talks. En pudsig ting er, at bogens tekst er trykt i to spalter – først syntes jeg det så underligt ud og tænkte, at det måske ville genere læsningen, men det gør det ikke, tværtimod. Birgitte Kornum slutter sin introduktion til bogen med håbet om at have beskrevet den aktuelle viden om søvn uden at gøre det for kompliceret. Det håb kan jeg for eget vedkommende roligt sige til fulde er opfyldt – og det har været en fornøjelse! Forside og layout: DasRotesRabbit Illustrationer: 10 grafisk design & forlag Forlagsredaktion: Torben G. Skjoldborg Bogen er udgivet af Gyldendal. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |
|
RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
|
RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ: |
RADIO UPDATE FOKUS: Vi har mange af dem, men de skal trænes og holdes ved lige, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup. RADIO UPDATE FOKUS: Foto af forside fra forlaget Anæstesi og intensiv terapi gennem 180 år, RADIO UPDATE FOKUS: Foto af forside fra forlaget Bogen er med opskrifter af Ditte Ingemann Hvorfor skal man overhovedet faste? Kan man ikke bare spise lidt mindre ved hvert måltid? RADIO UPDATE FOKUS: Foto af forside fra forlaget Ingen slipper gennem tilværelsen uden perioder med søvnforstyrrelser. Sådan lyder overskriften til et af bogens kapitler. RADIO UPDATE FOKUS: - Jeg kan sove, når jeg bliver gammel. Nej, du kan ej, siger Birgitte Kornum i bogen Forstå din søvn. Og det skal tolkes helt bogstaveligt. RADIO UPDATE FOKUS: Foto af forside fra forlaget RADIO UPDATE FOKUS: Per Brændgaard er selvstændig ernæringskonsulent. Han har udviklet "små skridt-metoden" i samarbejde med Sundhedsstyrelsen RADIO UPDATE FOKUS: Varianter kan ødelægge alt, sådan tænkte Jens Lundgren bekymret i begyndelsen af 2021 – og der var virkelig nok at være bekymret for. RADIO UPDATE FOKUS: Hvordan hærgede Covid-19 i næsten tre år – og slipper vi helt af med den? Hvordan er status for vaccine og for behandling? Hvor har Seruminstituttets indsats i perioden været helt afgørende? RADIO UPDATE FOKUS: Som årene går og COVID -19 bliver til blot et dårligt minde, vil det blive sværere at argumentere for nye investeringer i pandemiberedskab.
|
|