”Den her tur handler jo ikke om mig og mit projekt, men om danskerne”, tænker Lars Løkke en af de første dage på sin Danmarksrejse
Det er et roadtrip, hvor flere forskellige (ellers ukendte) mennesker, han lige løber ind i, kommer med opmuntrende tilråb til ham. Hans projekt er hans nye parti med navnet ’Moderaterne’ – sådan som han løftede sløret for i en Grundlovstale i 2021 – og den aktuelle bog blev til på en biltur Danmark rundt samme sommer.
Men på trods af den netop citerede kommentar, fylder personen (for slet ikke at tale om politikeren) Lars Løkke ganske meget på turen – de første dage kører han alene, men så slutter Sólrun og deres to hunde sig til ham og følger med resten af vejen.
Turen starter fra familiens lejlighed i Nyhavn – fortsætter til deres tidligere (nu på niende år udlejede) hus i Græsted – derpå en afstikker til Nordkysten og så ellers ned gennem Sjælland og Lolland-Falster, henover Fyn og så via Als til Jylland, hvor autocamperen drøner ud til Vesterhavet ved Thorsminde og Thyborøn og endelig nord om Limfjorden for endelig at slutte i Skagen.
Alle steder besøger han mennesker, han kender og har aftalt det med, og han møder og snakker med et væld af andre. Alt sammen i god stemning – der er altid kaffe på kanden eller pølser på grillen, når Lars Løkke kommer på besøg. Han gør i øvrigt en enkelt iagttagelse, som er værd at bemærke: han mødte ikke en eneste undervejs, som introducerede sig ved sit politiske tilhørsforhold.
Undervejs på køreturen gør Løkke Rasmussen notater på en ’politisk to-do-liste’ – og den er lang! Ikke helt så lang er listen over egne tidligere forsyndelser (herunder udeladelsessynder) i de perioder, hvor han havde ’serveretten’ (Indenrigs – og sundhedsminister 2001-07, finansminister 2007-09, statsminister 2009-11 og igen 2015-19), men han kommer da bl.a. ind på sin skuffelse over ’ min egen kommunalreform’, hvor han havde forventet, at de nye, større kommuner ville have bedre muligheder for at afprøve nye muligheder end de gamle, mindre kommuner. Det er i forbindelse med Aalborg Kommune, hvor han besøger Nørholm Skole og er imponeret af engagementet hos dens leder, Henrik Nielsen, som er frustreret over at mangle muligheder for selv lokalt at råde over økonomiske muligheder for f.eks. at shine faglokaler op. Det er umuligt for den enkelte skole at spare sammen til fornyelser – der er 48 folkeskoler i Aalborg – alle sammen snøret ind i den samme økonomiske one-size-fits-all og uden mulighed for at afprøve forskellige driftsformer og vilkår, skriver han efter besøget. Få dage senere er han på besøg i Danish Crowns svineslagteri i Sæby og imponeres af fabrikschefen Jesper Sørensen, som havde fravalgt gymnasiet og var begyndt at arbejde på slagteriet, da han var 16. Derefter havde han ved studier om aftenen og bedre og bedre jobs om dagen, nået frem til i dag med en MBA i hånden selv at stå som leder af slagteriet.
Her mindes Lars Løkke et møde i Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse – han deltog her som statsminister og fik i den grad indprentet det budskab, at det var bydende nødvendigt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial. Det havde så fået ham til at stille dette spørgsmål: ”hvor mange af jer har ikke sendt jeres børn i gymnasiet – ræk lige hånden op” . Ikke en eneste hånd røg i vejret. Den dag kom der rigtigt mange noter på to-do-listen, for præcist nu er manglen på faglærte ganske rigtigt nærmest katastrofal.
Tidligere på rejsen var Løkke tilfældigt faldet i snak med en håndværker – en maler, der havde spillet fodbold i fritiden. Hans knæ var slidt ned, men han havde efter et langt og kompliceret forløb fået et nyt og nu velfungerende knæ – og var taknemmelig overfor hospitalets personale. Med denne beretning in mente ringer Lars Løkke til en ven, som er på vej ud af et langvarigt kræftforløb. Det får ham til selv at glæde sig over sygehusvæsenet her i landet – og han bemærker i forbifarten, at han selv er sund og rask – det er konstateret ved et omfattende lægetjek lige før hans sejltur over Atlanten. Han går lidt nænsomt henover, hvor stor utilfredsheden hos mange andre er over aspekter af sundhedsvæsenet, men tilføjer at vi har ” brug for mindre bureaukrati, så de knappe personaleressourcer i højere grad kan anvendes på patienterne. Jeg forbander mine egne manglende evner til at fremmane det perspektiv, da vi alt for kort tid før seneste valg aftalte en sundhedsreform, hvor spørgsmålet om regionernes fremtid blev altings omdrejningspunkt.” Løkke indrømmer så, at han næppe igen får ’serveretten’, sådan som han jo har haft mange gange tidligere som sundheds-, finans- og statsminister. Men hans bud på indretningen af sundhedsvæsenet i fremtiden kommer alligevel ind på to-do-listen.
Det bliver en fyldig liste hen gennem rejsen – der tilføjes herunder tanker om at redde fiskeriet, landbrugets fremtid, indsats mod alkoholisme og måske (lidt tøvende) støtte til kunstnere, der bare har brug for ’ en lille smule medvind på cykelstien’.
Undervejs møder Lars Løkke rigtigt mange mennesker – mange (men ikke kun) selvstændige og iværksættere, der har gjort det godt – og så er der ’ den danske drøm’. Den erunægteligt svær at definere og forklare. ’Findes den?’, spørger han da også, og kommer så over flere sider med et helt katalog med bud på nogle svar: f.eks. ” Alle skal have mulighed for at nå, så langt deres talent rækker – uagtet familiært udgangspunkt”. Og om naturen – ” den skal vi passe på, …og gå forrest i bekæmpelsen af klimaforandringer, men ikke så langt foran, at ….vi blot mister arbejdspladser og velstand”. Næppe mange vil være uenige. Derpå er der med løs hånd ideer blandt meget andet om ændringer af arbejdsmarkedspensioner, ungdomsuddannelserne og beskatningen af ejerboliger, hvor han dog er lidt mere konkret med sine tanker om at ” fjerne de arbitrære skattefrie gevinster på bolighandel mod samtidig at droppe den løbende ejendomsbeskatning”, som han skriver. Endelig kommer han med forslag, som man kan genkende fra hans bog ”befrielsens øjeblik” fra maj 2019, når han skriver, at han kunne tænke sig ” en flertalsregering, med et fokus, der rækker videre end til næste valg. Ikke en blå flertalsregering, eller en rød flertalsregering, men en koalition over midten, som i fredstid kunne give dette lille land et ordentligt spark fremad. Kan ingen andre se sig i spidsen for sådant et projekt, så kan jeg godt”. Og lidt senere: ” Vi er ikke til revolutionære forandringer; tager ikke en kniv i hånden uden at have en gaffel i den anden” hov, er dette ikke et citat fra en tidligere socialdemokratisk statsminister?
Han taler meget om farver på bogens sidste tider – som her ” Ikke overlade det til de røde at være grønne. Ikke overlade det til de blå at være økonomisk ansvarlige” Og nu vi er ved det med farver – hvad så med bogens titel: ’ Ud af det blå’? Jeg tænkte først, det var en slags omskrivning af det med at ’køre ud i det blå’ – men måske, der ligger mere i det? Som f.eks. at Lars Løkke antyder, at nu kører han ud i det blå – og ud af den blå blok? For hvad er det, han vil med bogen?
Mod slutningen af turen forestiller han sig spørgsmålet, om han overhovedet har oplevet noget, der er værd at skrive hjem om. Som forfatteren er han den eneste, der selv kan/skal svare på det spørgsmål, men som læser vil denne anmelder da også godt give sit svar: ja, det er en god rejsebog rundt i Danmark med mange interessante samtaler og en række fine iagttagelser. Lars Løkke skriver nemlig godt. Der er mange gode enkeltiagttagelser, men svært at drage præcise konklusioner og dybere forståelse af og forventninger til den tidligere statsministers kommende politik.
Fotos både inde i bogen og på omslag er af Mingo Nørager, omslagsdesign og grafisk tilrettelæggelse har Nanette Vabø stået for.
Bogen på 256 sider er udgivet af Politikens Forlag
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
